Du har søgt på: +Nasjonalbiblioteket +Oslo

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 25. maj 1865
Fra: H.C. Andersen   Til: Bjørnstjerne Bjørnson
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør 25 Mai 1865

Kjære Ven!

Der er gaaet lang, lang Tid siden jeg hørte fra Dem; men den seneste Hilsen havde Fylde og Klang, det var Deres fortræffelige "Maria Stuart"; De er dog en herlig, gudbegavet Digter! Det var netop her paa Basnæs jeg læste høit, første Gang, Deres prægtige levende Digtning, den blev ogsaa strax anskaffet her paa Gaarden mellem "de bedste Bøger". Her ude, begyndte jeg nytaars Morgen paa mit seneste Lystspil, "Da Spanierne var her", De har vel modtaget det, jeg sendte det til Dem. Enhver som hørte det læse ventede Meget ved Opførelsen; den første Aften blev det imidlertid temmelig koldt optaget. Det at Elskeren ikke viiste sig, Noget jeg just syntes var fortrinligt, syntes man ikke ret om. Stykket har imidlertid ved hver følgende Forestililng hævdet sin Plads, og jeg ere meget tilfreds med det Bifald det har vundet. Hvorvidt mit Lystspil vil behage i Christiania, om det der kommer paa Scenen, er jeg uvis om, men ikke, at De kjære Ven, tilvisse har læst det med sand Deeltagelse. Det var min Bestemmelse iaar at have fulgt med Scharff og Prices naar de tage op til Norge, men idet jeg skulde bringe det i Udførelse kom et Brev fra Portugal, een af mine Venner der, vor danske Consul O Neil, indbød mig at komme til sig. Jeg kunde nu nok have lyst at være der i Efteraaret, eller rettere i Vinteren, og skeer det, da kan jeg ikke samme Aar besøge Portugal og Norge; jeg havde en Deel Spørgsmaal at gjøre min sydlandske Ven, naar nu snart disse besvares tager jeg min Bestemmelse, opgiver jeg da Portugal og gaaer til Norge, vilde jeg gjerne vide om De, kjære Bjørnson, er der, thi De især, er eet af Hjerterne jeg der søger. Man har sagt at De kom ned til Danmark, men jeg kan ikke tænke at det skeer før Theater-Forestillingerne i Christiania sluttes og det er jo langt ind i Juni? - Overbringeren af dette Epistel er min kjære unge Ven, Hr Harald Scharf. De veed hans Betydning som Kunstner og han er ligesaa betydelig og elskværdig som Menneske. Jeg behøver ikke at anbefale ham til Dem; han kan ved sin Dygtighed som Kunstner og ved sin hele Personlighed selv gjøre det. Jeg holder særdeles meget af ham. Vil De hilse Deres kjære Frue og min lille Ven Bjørn. Seer De andre af mine Venner da bring Dem Hilsen.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm