Dato: 1. november 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

112. Til E. Collin.

Kiel den 1 Novemb: 1840.

Min kjære trofaste Eduard!

Tak for al Deres Venskab, tak for det sidste Øieblik vi saae hinanden, jeg bliver blød om Hjertet ved at tænke derpaa! ja vi ere og maa blive Venner gjennenn alle Evigheder om vi endogsaa ikke sige Du til hinanden. Det var smukt og kjærligt af Jette, at hun kom ombord med; bed hende hilse Grethe Rhested! – Kys min egen Vulle tusind Gange fra mig! siig hun maa ikke glemme sin Digter, selv om han blev »to Aar«, borte, det er jo hendes Tal. Louise og Jonas have allerede glemt hvad Lyden af mit Navn betegner! de søde Unger, de ville, naar vi mødes, see paa mig, som paa en fremmet Mand. De fik dog min »Huske-Sæddel«. Glem ikke at jeg i München, om det er mueligt, faaer mit Stykkes Skjæbne at vide.

Jeg er Natten over her i Kiel, saa træt og lidende er jeg af Reisen [.] Det var, som De nok selv saae fra Toldboden, ikke det bedste Veir. Søen gik voldsomt til vi kom under Femern! eengang fik vi en Sø, saa det var som Skibet skildtes ad, vi troede Alle at det var en Sandbanke, men Sommer siger nei! – naa, saa kan ogsaa Søen knuse et Skib, saadant et Slag har jeg aldrig prøvet. Klokken 12 1/2 vare vi her i Kiel; hvor jeg boer »zum König von Dänemark« Lieutnant Trepka og jeg have slaaet vore Pjalter sammen og ligge i et Rum. I Aften skulde jeg hen i Harmonien og til Kammerherre Späths, men alt seiler endnu med mig og jeg vil derfor heller sidde og seile i min Sopha og skrive til mine Kjære! – Ilden brænder lystigt i Kakkelovnen, jeg har Porter paa Bordet og smukke Blomster. Imorgen Klokken 6 gaaer det afsted til Breitenborg hvorhen Trepka og jeg tager hen med Extrapost, jeg er da hos min grevelige Ven til Middag. Hils alle nede hos Thybergs, Ludvig Müller, i Studenterforeningen etc. etc. – Gid jeg i München maatte faae et godt Brev! siig mig om Fru Hei­berg har sagt noget til mit Brev; fortel mig, under hvad Tittel jeg stod anmældt i Avisen, Giv Hartmann indlagte lille Epistel. Jeg glemte at give Dem den omtalte Sæddel at De kunde faae Billetter ved første Opførelse af mit Stykke, her er en saadan. Siig mig, naar De skriver, om Mulatten er blevet spillet, om der i Bladene har staaet noget om mig, dog er det ondt, lad kun være! Thiele maa De endelig takke for hans venlige Afskeds Brev, det var ret smukt og venskabeligt af ham.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost