Frijsenborg den 18 Juni 1865
Kjære Hr Konsul!
Det er saa naturligt at det maa synes en let og ringe Sag for mig at oplæse et Par af mine Eventyr, selv i den største Forsamling. Det har jeg ogsaa gjort i de senere Aar i Kjøbenhavn, men De gjør Dem ingen Forestilling om hvorledes jeg forud er betaget det er en sand Lidelse og først naar Foredraget er endt føler jeg Glæde og Belønning ved den Velvillie og Interesse hvormed man har fulgt mig.
De vil nu kunde forstaae den beklemmelse jeg følte ved at læse Deres saa venligt fremførte Anmodning.
Jeg kjender, saa vidt jeg veed, / næsten Ingen i hele Aarhus; vel er jeg overtydet om at møde meget venlige Ansigter, men jeg troer at de fleste ere mig fremmede; nu kommer det til, at træder je gop i Aarhuus og paa Deres venlige Anmodning foredrager et Par af mine Eventyr, da kan jeg faae den samme Anmodning i andre af vore Byer, og da er jeg i stor Forlegenhed.
Fra Frijsenborg hvor jeg bliver lidt længere end jeg først havde tænkt, tager jeg nordpaa for at besøge en Ven; naar jeg da reiser hjem kommer jeg til Aarhuus rimeligviis om Aftenen og gaaer med Dampskibet næste Middag.
Maaskee at jeg et andet Aar bedre kam bestemme mig og Tiden / til at opfylde et Ønske, der i sig selv er ringe, men altid meget smigrende for mig. I denne Sommer trænger jeg til at mine velvillie Venner forunde mig Hvile.
Tak for Deres Hjælpsomhed ved min Ankomst. Vil De bringe Deres Frue min ærbødige Hilsen, jeg haaber at hun nu er vel.
Deres hengivne
H. C. Andersen
Velbaarne
Hr Konsul J. M. Mørk i Aarhus
