Dato: Januar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Chr. Thorning Engelstoft
Sprog: dansk.

da jeg for tre Aar siden kom hjem fra Spanien og lagde Veien over min Fødeby, hvor jeg i mange Aar har følt mig mere seet som en Fremmed end mangt et Sted ude, og De og Deres Frue saa hjerteligt, saa velsignet mod mig at jeg altid vil huske det. Jeg fornam ogsaa at jeg havde flere Venner i Odense, man vilde saagar give mig en lille Fest, men jeg længtes saameget efter navnligt Collins Familie, at jeg maatte afsted, der var det en Aftale at min Fødselsdag skulde feires. De og Deres Frue sagde da at når jeg næste Gang kom til Odense var jeg velkommen hos Dem, De havde Plads til mig. Saaledes/ forstod jeg det. Jeg var i Sommer hos Moltke Huitfeldt paa Glorup og var saa gjerne kommet til Odense – men en Udflugt derfra, var som vilde jeg have den belovede Fødebys Hilsen og derfor kom jeg ikke. Nu træffer det sig saa at da jeg sidst kom fra Spanien berørte jeg Odense og nu idet jeg haaber at naae der hen igjen maa jeg efter Aarstiden, og Vognmuligheden med Jernbanerne berøre min Fødeby. Jeg har en Kamp medmig selv om jeg skal flyve forbi eller blive over et Par Dage, det hænder næppe meer. Den belovede Fest af nogle Venner generer mig, ærlig talt, men jeg har Trang og Lyst at leve et Par Dage i den By hvor jeg fødtes, hvor jeg som fattig Dreng løb om, at jeg nu lægger Reisen til Udlandet over Fyen, er for den sildige Aarstid, jeg er meget søesyg og fra Haderslev kan jeg fra Klokken 2 om Eftermiddagen naae Hamborg samme Aften. Min Reise paa denne Tid ligger i Tidsomstændighederne. Allerede for et Aar siden fik jeg af vor portugisiske Konsul, der kan dansk og er en Ven af mig og mine Skrifter, en Indbydelse at tilbringe denne Vinter hos ham; jeg var ventet i September, men da brød Cholera ud i Spanien og jeg, der havde opgivet min Bolig, sendte Møbler og Bøger ud til Venner, maatte fløtte ind i et af Kjøbenhavns Hoteller, ja opgive en lille Fart til Stockholm for at see en bedre Tid an; nu ved Nytaar / var Afreisen bestemt og min portugisiske Ven vilde tage mod mig i Badajos; da bryder Uroligheder ud i Spanien og vi vide ikke ret hvorledes det staaer til, men at reise der er ikke indbydende; gaae over den biscaiske Havbugt har jeg paa denne Aarstid heller ikke Mod paa, men afsted vil jeg, Paris behager mig ikke og jeg reiser derfor nu til Holland og Belgien, der vil jeg i Løbet af 6 uger erfare om jeg kan vove Reisen gjennem Spanien eller maae ganske opgive Besøget i Lissabon. Sidst i Januar flyver jeg afsted, jeg tager over Fyen og har stor Lyst til at blive et Par Dage i min Fødeby, i al Stilhed og i Familieliv. Det er aabent udtalt! vær ligesaa mod mig! seer De mig heller pa Hjemreisen – Gud lader mig leve, da er det lige saa

[begyndelse og slutning mangler]

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 719-22)