Dato: 14. august 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Conradine-Lyst den 14 August 1864

Kjære Frøken Ørsted!

Dette Brev skrives paa en lille Herregaard mellem Sorø-Slagelse og Kallundborg hvor Komtesserne Moltke, Døttre af Grev Karl Moltke til Aagaard boe; her er særdeles landligt, Skove og Lunde slynge sig mellem frodige Kornmarker; hyggeligt og nydeligt har jeg det hos venlige Mennesker, jeg kom her igaar, bliver her omtrent Ugen ud og er, om Gud vil, i næste Uge inde i Byen, men hvor er De og Deres Moder, naar komme De til Staden? Det er allerede lang Tid siden vi saaes. De veed at jeg tog til Marienlyst, hvor jeg blev nogle Dage i Badehotellet, der er særdeles godt indrettet; Egnen rundt om saare smuk og Luften den bedste jeg endnu har indaandet her hjemme. Det var min Bestemmelse at reise op til Norge, jeg tog ogsaa i den Hensigt ind til Byen, men saa kom Freden med dens Vilkaar / og de forstaaer da nok at jeg ikke kunde have Lyst til at reise derop og see glad ud; jeg opgav Reisen, blev nogle Dage i Kjøbenhavn hvor jeg ret prøvede den gloende Hede ved Sommertid paa Solsiden i Nyhavn, jeg kunde neppe aande; tungt var Humeuret, alle Venner og Bekjendter borte, saa gik jeg til Christinelund, til de unge Stampes, men fra jeg kom, til i Torsdags jeg reise, var det aldeles Efteraars Veir, Regn og Blæst; jeg frøs i Stuerne og i [jeg] frøs i Skoven. men fra jeg kom fra det Hjørne, begyndte Sommeren igjen. De to sidste Dage har jeg tilbragt hos Fru Ingemann, hvor jeg ikke har været i Besøg, fra den ene Dag til den anden, siden Ingemann døde. Jeg følte, ret hvor glad den kjære gamle Veninde var ved at see mig, det var som levede jeg tilbaage i den gamle Tid og næsten kunde vente at hvert Øieblik maatte Ingemann træde ind i Stuen. Fra mit Sovekammer kunde jeg i Maaneskinnet see hans / Grav Monument, der kom mange Tanker og jeg sov først længe efter Midnat. Igaar Eftermiddags kom her til Conradines Lyst til gode, venlige Mennesker hvor jeg i disse Dage tænker at aande endnu lidt Sommerveir. Sommeren er faret hen og har kun efterladt Tidens tunge Bundfald, disse mange tunge smertelige Erindringer fra denne Krig! forrige Gang kom vore Soldater hjem med Sang og Jubel, vi reiste Æreporte, hang Flag ud og nu er Alt saa bitterligt stille og dog har Soldaten holdt ud, lidt og stridt saa godt, ja maaskee endnu mere, end under forrige Krig, men i denne Verden kommer Glands og Glorie efter Udfaldet, efter Tingene som de sluttes. Jeg har slet ikke bestilt Noget i hele denne sidste lange Tid; det er ogsaa Resultat af Tiden. Det er som hele Livet var afsluttet for mig med disse Begivenheder, jeg maa jo ogsaa huske paa, jeg er i Geleed nu til snart at afmarschere. - / Brev fra Dem seer jeg nu ikke, og kan jo heller ikke godt faae, men det er jo mueligt at vi Onsdag otte Dage mødes, saa er Sommeren paa Hældingen og lidt efter lidt samles man fra smaa og store Udflugter i denne, egentlige bedrøvelige Sommer. Hils hjerteligt Deres Moder Broder og Svigerinde!

Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 77-78)