Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. december 1864
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Anden Juledag Basnæs den 26 Dec: 1864

Kjære Frøken Ørsted!

Før min Afreise fik jeg Dem dog endnu engang at see, De var med Familien i Opera, hørte Faust. Ikkesandt, det var deilig Musik der blev smukt udført og det hele taget vel understøttet ved Decorationer. Dagen derpaa forlod jeg Byen; Banetoget sneglede i 4½ Time til Sorø. Fru Ingemann modtog mig saa hjerteligt og godt, som altid, men forunderligt tomt og eensomt er der i Huset siden han, hendes "stadige Tanke", forlod det. Ogsaa udenfor maa man sige: "hvor forandret"; Gartner Rothe har ladet hugge og rive ned! De tre Boliger, Ingemanns, Rothes og Rectorens, ligge nu som Enclaver i selve Academiets Have . En stor bred Vei med Blomsterbede og Plantninger løber nu der hvor Haverne gik ned til Søen. Ingemanns Have er omtrent kun den halve af hvad den var /tidligere. Det Sted i Haven hvor Ingemann oftest stod paa en lille Høi under store gamle Træer, ligger nu udenfor paa den anden Side af Veien, Høien er jævnet og den gamle Sten Sokkel, der tjente som Bord har man der hensat paa Græsningen. En ny Slægt som komme her faaer ikke Billedet af det gamle Hjem. Fru Ingemanns Døvhed er stærkt tiltaget, men man fornemmer dog i hendes Tale og i de store brune Øine det levende Liv inde i hende. Uendeligt længes hun efter at samles med den kjære Forudgangne.

Jeg blev i Sorø til Løverdag Morgen, besøgte Rosings og fandt den unge Frue oppe og mere vel, end tidligere[.] Løverdag-Eftermiddag naaede jeg Basnæs; om Aftenen var en Deel fattige Børnderbørn, efter Sædvane, indbudt til Juletræ og forud stor Bespisning, vi andre fik først efter Thee vort Juletræ; Frøken Scavenius havde hæklet et stort Teppe / til at lægge under mit Skrivebord i Kjøbenhavn, Fru Scavenius forærede mig et par Silke-Tøfler. "Aftenen gik", som der staaer i "Den nye Barselstue", men den gik meget stille, jeg havde ingen Juleglæde i mig, hvor langt deiligere var det dog i gammel Tid. Dog dette Aar som nu, Gud skee Lov, snart er faret hen, har kun lidt af Glæde, det nye Aar som kommer venter jeg derimod opruller bedre og lysere Dage; jeg har en forunderlig Tro og Forhaabning til 1865, ja jeg begynder endogsaa at tænke paa i Aarets Løb at flyve lidt ud, ellers bliver jeg alfor gammel i Sind og Skind. Iaftes læste de tre første Acter af Bjørnstjerne Bjørnsens Maria Stuart; det interesserer mig meget; jeg kjendte længe Noget til Indholdet i det Bjørnson, da vi for to Aar siden vare sammen / i Paris fortalte mig Indholdet.

Imorgen skal her være Jagt og den femte Januar har Ungdommen her bestemt at spille Comedie. Vaudevillen: "Jomfruen" er paatænkt til Opførelse, før det er skeet faaer jeg ikke Lov at tage bort og kan altsa ikke endnu bestemme Dagen jeg kommer hjem, men der vil altsaa maaskee nok blive Tid for Dem, kjære Frøken Ørsted, til at kunne glæde mig med et Brev, medens jeg er herude; lad mig vide hvorledes De og Deres Fru Moder og hele Familien, i alle Forgreninger, have det. Veiret er graat og vaadt her paa Landet, ligesaa i Byen, kan jeg tænke, men det hører til Tiden og Aaret. Nu Lev vel! et glædeligt, velsignet Nytaar!

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 80-81)