H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Mathilde Ørsted 4. januar 1867

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. januar 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Holsteinborg den 4 Januar 1866 [Iflg. dagbogen er HCA i 1866 på Basnæs, se også Brev, derfor omdateres til 1867. Dagbogen 4.1.1867 oplyser desuden: "Brev til Frøken Ørsted og til Frøken Anna Bjerring"]

Kjære Frøken Ørsted!

Glædeligt Nytaar! Det gamle Aar ruskede mig lidt vel haardt i Tanden før det tog Afsked. Jeg havde otte smertelige Nætter og Dage i Kjøbenhavn og ventede tilsidst at jeg maatte blive der i Julen. Dagen før Juleaften leed jeg mindre men var særdeles nerveus, Lægen sagde at mod det var intet bedre end at skifte Opholdssted, jeg tog mig derfor sammen og Mandag-morgen Kl 5 var jeg Klæderne og en Time efter foer jeg afsted. Jeg kom over Slagelse og Skjelskjør samme Dag til Basnæs. Juletræet stod tændt, Preseneter laae paa Bordet og nogle Dage efter havde vi stort Bal, men jeg har maatte være særdeles forsigtig, har neppe turdet springe om i Haven og aldeles ikke med Familien her / vovet mig om i Egnen til Julelystighed, da de Andre imidlertid tage afsted, selv til det fjerntliggende Gaunø, reiste jeg forleden herover til Holsteinborg, hvor de iaar, for Sønnens Confirmation, leve mere stille; her er jeg skredet fra det gamle Aar ind i det nye men i Dag, Fredag, kjører jeg igjen til Basnæs for at blive omtrent en Ugestid; over Sorø flyver jeg da til Kjøbenhavn og jeg haaber at finde Dem og Deres kjære Moder ved god Sundhed.

Har De fra Collin erholdt "Breve fra Helvede", jeg bad dem at sende Dem Bogen naar den var læst ud. Bergsøes "Fra Piazza del Populo" ligger vistnok paa mit Bord, den vil De kunde erholde dersom De vil lade et Bud bede Frøken Hallager at udlevere den. Veiret har ikke været / det bedste, Sneen ligger høit, men Søen er aaben; de vilde Svaner vise sig i Mængde ude mellem Fastlandet og Glænø; nu tænker man paa at inddæmme hele denne store Strand, den sjunke Ø Vænø, vil da ikke, som Sagnet siger, hente Glenø, men Sjælland vil hente den. Derved kommer rigtignok Holsteinborg til at ligge oppe i Landet og ikke, som nu, ved det salte Hav.

Glæder De mig med Brev, da veed De at det kommer til mig med Paaskrift: Basnæs ved Skjelskjør. Hils Deres Broder Nicolai og hans elskværdige Kone, hils Scharlings! Denne Gang har jeg endnu Intet skrevet uden en stor Deel Breve, men det er ogsaa en Gjæld, som skal betales.

Lev hjertelig vel!

Deres hengivne, ærbødige

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilm 82, 91-92)