Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 16. januar 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: C. E. F. Reinhardt
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 16 Januar 1865.

Kjære Hr. Reinhardt!

For et Par Dage siden, efter min Hjemkomst fra Landet, havde jeg den Fornøielse at modtage Deres ærede Skrivelse. Jeg beklager meget at De flere Gange forgjæves har søgt mig medens jeg var borte; nu ønskede jeg at gaae ud til Dem for at bringe min Tak for Besøget og tillige at fornye ældre, kjært Bekjendtskab, men jeg har i disse Dage lidt af Tandpine, jeg er saaledes ikke [/] kommet ud til Dem. Da DE imidlertid venter paa mit Svar i Anledning af Deres Forlangende, tør jeg ikke længere udsætte det med at skrive.

Det vil være mig en Fornøielse at komme til Birkerød og der, for en velstemt Kreds, læse nogle af mine Eventyr, men ikke nu, jeg bliver saa let forkjølet, jeg plages lidt af Gigt og Tandpine. Naar Aarstiden bliver bedre, er jeg aldeles berevillig, men ikke nu. Dette har jeg ogsaa sagt til Hr Skuespiller Mantzius, som forleden talte til mig om samme Sag.

Naar det bliver smukt Veir en Dag og jeg kommer udenfor [/] Porten, vil jeg tillade mig at hilse paa Dem.

Med Høiagtelse og Hengivenhed

H. C. Andersen.

Til

Hr F. Reinhardt Contorchef i Justitsministeriet."

Tekst fra: H.C. Andersens Hus