H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Dorothea Melchior m.fl. til H.C. Andersen 4. januar 1864

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 4. januar 1864
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Cairo d. 4de Januar 1864.

Min kjere Hr. Professor!

Jeg griber i Aften med Glæde en ledig Time for at have den Fornøielse at fremsende nogle Linier til Dem; skjøndt det ikke er skeet tidligere maa De ikke destomindre tro at jeg grumme ofte har tænkt paa Dem og ret længtes efter at tilfredstille mit Ønske at underholde mig lidt med Dem, for at meddele Dem noget af alt det Skjønne og Mærkværdige, jeg har oplevet paa min Reise. Dog først og fremmest maa jeg sende Dem mine bedste Ønsker for det nye Aar; gid at det maatte være oprunden til Lykke for vort kjere, lille forurettede Danmark, at al den Frygt og Bekymring, der har opfyldt Alles Hjerter i den sidste Tid, maatte have været ugrundet, og at den ødelæggende Krig endnu maatte kunne forebygges. Det var vistnok ogsaa i det ulykkeligste Øieblik at Forsynet berøvede os vor kjere, jævne, folkelige Konge, som ved sit Hjertelag og Dansksind havde forstaaet at vinde Alles Hjerter. Det var med megen Bestyrtelse at vi erfarede det under vort Ophold i Neapel. Baron Rosenkranz, som fra Turin var kommet dertil i Følget med Kong Victor Emanuel, havde netop faaet Telegram med Underretning om Kongens Død, og kom han nu op for at meddele os den bedrøvelige Nyhed; men havde vi i nogle Dage det svage Haab at det kunne bero paa en Feiltagelse, indtil vi paa forskjellige Maader seer det bekræftet i de italienske Blade, som mærkelig nok næsten hver Dag havde lange Spalter med polittiske Nyheder fra Danmark. Jeg glædede mig over at læse Deres lille Digt, som var saa hjerteligt, og skjøndt det kun var kort, var det ikke desto mindre fyndigt og betagende. Jeg har liggende for mig Berlingske Tidende, som indeholder Critik over Deres Reisebeskrivelse over Spanien. Jeg glæder mig til at læse den, thi efter Critikken at dømme og efter den store Begeistring hvormed jeg selv har hørt Dem omtale Spanien, saa lover jeg mig megen Fornøielse af at læse den. Jeg veed ikke om De muligen igjennem min Broder skulde have hørt lidt om vor Reise, da jeg stadigen skriver meget udførlige Breve til Hjemmet, der i Tiden skulde tjene til Dagbog for mig. Jeg vil i Korthed fortælle Dem hvorledes vor Reise Route har været og da senere dvæle lidt ved Egypten, som det maaske kunne interressere Dem at høre lidt om. Fra Hamborg gik det til Frankfurt, Ems, Baden-Baden, Neuhausen med det uforlignelige, mægtige Vandfald, Zürich, Bern, Interlachen. Vi bestege de romantiske Venger Alper, Grindelwald, saae de høie Vandfald i Giesbach om Aftenen oplyst med Bengalsk Flamme, som var et fortryllende Syn, kjørte herfra over Brünig til Luzern, hvorfra det atter gik afvexlende paa Søerne og i Diligence til Chur hvorfra vi gik over Splügen, forbi via mala, dog maa jeg ikke glemme Bad Phäffers, som er en af de skjønneste Natur Mærkværdigheder, som man kan tænke sig, fra Ragaz kjører man dertil langs med Floden Tamine, som styrter ned i en rivende Strøm, imellem de vilde høie Klippevægge, der ere saa tæt paa hinanden at de i Nærheden af den koghede Kilde, der har sit Udspring dybt inde i Bjerget, endogsaa komme hinanden saa nær at de danne en Hvælving oven over os, hvorigennem Guds herlige Sol kun sparsomt kunne kaste en enkelt Straale, og seer man undertiden, hvor der er en lille Aabning, det deilige grønne Løv af en æld gammel Slyngplante, hænge i tætte Klynger fra det hvælvede Loft. Man bliver grebet af en høitidelig og ophøiet Følelse paa dette Sted og kan man ikke noksom beundre Guds Almagt. Nu gik det videre og vi naaede Como Søe, som allerede gav os en Forsmag paa det italienske Liv; vi krydsede fra den ene til den anden Side, og lagde an ved de tætbefolkede smaa Landsbyer og udenfor de elegante Villaer. Det var Skade at vi kun tilbragte en Dag paa dette skjønne Sted, men vi havde allerede anvendt temmelig megen Tid paa Schweitz og længtes nu efter at naae Maalet for vor Reise, nemlig Neapel. Vi tilbragte nogle Dage i Mailand, saae den deilige Domkirke, som har været 4oo Aar under Arbeide, tilligemed alle andre Seeværdigheder, opholdt os et Par Dage i Turin og ankom endelig til Genua, hvor vi efter Deres Anbefaling toge ind i Hôtel "Quattro natione", ja endog op paa 3die Sal, for at nyde den deilige Udsigt over Havnen og hele den herlig beliggende By. Det var jo rigtignok et Kjæmpe Arbeide at naae derop, thi om saadanne Høider, som disse Etager have, gjør man sig hjemme hos os jo ingen Begreb. Vi bleve her i 4 Dage, efter at have brugt os godt, toge om Aftenen herfra med "La Flavio gjoja", men vare saa uheldige at have en saa stærk Storm underveis, at vi bestemte os til at gaae iland i Livorno, da vi Alle havde været temmelig angrebet, ja Skibet gik ei heller videre før Dagen efter. Vi besluttede nu at see Florenz, gik først til Piza, hvor vi hilste paa en gammel Bekjendt, fra Skole Aarene, nemlig det skjæve Taarn, som det var ganske interressant at see.

I Florenz bleve vi 4 Dage, saae Mediciernes Kapel, Michel Angelos Grav Monument, hans Huus, Palazzo Piti, ja mange mange andre af de Mærkværdigheder, som denne By har at frembyde, og som De vistnok selv kjender, min kjere Herr Professor. - Vi ankom nu efter en meget behagelig Reise til Neapel. Jeg er ganske henrykt over denne interressante By, det muntre Liv og den mageløs deilige Omegn. Jeg veed næppe hvad jeg skal fremhæve som det Skjønneste, thi det Sidste jeg saae syntes jeg altid bedst om. De kjender Ischia, og veed hvad det vil sige at komme ridende op af Bjerget om Aftenen ved Solnedgang, igjennem de duftende Orange Skove, hvor Træerne næsten bugnede under Vægten af den gyldne Frugt, medens den hvide Blomst samtidig dannede ligesom et Tæppe over Kronen. De deilige Bønderpiger med de græske Physionomier, som trætte efter Dagens Arbeide vendte hjem over Bjergene, med den ene Haand i Siden medens den anden hjalp til at holde den svære Byrde paa Hovedet. Ligeledes det romantiske Capri med "La grotta azurra", Castellamara, Sorrent, Pompeji, Portici og Vesuv. Dette Sidste blev uheldigviis min Banemand; jeg havde nemlig overanstrengt mig paa denne Udflugt idet vi først besaae Herculanum, dernæst rede vi op af den besværlige Vei, som efter den sidste Eruption i 1861 er helt overstrømmet af den ujævne Lava, som har gjort det umuligt at kjøre, som man tidligere kunde det, og endelig besteg jeg tilfods den næsten ufremkommelige, steile og besværlige Askekegle. Jeg kom meget anstrengt og syg hjem og den næste Dag havde jeg meget stærk Feber, som holdt mig 12 Dage tilsengs og kostede os en heel kostbar Maaned i Neapel. Det var jo en slem Streg i Regningen, men nu er det atter glemt og har jeg senere befundet mig meget vel. Vi havde nu den Hensigt at tilbringe Julen i Rom, men vilde først see Sicilien og toge da først til Palermo, derfra til Messina og endelig til det gamle Catanien, hvor vi saae den rygende Etna, bedækket af den friskfaldende Sne, og hvor vi i flere Klostre talte med Nonnerne igjennem de tætte Gittere, "thi indenfor turde vi ikke komme, med mindre vi ville blive der med det Samme." Det er sørgeligt at see, især i Messina, hvor mange unge Mennesker af begge Kjøn her ere levende begravede, næsten hvert tredie Huus er her et Kloster. Underveis fik vi den gode Idee at see lidt af Egypten, da man paa 4 Dage kunne komme dertil og mange Mennesker, som vi havde truffet underveis, gjorde Touren og raadede os meget til at tage med. Vi toge nu en rask Beslutning og en skjøn Dag, vare vi ombord, fra Messina paa det franske Dampskib "Le Neva" hvor vi traf et særdeles behageligt Selskab. Veiret var meget godt, men Skibet havde den daarlige Egenskab at rulle temmelig stærkt, saaledes at Størstedelen af Damerne vare syge, hvorimod vi Danske holdt os tappre og bleve meget beundrede fordi vi ikke manglede ved noget Maaltid. Vi ankom efter 3 1/2 Dags Reise til Alexandrien, hvor den brogede Vrimmel af de mange forskjellige Slags Mennesker i høi Grad frapperede mig, men da Byen i det Hele taget har et Europeisk Præg, saa vil jeg heller omtale Cairo, som er en aldeles orientalsk By og hvor enhver Ting er saa aldeles forskjellig fra hvad jeg tidligere har seet. Naar man ankommer med Jernbanen omringes man af Arabere, Tyrker, Grækere og Egyptere, som alle paa en paatrængende Maade tilbyde deres Tjeneste. Man kjører igjennem Landsbyer, hvor de smaa Jordhytter bedækket med Skarn see ud som en Mængde Møddinger, og skulde man ikke tro det muligt at Mennesker kunne leve og aande derinde. Man seer her de tæt tilslørede Egypterinder spadsere imellem Svin og Høns og de smaa Araberbørn, lige saa nøgne som Vor Herre har skabt dem, ligge og bade sig i Støvet, som heromkring i Ørkenen ligger halvalen høit. De smalle Gader med de faldefærdige Huse, hvor de udhængende tilgittrede Vinduer, der see ud som store Dueslag, fra begge sider komme hinanden saa nær at de undertiden støde op tilh[in]anden, dertil er der trukket enten gamle Maatter eller Straa, som et Tag over Gaden for at holde Solen borte. Byen er inddelt i forskellige Bazare, saa som den tyrkiske, den græske, den egyptiske, den arabiske og den europæiske Afdeling. Man gjør sig ingen Begreb om den Larm og Trængsel, som møder en her. Man maa have Øinene med sig for ikke enten at blive traadt af de lange Rækker svært belæssede Kameler, eller stødt tilside af en eller anden Araber, der i Egenskab af Løber, kommer i fuldt Spring foran sit Herskabs Vogn, og slaaer han sig til alle Sider med sin Knortestok for at gjøre Plads i det han raaber "O-ar reglar" ("Tag Benene i agt) og dette Varskoe gjentages af Æseldriverne, af de barføddede sorte Negere, der tjene som Kudsk og af enhver der kommer kjørende eller ridende igjennem denne brogede Vrimmel af alle mulige Menneske Racer. Butikkerne see ud som et Hul, der var hugget ud af Muren og ere de netop store nok til at have nogle Hylder til Varene og Plads for Sælgeren, der sidder med Fødderne under sig paa det tyrkiske Tæppe, der er udbredt over Gulvet. Kjøberen staaer paa Gaden, naar han ikke vil modtage den tilbudte Plads paa Tæppet. Det hører til Dagens Orden at der trækkes Bryllups Optog igjennem Gaden, jeg har endogsaa seet tre paa en Dag. Pigerne bliver gift, som Børn og ere de sjelden ældre end 8, 10 eller 13 Aar gammel. Jeg saae en Brud paa 10 Aar, hun var aldeles tilhyllet med et høirødt ægte Shawl, som bedækkede Hovedet og gik lige ned til de gule Saffians Skoe. Paa Hovedet bar hun en glimrende Krone med Stene i. Hun blev ført af Brudgommens og [overstreget: Brudens] og hendes egen Moder, som alle tre gik under en rød Brudehimmel, der blev baaret af 4 Arabere. Først kom Musikken, Trommer og Fløiter, hvis falske Toner skingrede i Luften, derefter kom en Heel Procession af egyptiske Kvinder og endelig Bruden, som nu efterfulgtes af en Skare smudsige og hujende Araberbørn. Saaledes gaaer hun nu hele Byen igjennem og naar hun kommer tilbage til hendes Hjem, bliver hun paa Skuldren baaren ind i Huset af sin Mand. Den samme Comoedie gjentages om Aftenen med Manden, han gaaer i Optog med Fakler. Vi have paa Æsler redet igjennem Ørkenen ud til Pyramiderne ved Gisa. Man forbauses over at betragte de Kjæmpe Arbeider, som man har opført i Oldtiden, man kan slet ikke begribe hvorledes de have baaret sig ad dermed. Vi have besøgt flere Haremmer, hvilket var mageløs interressant; jeg frygter virkelig for at jeg skal blive for vidtløftig, og dermed trætte Dem, min kjere Herr Professor, derfor vil jeg ikke gaa ind paa Detailler; dersom det i nogen Maade kan interressere Dem at høre nærmere om hvad vi have oplevet her, saa staae mine Breve til Familien til Tjeneste. Jeg maa dog fortælle Dem at vi have bivaanet en mageløs interressant Fest i Suez, nemlig ved Aabningen af den nye Kanal, som er bleven udgraven for at lede Nils Vandet ind til Byen, hvor de aldrig have havt andet fersk Vand end det man paa Jernbanen har sendt fra Cairo, og som blev betalt i dyre Domme. -

Af Oldtidsminder ere de fleste i Øvre Egypten, og for at see Alt rigtigt, maa man med en Baad seile op ad Nilen, hvilket i Almindelighed optager 2 til 3 Maaneder og da vi havde bestemt at ville være til Carnevallet i Rom, saa turde vi ikke indlade os derpaa. Vi have lig vore Forfædre spadseret over det røde Hav; vi lode os sætte over med en Baad, i Ebbetiden og gik saaledes en lang Strækning paa Sandbunden og samlede smukke Conchylier; i Frastand saae vi Moses Kilde og har jeg medtaget fra Suez en Oliven Green, som en Herre havde bragt mig derfra. Jeg har gaaet paa "Nilstrømmens Enge" og kastet speidende Blikke omkring for at opdage nogle af Deres Venner; men her saae jeg ingen, hvorimod jeg paa Veien til Pyramiderne, saae en lang Række af Storke drage forbi. Jeg kom uvilkaarlig til at tænke paa Dem, min kjere Professor og medgav dem i Tankerne en kjerlig Hilsen til Dem, som De jo nok vil mindes og modtage naar De første Gang gjenser Forbudet for Sommeren i Omegnen af Kjøbenhavn. - -

Rom d. 25de Januar

Dette Brev har ligget saa længe og er blevet saa gammelt at jeg kunde fristes til at tilintetgjøre det men da jeg frygter for at jeg ikke skal have Tid til at skrive et bedre, saa vil jeg afsende det, som det er, idet jeg som sædvanlig beder om Overbærelse. Jeg maa tilstaae at der altid er nogen Egenkjerlighed med i Spillet, naar jeg vover at tilskrive Dem, thi jeg veed jo at det er mig, der trækker det længste Straa, idet jeg har Udsigt til at faa Brev til Svar fra Dem, og det vil gjøre mig saa megen Glæde at høre hvorledes det gaaer Dem og hvad De foretager Dem i den triste Vinter hjemme. Vi have nu allerede været her flere Dage i den hellige Pavestad, men endnu ikke seet ret meget, da vi have været beskjæftiget med at søge om en god Leilighed, der i denne Tid er meget vanskelig at erholde. Vi have indtil idag boet i Hôtel Minerva, men ere vi nu flyttet til vor nye Bolig "Via in Arcione" ligeved Piazza di Spagnia. Vi forhørte os om Værelser efter Collins Adresse, men de vare allerede bortleiede. Naar De taler med Fru Collin, maa jeg da bede Dem bringe hende min venlige Hilsen og sige hende at Photographierne rigtig ere afleveret baade til Consul Bravo og til hendes forrige Værtinde, samt Datteren Agnese, der græd af Glæde over at see de Kjære Venners Portraiter. Den første Dag vi vare her fik vi et lille overfladisk Indtryk af den storartede By, idet vi havde til Cicerone Herr Architecht Stilling, der i længere Tid har opholdt sig her tilligemed sin Familie. Vi saae Pantheon Coloseum, Forum Romanum, og spadserede til Fods til den pragtfulde Peterskirke, det er intet lille Arbeide. - Her gjøres store Forberedelser til Carnevallet, og alligevel sige alle Mennesker at vi ville blive skuffet i vore Forventninger, da Italienerne slet ikke have Lyst til at deltage deri, og den mest bestaar af Fremmede, især af det overveiende Antal Englændere. Ingen Masker ere tilladt ei engang tør de male sig i Ansigtet, og følgelig kan det ikke blive frit og ugenert; dog nous verrons, jeg tvivler ei om at det vil interressere os at see, da det dog er ganske fremmed for os. - Jeg maa dog fortælle Dem at jeg har talt med Küchler; vi havde et Brev med til ham og gik vi derned til Klostret Bonaventura han kom ned til os og beklagede meget at han ikke kunde byde Damerne at komme indenfor, men bad han os at opholde os i Kirken, imedens min Mand gik op med ham for at see hans Atelier, som skal være udmærket indrettet, hvorimod det, efter min kjere Mands Omdømme skal være gaaet tilbage med Konsten. Han maler jo nu blot hellige Sujetter og det er slet ikke hans Force; han var meget livlig og saae vel ud og jeg hører at han føler sig lykkelig i sit selvvalgte Fængsel. Jeg har truffet ham senere hos Bravo og har han bedet om vor Adresse for at besøge os, saa De seer at han dog blander sig lidt imellem andre Mennesker og erkyndigede han sig meget om gamle Venner fra Hjemmet, som han ikke har seet i 3o Aar. Dog nu for Alvor vil jeg sige Dem Farvel, idet jeg vedføier en hjertelig Hilsen med gode Ønsker for det nye Aar fra Johanne og Louise, som og fra mig selv, da en god Ting aldrig kan gjøres for ofte. I Haab at see nogle Linier fra dem forbliver jeg, som altid med Høiagtelse og Beundring

Deres Dem hengivne

Dorothea Melchior

-/-

Rom d. 25 Januar 1864

Min kjære Herr Professor!

Jeg tilføier en venlig Hilsen og mine bedste Ønsker for Dem i det nye Aar. - Gid de Uveirsskyer, der truer vort elskede Fædreland maatte fortrække, og Gud lade det gaa seierrigt ud af den forestaaende Kamp. Aviserne her indeholde dagligen Telegrammer med de nyeste Efterretninger fra Danmark, og dertil faae vi her de danske Aviser, som altid imødesees med Spænding, men som desværre ikke bringe meget beroligende Nyheder. - Det er usædvanligt koldt her iaar, og vi fryse til trods for den saa ofte besjungne italienske Himmel, da Husene som De veed ikke ere indrettede til at beskytte sig mod Kulden. - Det vil glæde os æerdeles at høre fra Dem, vor Adresse er Consul Bravo.Vi agter at blive omtrent 4 Uger endnu i Rom. I Haab om at disse Liner maa træffe Dem vel forbliver jeg med Høiagtelse Deres Dem hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad