Dato: 31. januar 1866
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.
515. Fra E. Collin. p>

Onsdag Aften 31 Januar 1866. p>

Det er nu næsten 3 Timer siden at De reiste herfra og det er derfor paa Tiden at jeg begynder et Brev til Dem, saameget meer som jeg paa Grund af den fordømte Tandpine ikke fik sagt rigtig Farvel til Dem. Kl. 6 ½ begav jeg mig derfor paa Jernbanen, men blev narret først af en Sporvogn, dernæst af en Omnibus og endelig af en Jernbanebetjent, som forbød mig at gaae gjennem Ventesalen; i denne var De jo ikke, hvilket jeg heller ikke havde ventet, da jeg kjendte min gamle Ven saavel at han nok havde været en af de Første til at finde en Hjørneplads. p>

Jeg har seet paa Underskriften paa et til Dem med Aalborg Poststempel ankommet Brev; Underskriften er Anna Biering. Vil De, at jeg skal sende Dem alle saadanne Breve; det kunde blive noget dyrt.p>

Naar De nu har seet paa det mageløse Maleri, Skyttegildet af van der Helst, saa siig mig om De faaer det Indtryk som jeg; det er det Fulden[d]teste jeg har seet.p>

Deres Vært ville De bringe min venligste Hilsen. Vi beklagede meget, at vi havde saa lidt Leilighed til at samles med ham og hans elskværdige Frue under deres sidste Ophold her. Jeg havde stor Lyst til engang igjen at tilbringe nogle Dage i dette Huus. Men man har jo saa mange af den Slags Ønsker som aldrig gaae i Opfyldelse.

Ved Ledighed kan De lade mig vide, om der i Anl. af Reitzels Forehavende med de ældre Tings nye Udgivelse bliver Spørgsmaal om nogen Udbetaling til mig medens De er borte. p>

Dette Brev afgaaer først den 1 ste Febr., men desuagtet antager jeg, at det kan modtage Dem i Amsterdam som en Luftning fra Hjemmet ved Indtrædelsen i det fremmede Huus.p>

Herhjemme have vi nu Iisslag, men jeg haaber; at dette ikke har gjort Luftningen kjølig.p>

1 Febr. 1866. p>

Deres hengivne E. Collin.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen