Dato: 4. januar 1865
Fra: I. P. E. Hartmann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Roeskilde 4. Jan 65.

Kjære trofaste Ven!

Thora og jeg ere igaar komne herud for at holde vor sædvanlige Ef ter Juul. Vi boe denne Gang hos Ortveds i deres Gjæsteleilighed, og jeg vil da herfra sende Dig en Tak for Dit Brev og en kjærlig Nytaarshilsen fra os Alle. - Den vemodige Stemning, som jeg læser ud af Dit Brev, er en gammel Bekjendt, som jeg tidt nok har mødt i mit eget Liv; Forskjellen er kun at min Characteer er til at beholde det ved mig selv, Din til at faae det ud, og det sidste er vistnok det Heldigste. Jeg vil sige Dig hvad jeg gjør naar Productionsevnen i længere Tid svigter, eller dog stræber at gjøre. Jeg kjender det alt for godt; men naar jeg saa ikke kan componere godt, saa componerer jeg daarligt, eller læser, spiller, ja selv indrullerer, det er dog altid bedre end at ærgre sig, og det viser den gode Villie, som er bedst til at imødekomme vor Herres Hjælp, der jo er den egenlige nervus rerum. Du kan spørge hvorfor da Saul ikke alt er daarligt Componeret. Det er fordi jeg har for stor Respect netop for dette Arbeide til at klatte dermed; men jeg har imidlertid for at komme i Sving, forsøgt mig med forskjellige mindre Sager, og læser nu herude det gamle Testamente paa Kraft, som en god Forberedelse. Troe kun ikke at en saadan gold Tilstand er vedvarende. Jeg har tvertimod den sikkre Fortrøstning at Du, uforstyrret af alt Ydre, endnu længe længe vil ride Din Pegasus i stram Tøile, til Glæde for Dig selv og os; det give Gud Dig! Jeg troer at jo mere det Nationale er i Underbalance i det virkelige Liv, desto mere er det Kunstens Sag at holde det oppe i Ideernes Verden, og det er derfor muligt at et nationalt Emne fra en stor dansk-historisk Tid var det Bedste, man i dette Øjeblik kunde give sig af med; men det findes jo ikke saa let, og tilmed kan et stort Afsnit af et andet Folks nationale Liv ogsaa finde sin Gjenklang hos os.

Med Kranold har jeg ikke talt, men det er vist, og siges af dem Alle derovre, at det nu er Alvor med Ravnen, og at der begyndes med Indstuderingen Ugen efter denne, og saasnart Apothekeren og Doctoren er gaaet. Kranold skal tænke paa at give Roland efter Ravnen endnu i denne Saison, saa det vil paaskynde vort Arbeide. - Emil og Bolette kom hjem til Kjøbenhavn Lille Juleaften, det var nok Dagen efter at Du var reist. Du har maaskee alt erfaret at han ikke fik Embedet i Sorø; det blev Siboni, hvorimod der jo i og for sig ikke kan være Videre at indvende. Thora fryser og gyser ved Kakkelovnen, og sender Dig sine hjerteligste Hilsener. Det sneer voldsomt her ida g; dersom vi ikke skulde sne e inde, agte vi at indtræffe i Kjøbenhavn Løverdag Aften, og det bliver vel omtrent samtidigt med Dig. Indtil da lev vel, og vær hilset fra os Alle.

Din trofaste

I:P:E:Hartmann

Hr. Prof. H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost