Dato: 20. april 1866
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fredensborg den 20.e April 1866.

Høistærede og kjære Ven!

Jeg har med levende Deeltagelse fulgt Dig paa Din Reise og glædet mig ligesaa meget over Dit fornøielige Ophold i det gjæstfrie Holland, som følt mig bedrøvet over det mindre gunstige Indtryk, som Paris denne gang har gjort paa Dig. Jeg havde halvveis troet at Du var bleven herbergeret hos Ministeren og hos ham fundet et andet Glorup; det vilde have conveneret Dig bedre end at ligge paa et Hotel, hvor de dyre Regninger og det uhyggelige V ærtshuusliv ere skikkede til at forjage al Passion - endog for en født Poet, men vi ville haabe, at Du snart igjen kommer til Kræfter og Humeur, ved at lande paa et sted, hvor Du med mere Ro, kan samle Dine Tanker, maaskee da ville de solbelyste Steder ved Seinens Bredder træde mere smilende frem for Din Phantasie, og frembringe nogle af de yndige Billeder, hvormed Du saa ofte har fornøiet os. Du er altsaa fløiet længere sydpaa og jeg skriver dette lille Brev uden at vide, hvor det skal træffe dig, men jeg har en Anelse om at Du vil blive glad ved at modtage et par Linier fra Din gamle Ven og en hjertelig Hilsen fra min Kone, Svigerinde og hele Familien, der erindrede Dig og drak Din Skaal ved Middagsbordet2.den Paaskedag (2.den April) Din Fødselsdag. Jeg tilbragte just Paaskenherude for at hvile mig lidt efter en temmelig anstrengende Indstudering af en ny Ballet, som jeg blev lokket til at componere til Kongens Fødselsdag. Kranold tog mig nemlig fra den loyale Side og det blev mig umuligt at vægre mig ved at fornøie vor elskelige Konge, der vistnok kan trænge til lidt Morskab. Jeg brød altsaa mit Løvte og plagede atter min Musa der var elskværdig nok til at skjænke mit et lystigt Emne, uden nogen som helst Allusion til Dagens Høitidelighed. I ualmindelig kort Tid fik jeg Musiken componeret og arrangeret af W Holm og Lincke og saaledes skred jeg til Indstuderingen, der tilligemed de forskjellige Detaljer af Decorationer, Costurner og Requisiter optog en Maanedstid under hvilken jeg opholdt mig i Hovedstaden og boede i Dit gamle Nabolag (Nyhavn, Hotel Kronprindsen). Alt gik efter Ønske, Balletpersonalet var lykkelig og ivrig, jeg havde jo ikke vor gratieuse og letfodede Juliette men jeg forsøgte at lægge Vægten i en anden Retning, og den Fordeling af Kræfterne, der herved fandt Sted gjorde en særdeles god Virkning. Din Favorit Scharff spillede Elsker ligeoverfor Johanne Petersen, der har en Rolle, som passer udmærket til hendes Evner; M.e Stillmann er nydelig som Tambourmajorens Udkaarne. Gade er ganske fortræffelig som hiin humoristiske Figur og Hoppensach hævder sit Renomee, som en gammel Scrivano. Du seer heraf at den lille Handling foregaaer i Rom: Det er en dansk Kunstners Afskedsfest, der indledes ved en Atelierscene i l.ste Akt og motiverer en Række Optog og Characteerdandse i 2.den Akt, der har givet Balletten Navnet Pontemolle. Den blev modtaget med levende Bifald og gaaer nu for fuldt Huus i Selskab med Kong Renes Datter. Dette Stykke har faaet en næsten ganske ny Besætning, der for den yngre Generation synes at erstatte den oprindelige; virkelig spiller Fru Eckardt meget smukt og W. Wiehe lægger meget Udtryk i sin Rolle, men navnlig han staaer betydeligt tilbage for sin Forgænger. Jeg har atter skrevet en lille Piece om "Danske Theaterforhold" nærmest foranlediget ved Rigsdagens Indskrænkningsplaner. Jeg smigrer mig med at have givet adskillige nyttige Oplysninger, give Gud at det ikke maa være en Røst i Ørken, thi vore Statsoeconomer ere fortiden stride Billedstormere og Hestgardens Nedlæggelse spaaer mig Intet godt, da der prædikes Korstog mod Alt, hvad der er smukt og navnlig kongeligt. Tænk Dig, vi skulde ikke mere glæde os ved at eie den smukkeste Escadron i Europa; - en ædel Levning af den gamle nordiske Heltekraft! Karl, Hest, Uniform, Vaabendygtighed, Ridekunst, Holdning og Disciplin vare mønsterværdige og en Ære saavel for Landet og Hovedstaden som for Kongens Hof! - og alt det for at spare maaskee en halv Snees Tusinde Rigsdaler - der alligevel vrøvles op (i Rigsdagen) i fjorten Dage!

Gud lade os idetmindste beholde vore Bøgetræer at ikke ogsaa disse maa gjøre Plads for Kaal og Kartofler! - Vi ville glæde os over dem saalænge vi kunne. Skoven staaer nu fuld af Anemoner og Din Ven Storken er kommen. Du hilses af den danske Vaar og af de danske Hjerter

Din hengivne og forbundne

August Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost