Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. november 1864
Fra: Alfred Carl Johannes Flinch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hr. Professor!

Jeg tillader mig herved at sende Hr. Professoren mit første digteriske Arbeide. Det er min Beundring og Taknemmelighed for den ældre Digter, jeg herved søger at give et Udtryk, idet jeg tillige er vis paa, at Deres Anerkjendelse vil være mig til ikke ringe Gavn. Hvis dette Arbeide vinder Professorens Bifald, er jeg vis paa, at den Omtale, der ved Dem kunde blive det til Deel i Deres vidtudstrakte Bekjendtskab, vil skaffe det en større Kreds af Læsere end det kan erhverve sig ved egen Fortjeneste. I vor Tid har Politiken slugt Alt, et aesthetisk Product gaaer temmelig ubemærket forbi, og hvad skal saa den unge Digter gjøre, han, der i dette Øieblik, ved at kaste et Blik paa de mange Billeder i sin Sjæl, troer at have en stor Forfatterbane for sig?

Og for denne Forfatterbane troer jeg allerede at have fundet en Plan. Maatte den ved en ældre Digters Proteetion kunne styrkes! Den Yngre trænger til saa megen Opmuntring for ikke at blive bange for de tilsyneladende uoverstigelige Hindringer, der tidt taarne sig for ham. Han trænger til ved Reiser og Sligt at modtage nye Indtryk, at faae Bekræftelse paa de Syner, han har havt men tidt ikke tør tro paa. Og disse Opmuntringer, hvor kan de hentes i større Grad end hos den ældre Digter, der seirrig har overvundet Hindringerne?

Jeg lægger derfor min "Kroisos" for Deres Fødder. Maatte den findes værdig til Deres opmuntrende Bifald!

Ærbødigst

Alfred Flinch, Student og Skuespiller.

P. S. Jeg behøver ikke at gjøre Professoren opmærksom paa min Anonymitet.

Fredriksberg d. 27de November 1864.

[Udskr:]

Hr. Professor H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 66, 29-31)