H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Mathilde Ørsted 6. april 1866

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 6. april 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Kjære Frøken Ørsted! Af et Brev jeg igaar fik fra Collins hører jeg at det slet ikke er bedre med Deres Moder og at Deres Broder har Sorg; jeg antager at det er Nicolai; i Brevet stod ikke antydet hvilke af Brødrene. Jeg kan tænke mig hvor tungt og bedrøvet De har det. Hos Scharlings er det vel heller ikke bedre end da jeg reist. Udtal til dem Alle min Bedrøvelse, siig dem at jeg varmt og inderligt tænker paa dem; som de nok kan vide.

Mig gaaer det indtil dette Øieblik godt, ja glimrende godt. Hele fire Uger blev jeg i Amsterdam i Brandts Hus og havde det jo herligt; den rigeste Poet i Holland, van Kneppelhout tog i Leiden mod mig og jeg maatte boe i hans Huus og blev der i fire Uger; hver af disse bragte en Fest-Middag, jeg var sammen med de fleste Professorer og Keyser bad mig venligt og hjerteligt hilse Dem; jeg var i hans Observatorium. Professor Schlegel førte mig om i den rige Natur-Samling og et Par Professorer talte dansk med mig. /

Jeg besøgte Rhinens Udløb ved Katwijk hvor den gjennem storartede Sluser falder ud i Havet. I Haag førte vor Gesandt Bille Brahe ind i den fornemme Verden hvor jeg saae Damernes glimrende Paaklædning. I Antwerpen havde jeg en opmærksom Ven i vor Landsmand Købmand Good og heller ikke i Brussel savnede jeg Venner. Oversættelser af mine Skrifter seer jeg rundt om i Bogladerne og her i Paris har jeg for godt Kjøb fundet en smuk fransk Udgave af Improvisatoren. Strax Dagen efter jeg kom fik jeg Indbydelse af vor Kronprinds at kjøre med ham ud til Væddeløbene i Vincennes; den keiserlige Tribune stod ham aaben og saaledes kom jeg, der var i hans Ledsagelse, med paa den allerbedste Plads til at see Løbene, om Middagen spiste jeg hos Prindsen og han drak min Skaal paa Dagen som nu fulgte, nemlig den anden April; denne feirede jeg hos vor danske Konsul hvor jeg var sammen med en Deel danske: Fra Kjøbenhavn fik jeg den Dag ikke færre end 11 Breve og et Telegram med Hilsener fra Colins, Drevsens og Linds; om Aftenen seent bragtes mig en Bouquet "fra en Dame i Kjøbenhavn", nemlig fra Fru Melchior, der havde givet en her bosiddende / den Komission at besørge friske smukke Blomster til mig. Arveprindsen selv, ledsaget af General Kaufmann kom i mit Hotel for at gratulere mig. Var det ikke meget venligt og elskværdigt. Kronprindsen er meget afholdt og hædret her i Paris, jeg seer ham i Theatret altid i Keiserens Loge. igaar sendte han mig Billet til et stort Bal, jeg var for træt, og skulde dertil i den italienske Opera og høre Patti. Rossini har jeg besøgt, han sagde at han kjendte saa godt mit Navn; men Danmarks lod det ikke til han kjendte og spurgte om det var i Tydskland, jeg protesterede og han bad smukt tilgive at hans Geographie Kundskaber vare saa ringe. - Med Rejsen til Lissabon er jeg endnu ikke paa det Klare. Jernbanen i Spanien aabnes først i Juli og det bliver vist for varmt at kjøre 24 Timer i Deligense. Alle Breve til mig, sendes en Deel videre til den danske Legation i Pairs - , jeg tør vel intet Brev vente fra Dem, men bed da Dr. Meyer som De venlig hilse fra mig, lade mig vide gjennem Collins hvorledes det staar til i Deres Hjem. Gud glæde og bevare Dem.

Hjerteligst

H.C. Andersen /

[Udskrift:] Paris 6. April 1866.

Frøken Mathilde Ørsted

Nørregade lige for Frue Kirke i Kjøbenhavn

fra H.C. Andersen

(anbefales)

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 95-77)