Dato: 20. december 1865
Fra: Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 20de December 1865.

Kjere Herr Professor!

Ret hjertelig takker jeg Dem for Deres venlige Brev, som jeg med særdeles Glæde har modtaget; jeg blev meget overrasket, da jeg ikke med Bestemthed vidste om De havde forladt Byen og endnu nærede det Haab at De muligen kunne have en ledig Middag, som De ville skænke os. Thi jeg behøver neppe at sige Dem hvor inderlig kjert det er baade min Mand og mig til enhver Tid at see Dem og at jeg ret oprigtig paaskjønner det Venskab De beviser os ved at gjeste vort Huus. De maa altsaa erindre at De Intet har at takke mig for, da det er Dem, der yder, og mig , der modtager. Skjøndt jeg ikke har noget af In[t]eresse at meddele Dem, saa vil jeg dog ikke undlade at skrive Dem til forinden Julen, som jeg haaber at De maa tilbringe glad og fornøiet paa Landet blandt kjere Venner. Jeg kan forestille mig hvor yndigt, der maa være paa Holsteinborg; efter Deres Beskrivelse at dømme maa det have en mageløs romantisk Beliggenhed. Dog nu har De vel ombyttet dette Opholdssted med det for Dem vel ikke mindre kjere Basnæs, hvor De vistnok i rigt Maal nyder det herlige milde Veir, som vi have i dette Efteraar. Min Svigerinde Henriette Melchior tog den hurtige Beslutning nemlig Klokken 5 om Eftermiddagen at hun samme Aften vilde reise til Hamborg for at besøge Familien der, samtidig med hendes Broder, som til ligemed Capitain Hammer i Fiskeriselskabets Anliggender reiste til England, hvilket De maaske har seet af Bladene. De ere for Øieblikket i Skotland.- Fra Digteren Carl Andersen har jeg en venlig Hilsen til Dem; han kom herop forleden Dag for at bringe mig den nye Bog han havde skrevet, "Ved Arno og ved Ganges". Jeg synes udmærket godt om den, det er et let Versemaal og er der mange smukke Tanker; det er især forbausende hvor godt han har forstaaet at behandle det Indiske Digt, da han ikke selv har opholdt sig der. De vil vel selv læse Bogen og vil De vist finde at det hører til det Bedste af det Lidet han endnu har produceret. - Igaar Aftes havde jeg en stor Nydelse i Musikforeningen, hvor der blev opført en ny Composition af Hartmann til et Digt af A. Munk "Hinsides Bjergene". Det var overordentlig tiltalende og blev Solo Partiet mesterligt udført af Fru Zink og Erhard Hansen. Dernæst en Ouverture til "Marsk Stig" af Heise, Bachs herlige Julecantate ved Fru Zink og endelig den storartede Symphonie af Beethoven med Slutnings Chor over Schillers Hymne "til Glæden". Det er altid en Fornøielse for mig at see Gade anføre; han er saa begeistret for sin Sag ja man skulde næsten tro at han kunde faa Instrumenterne til at spille af sig selv, naar man seer paa hans udtryksfulde Mimik og hvorledes han lader Øinene følge enhver samtidig med at han synger alle Melodier. Therese og jeg have vore Pladser ved Siden af hverandre og kan jeg bringe en Hilsen fra hende. Foran os sade tre yndige unge Koner, nemlig unge Fru Hartmann, Fru Vinding og Fru Vedel, der var kommet til Byen i Anledning af gamle Fru Hartmanns Fødselsdag. I denne Uge gaaer det løs paa Concerter, i Forgaars hørte jeg Frøken Dekner, som spillede over al Forventning godt; der var et net Publicum og temmelig godt Huus. Paa Fredag skal jeg hen at see de" Nygifte" og "Da Spanierne var her"; det er længe siden at det er gaaet og vil det nu vist samle Huus. Med Juliette Price gaaer det meget langsomt, hun er lidt oppe men føler hun sig meget mat. - -

I Formiddag er min Mand til Conferensraad Forchammers Begravelse. Det var et sørgeligt Dødsfald og vist et stort Tab for Videnskaben og for mange af de unge Studerende da han trods sin 71 Aar, var saa ungdommelig, saa aandsfrisk og havde han jo en sjelden Begavelse. Det bliver vist et meget storartet Følge, han har været bisat i Fruekirke og derfra bliver der Procession af Polytechnikkerne, Studenter, Borger Repræsentanter og flere. Jeg antager at De hver Dag seer Bladene, og derfor vil jeg nødig fortælle Dem Noget, De selv kan læse Dem til. - Her er et Liv og en Travlhed paa Gaderne i denne Tid som man kun seer det ved Juletid, Damerne tage ikke i Betænkning at bære store Pakker fra Butikkerne og Bybuddene ere i fuld Activitet. Iaar er der lidt mindre Forsagthed blandt Folk, hvilket jo er en Lykke for de Handlende. - -

Den 21de

De vilde forundre Dem, kjere Herr Professor, dersom De vidste hvor mange Gange jeg er blevet afbrudt i at skrive, ja jeg tror neppe at jeg har faaet Lov at sidde 10 Minutter uforstyrret ved mit Skrivebord, og maa det endelig tjene til Undskyldning for at mit Brev er saa skødesløst og saa daarligt skrevet. - Man kan umulig tænke sig at man er i Slutningen af December, Solen skinner idag saa venlig og varm herind og er det et yndigt Syn her fra Vinduet at see Straalerne spille, som funklende Stjerner i Canalen. Jeg glæder mig stadig over den deilige Udsigt, som jeg nu nyder langt bedre fra min nye Dagligstue, og er det ogsaa sikkert her det smukkeste Parti af Kjøbenhavn. - Jeg hørte i forrige Uge to meget interessante Forelæsning[er] i Selskabet "Fremtiden". Den Ene af Student Carstensen, som De kjender fra Henriques en Skildring over Mirabeau hvor han fremhævede hans ulykkelige Barndom og deri vilde finde en Forklaring og Undskyldning for hans senere udviklede Characteer. Hvorledes man i 1788 hadede og foragtede ham og ansaae det for en Skam at være i hans Selskab og kun 3 Aar senere, efter Revolutionen, næsten gjorde en Afgud af ham og var han den Første store Mand, som Folket fik den Idee at oprette et Pantheon for. - Han talte meget net, men var han meget ængstelig; Bille derimod talte med en Lethed og en Ugenerthed, som De jo kjender hos ham, og gav han en mageløs træffende Characteristik af den danske Nationalitet. -

Idag har jeg mange Planer at udføre, først en Gratulation til Fødselsdag, dernæst ud at gjøre Indkjøb til Julen og endelig til Bryllup hos min Søster Fru Fraenckel. Hendes Datter Emma, som De muligen mindes, skal giftes med den unge Frederitzia. - Igaar var der et langt Brev fra Steinheims, hvor de skriver lykkelig og fornøiet over atter at være hjemme [i] Rom efter deres Schweitzerreise. Det er to mærkelige gamle Mennesker at de endnu paa deres gamle Dage have Lyst og Mod til at foretage saa lange Reiser. - Jeg er meget spændt paa at erfare hvad der bliver af Deres Reise. Choleraen vil neppe blive nogen Hindring derfor, thi den er jo forbi der. Jeg haaber i ethvert Tilælde med et Par Ord at høre fra Dem forinden og dersom De vil tage tiltakke med Breve af samme Genre, som det, da skal jeg med Glæde besvare Dem; men jeg vil tillige gjøre en Undskyldning for at dette er blevet saa langt, men jeg har aldrig Tid til at gjøre dem korte, som en vis Person engang sagde. - Endnu en Hilsen fra Herr og Fru Lund Fru Bille, og en venlig Hilsen fra alle Børnene og fra mig selv, med de bedste og oprigtigste Ønsker for Dem i det nye Aar, som nu med stærke Skridt nærmer sig. Gid at det maatte oprinde til Lykke og Velsignelse for vort kjere Danmark og for Alle dem der med Oprigtighed er deres Fædreland hengivne.

Jeg forbliver med Venskab

Deres

Dorothea Melchior

Hermed følger en lille Hilsen fra Rolighed.

Kjære Herr Profesor!

Jeg ønsker at De maatte tilbringe Julen ret behageligt og at det nye Aar maatte bringe Dam mange Glæder og blive saa lykkeligt for Dem som jeg af Hjertet ønsker det. - Jeg er overbeviist om at De vil synes godt om Carl Andersens nye Digt, navnligen om det sidste "ved Ganges". Det er livlig og underholdende Skildring. -

Ifald vi ikke faaer Dem at se forinden De begiver Dem paa den portugisiske Udflugt sender jeg Dem hermed mine bedste Ønsker for at Reisen rigtig maatte tiltale Dem, og glæde vi os til engang i Tiden ogsaa at nyde Godt deraf ved at høre og læse Deres livlige Skildringer af Sydens Herligheder og bevægede Liv.

Jeg takker for Deres Hilsen i Brevet til min Kone.

Deres med Høiagtelse hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad