Dato: 6. januar 1865
Fra: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

1865 d 6 Jan.

Kjære Andersen!

Jeg har opsat at skrive, til jeg kunne bringe Dem mit Ønske om et glædeligt nyt Aar til * De var kommen i Rolighed i Deres gamle Hiem. Det klinger underligt, at komme i Rolighed fra Landet til det bevægelige Byliv; men der er dog en vis Tryghed i Hiemmet, man kun har der og i Deres er der vist Skiønhed og et venligt Udseende, det har De nok sørget for. Nu Guds Velsignelse til Deres Liv og i Deres herlige poetiske Verden! og min hjertelige Tak saavel for Deres, saa kjære Besøg, som for Deres kjære Brev. Ja Gud skee Lov! det er kjære Minder der knytter sig til dette Hiem. Det første Ingemann var gaaet bort, syntes mig det var saa aldeles ligegyldigt, hvor jeg kom hen; men siden det blev mig skjænket at blive boende, har jeg følt og føler det dagligt, at det er en stor Lindring, at kunne blive i de Omgivelser, hvor næsten hver Sted i Stuerne erindrer mig om det lykkelige Samliv med den elskede Sjæl. Og saa mange af disse Omgivelser minde hans kjære Venner om lykkelige Øieblikke. Jeg følte Lettelse ved det gamle Aars Udgang, det giør jeg altid siden hans Bortgang det Aar er dog giennemgaaet, hvor ubestemte end Aarenes korte, eller maaske lange Række - ligger for mig. I Aar var det tillige et Sorgens Aar for alle Danske der var udstridt. Med hvor lidet Haab vi end kan gaae over til dette nye Aar, lidt Haab kan jeg dog ei andet end at knytte til Kejseren af Frankrig og Kej. af Rusland, hvor forskiellige deres Anskuelser forresten ere, deri synes de dog, at være enige, at Nordslesvig igien bør komme til Danmark skeer det, da gid Als, maa komme med, for det synes mig er Nøglen til øerne. Sophie er meget taknemmelig for Deres Hilsen. Ja De har Ret, hun holder trofast af mig og jeg er ikke alene taknemmelig der for; men jeg har hende meget kjær. Jeg har nu læst Carl Andersens Reisebilleder, det gik langsomt, da Stilen ikke er stor, hvad der især har fornøiet mig er hans Skildring afLivet i Neapel, som giver et farverigt Billed. Seer De ham beder jeg ham venligst hilse [sic]. Doctor Vilster bruger i denne Tiid Luftbade i Kiøbenhavn, som han mener bekommer ham vel, han hoster dog bestandig; men han og hans Kone ere glade ved Opholdet i Kiøbenhavn, da han der har lidt Hvile for de mange Landreiser; her er kommen en Læge i hans Sted saalænge. Jeg skriver dette for han gaaer ud om Formiddagen og dersom De skulle møde ham, synes mig det var ret godt De vidste det. De kjære Heises var saa venlige at være hos mig en Aften før de reiste. Det er to Sjæle med baade Hjerte og Aand. Nu Gud velsigne Dem kjære Andersen!

Deres gamle veninde

L. M Ingemann fød Mandix.

* tilgiv da det er saa mørkt i Veiret, kan jeg knap see at skrive og naar jeg vil rette Noget bliver det ren galt.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost