Christinelund ved Præstö
den 6 August 1864.
Kjære Ven.
Herude hos Jonna og Henrik er jeg, Veiret er koldt og graat, jeg troer Sommeren er forbi, men Freden kommer jo, Freden hvor vi ikke som sidst kan med Jubel modtage vore hjemdragende Soldater og dog have de lidt og stridt, dog have saa Mange givet deres unge Liv hen for Danmark, jeg kunde græde, hjalp det kun Noget; Søerne rulle hen over os og er man Blød-Dyr og ikke store Skal-Dyr, da er det som laae man flaat i Salt-Lade! - Men nok derom, nok om det Hele, nu er det saa, nu bliver det / saa. I Onsdags tog jeg med Dampskib herude, det var en rygende Storm og den ene Byge efter den anden fik vi. Her er meget koldt, jeg fryser, gyser og gaaer og nyser; længe bliver jeg her ikke og for dog at bestille Noget, reenskriver jeg, til mig selv, et Exemplar af "Saul", Du kan da beholde det Skrevne jeg sendte Dig; i samme er vist nok enkelte Skrive=Feil, seer jeg nu; saaledes har jeg kun i Begyndelsen givet Feldtherren Navnet Isram, det [overstr: skal] han skal beholde og ikke det senere "Schivas", jeg veed ikke hvorledes det er faldet mig i Pennen; altsaa, der er kun Een der ledsager Saul og denne Ene er Isram. Naar vi tale sammen, husk da, at der er i / Versebygningen Eet og Andet, jeg ønsker at tale med Dig om, Du maaskee kan have Brug for. Saaledes har jeg i første Act tænkt mig at Davids Sang bag Scenen er to Vers paa een og samme Melodi; det første Vers: "Ud i Leiren!", det andet Vers "Hos de raske Vaabendrenge." For Øiet seer det vel ud som om disse to Vers ikke svarede til hinanden, men det er dog Tilfældet; gjennemcomponerer Du, uden Gjentagelse, andet Vers, da maa første lyde saaledes og have i sig Gjentagelse; altsaa saaledes, det første
:/:Ud i Leiren
Ud til Seiren!:/:
Og med hver en Fugletunge
Høit at sjunge o.s.v.
I Begyndelsen af tredie Act synge Hexeqvinderne: "For Menneskets taagede Blik", der skal staae: "For Menneskenes / omtaagede Blik" og i samme Scene, efter at Zilla har sjunget: - "David er frelst!" lyder Choret saaledes:
- "Dræbt ved Morder=Staalet,
Hundred til Døden henslæbt
Har Kong Saul.
Zilla
Han min Moder har dræbt, &
----
Meget længer er jeg endnu ikke kommet i Afskrivningen. Hvorledes gaaer det nu med "Ravnen" og Rolle-Uddeelingen; see til at den kommer istand. Indtil videre sendes Brev til mig her paa "Christinelund ved Præstø. Hvorlænge bliver Du og din Kone i Roeskilde? hils hende og Fritz, hils hos Provst Ortveds. - Det er afgjort nu at jeg iaar ikke tager op til Norge! Nu lev vel, vær saa tilfreds Du kan være det i disse Tider.
Din trofaste H.C. Andersen.
