Dato: 17. maj 1866
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 17de Mai 1866.

Herr Commandeur Andersen, Ridder af Notre Dame de Guadaloupe Ordenen!

Ja min kjere Herr Professsor, modtag min hjertelige Gratulation til den nye Værdighed, De er bleven udnævnt til; man er næsten i Forlegenhed for hvorledes man skal titulere Dem og løber man sur i alle de Hæderstegn De er bleven decoreret med; jeg skulde slet ikke blive forundret om jeg med det Første erfarede at Keiseren af China havde gjort Dem til Ridder af Ching-Chang Ordenen, eller hvad nu deres Udmærkelser hedde. -

Det opvakte megen Sensation og morede Publicum meget at see Dagbladets Anmeldelse om Deres mexicanske Decoration. - Jeg er Dem ogsaa endnu Tak skyldig for Deres interessante Brev fra Borde[a]ux, hvormed jeg glædede mig meget og har jeg stadigen ventet at faa Underretning fra Etatsraad Collin om Deres Ankomst til Lissabon, hvilket jeg imidlertid først igaar erfarede da jeg var til Middag hos Billes og han netop havde modtaget Brev fra Dem. Vi skriver idag den 19de og vil De da af Overskriften see at jeg for 2 Dage siden har begyndt paa dette Brev paa Maa og Faa uden at vide hvor jeg skulde sende det hen, men blev jeg øieblikkelig afbrudt af Besøg, blandt Andre af den kjære muntre lille Fru Bille, som tilbragte Dagen hos os. Vi flyttede herud i Begyndelsen af Mai og skjøndt Veiret endnu ikke har været meget sommerligt saa er det dog yndigt at være saa tidligt paa Landet at man gradeviis kan see Alt spire frem. Det er imidlertid endnu saa koldt at man maa tye til Kakkelovns Varmen, og kommer der imellem, som netop i dette Øieblik, en Solstraale, hilser man den med Jubel, thi den har jo allerede megen Kraft og gjør et saa velgjørende Indtryk. Hvor ganske anderledes maa det nu være for Dem, der vistnok har lidt for meget af det Gode, og gjerne vilde overlade Deres Venner meget af den overflødige Solhede, dog haaber jeg at De ikke skal være for meget generet deraf og at De nu er kommet til Kræfter igjen, thi det forekom mig at De ikke var rigtig i Humør og at De ikke rigtig kunde taale det bevægede Liv De førte i Paris. Jeg seer af Deres Beretning til Bille, at De lykkelig er ankommet til Deres Bestemmelsessted, at De er glad med Deres nye Hjem, hvor De er iblandt Dansktalende gode Venner og hvor smukt De blev hilset med Dannebrogs Flagning ved Deres Ankomst. Naar De nu føler Dem tilpas, saa slaaer De Dem vel i nogen Tid til Ro i Portugal og vil jeg blot ønske at de politiske Forhold ikke maa virke forstyrrende ind paa Deres Ophold. Det seer jo nok meget truende ud i Verden og er endnu en lukket Bog for os om det bliver til Krig eller om den tilsyneladende Fred kan bevares, vi ville ønske og haabe at det Sidste maatte blive Tilfældet, thi kommer det nu til Udbrud da synes jeg at hele Verden maa blive involveret deri og kunne vi da heller ei forblive neutrale, og maatte det da blive et Blodbad, som ingen Ende vilde tage. -

Hvor jeg glædede mig over at De lykkelig var kommet bort fra Holland, thi De har vel seet af Bladene at Coleraen har graseret baade i Utrecht og Amsterdam. Fra van Herwerdens høre vi kun Godt; Fruen og hendes lille Søn have det godt og Professoren reiser formodentlig til Schweitz for sin Sundhed. - Jeg vil nu forsøge at holde Dem lidt à jour med Begivenhederne i den sidste Maaned herhjemme, som omtrent vil blive i Smag med hvad der staaer med smaat Tryk i Dagbladet. I disse Dage har den unge Neruda forlovet sig med den lille nydelige Jomfru Zetti, som var ved Dandsen, hvorfra hun nu tager sin Afsked. I forrige Uge havde den unge Collin Bryllup med Kammersanger Hansens Datter og skal hun have været en deilig Brud. I Mandags havde Collins Selskab for de Nygifte, hvor ogsaa Fru Lund var tilstede; hun er i denne Tid min Gjest, medens hendes Mand er i Besøg i Skaane hos den unge Grev Moltke Hvitfeld. De have foreløbig udsat deres Reise da der jo ikke kunde være Tale om at reise til Venedig, som jo var Reisens Maal. Lund har malet et udmærket vellykket Portrait af den gamle Greve og har han ligeledes havt stor Fornøielse af hele Vinteren at male med den gamle Grevinde som skal have overordentlig meget Talent, hun er nu reist til Paris. - Block er ogsaa i disse Dage blevet færdig med Grevinde Moltke Bregentveds Portrait; jeg har ikke seet det, men han siger at den nærmeste Familie er vel tilfreds dermed. Han er meget kjed af at han ikke kan komme i Virksomhed thi det gaaer saa langsomt med Fuldendelsen af hans Atelier, han boer endnu hos hans Fader hvor han ingen Plads har til at male et større Arbeide. Jeg har læst nogle af Deres Breve for ham hvilke interesserede ham meget, ligeledes følger Carl Andersen Dem med megen Interesse. Han læste en Aften for os, sit Digt "Ved Ganges" hvilket jeg imidlertid holder mere af selv at læse, thi han læser temmelig monotont og har ikke noget smukt Foredrag. Idag skal Orla Lehmanns Datter have Bryllup med Gotfred Rohde; hun skal iføres sin Moders Brudekjole, efter eget Ønske og i Kirken bliver hun fulgt, forunden af 4 Brudepiger, af sin Amme, en gammel Bondekone. Det er jo lidt aparte, men ganske morsomt. - Jeg veed ikke om jeg i mit forrige Brev fortalte Dem om den store Nydelse vi havde havt i Musikforeningen ved Opførelsen af Gades "Korsfarerne". Den blev givet to Gange og tog sig naturligviis bedst ud i den store Sal. Fru Gerlach sang et af Solo Partierne; jeg finder at hun har mistet noget af det Ungdommelige i sin Stemme, men er der dog endnu Kraft og Modulation, og var der ingen Anden der let kunde have paataget sig "Armidas" Parti. Den unge Hansen sang med en Malm Røst, der overdøvede hele Orchestere[t] Min Broder skrev mig fra Hamborg at han glædede sig til at høre Jenny Lind, der 3 Gange skulde optræde i Hamborg. Det forundrede mig at høre at hun endnu giver Gjesteroller, det er da ikke rimeligt at hun skulde trænge dertil, thi jeg troede at hun havde samlet sig en stor Formue. - Jeg maa dog fortælle Dem at der i disse Dage er gaaet en Liste om til Underskrift, til Medlemmerne af Musikforeningen om at bidrage til en smuk Foræring, som skulde overrækkes Gade i Anledning af hans sidste store Composition. Da der jo nok er over 2000 Medlemmer og de Fleste have bidrage 1 Rbd, saa kan der jo komme en kjøn lille Sum sammen og vil jeg da kun haabe at Commiteen vælger en fornuftig og passende Gjenstand. Jeg finder at det er en smuk Idee og er det glædeligt at vi endelig engang i Gjerningen vise at vi forstaa at paaskjønne de store Talenter vi eie. - Her er i denne Tid en ung Claveer Virtuos, en Herr Tausig, med sin deilige Kone; han har givet et Par Concerter og har han henrevet Publicum med sit fuldendte Spil. Han spiller de vanskeligste Nummere udenad, saasom Bethoven, Rubenstein, Schumann og Liszt og har han en sjælden Sikkerhed og er beskeden i sin Optræden. - Idag er Skibet Gerson kommet tilbage fra Vestindien og med det min Neveu Hermann Meyer, som De jo nok erindrer at vi bragte et Farvel, da han reiste til England. Jeg har fortalt Dem at hans Bryst var blevet angrebet af den engelske Luft og at man raadede ham at gaa en Vinter til Vestindien; nu vender han G.v. l. fuldkommen helbredet tilbage. Han har været ualmindelig afholdt derovre og hvert et Brev som kom hertil var fuldt af Lovtale over hans Elskværdighed; han blev kaldet Vestends Adonis og det var med stor Bedrøvelse at de unge Damer saae ham forlade Øen hvor han havde udbredt saa meget Liv og Munterhed. -

I Fredags var jeg i Theatret og saae "Kammeraterne", som bliver særdeles godt udført. Fru Eckardt er deilig og spiller med med megen Forstand den unge Kones Rolle, ligeledes er Frøken Nielsen fortræffelig og passer ypperlig til den gamle Ministers unge kloge og intrigante Kone; hvorimod Steenberg har faaet den fortvivlende Idee at ville være Elsker; jeg finder ham meget uheldig, han er flou og kjedelig, og var Fru Jacobsen, som den unge Pige ikke tvunget dertil, da vilde hun umuligt kunde føle Kjerlighed til en saadan Elsker. -

Jeg hørte for 14 Dage siden en lille Composition af Ascar Hammrich, som blev udført til Euterpes Concert. Det var den svenske Friheds Hymne, som han naturligviis selv anførte. Der er enkelte ganske nette Solo Partier, som imidlertid laa meget for høit for Jomfru Andresen som sang det her, men er det jo skrevet for Fru Michaeli, og hun har vel nok kunnet magte det. Herr Albert Meyer, som er kommet hjem fra Italien, sang ogsaa deri og har han uddannet sin Stemme meget. Den hele Composition var mest beregnet paa Effect, som vist ogsaa i Sverrig har gjort god Virkning, men kan jeg ikke sige at det egentlig tiltalte og vist ei heller tør regnes til Noget af første Rang. Han [indføjet:Hammrich] er en ung smuk Mand med et meget frimodigt ja endog et genialt Ydre, og seer han saa tillidsfuld og glad ud. Fra Thyra Hammrich skal jeg bringe Dem en venlig Hilsen. - Min Mand reiser i Slutningen af Juni til Stokholm, og er jeg endnu ikke enig med mig selv om jeg skal gjøre Touren med, thi jeg tror næsten at det vil blive nok saa interessant at see Stokholm til enhver anden Tid end netop nu i Udstillings Tiden, hvor der vil være saa overfyldt af Fremmede. -

Min Svigerinde Therese er flyttet paa Landet i denne Uge og har hun det godt; hun venter meget snart at Storken skal bringe hende en Foraarsgave. Den har allerede aflagt Besøg pa Gammeltorv hvor den har bragt en lille Flora til min svenske Svigerinde. Jeg har i denne Tid faaet en Bog, som er anbefalet mig, som saa udmærket, "Die verlorene Handschrift" af Freitag. Kjender De den? Det er daarligt bevendt med min Læsning, vor Omgangskreds er saa stor, at vi næsten til alle Tider modtager Besøg, eller ere nødte til at see til vore Venner og Slægtninge igjen. Natten er den eneste Tid jeg har til min Raadighed, men mine Øine, som om Dagen gjøre mig god Tjeneste, kunne ikke godt taale at jeg læser ved Lys og det er en stor Gène for mig. Min Mand læser gjerne Bladene for mig om Aftenen og maae man vel følge lidt med Begivenhederne, saa veed De at det ikke optager saa lidt af Tiden. Da jeg ikke har sluttet min lange Epistel endnu, vil jeg idag første Pindsedag ønske Dem en glædelig Fest. Det har været det skjønneste Veir hele Dagen, men saa koldt at vi ikke vovede at kjøre i aaben Vogn, da vi i Formiddag kjørte til Skoven for at fryde os over det skjønne Maigrønt. Egen har endnu ingen udsprungene Blade, hvorimod Bøgen og Skovbunden ere i det herligste Flor. Jeg vil bringe Dem vort Foraar i Erindring at De ikke i al den Herlighed De nu lever i skal glemme at "det er dog deiligst i Danmark". Den yndige Kjørevei langs med Stranden, hvor Havet, som idag var mørkeblaat, som man kun seer Middelhavet at være det det synes jeg at man har Grund til at være stolt af, men det er der jo ogsaa Mange der misunde os og maa vi jo leve i Frygt for at vi engang skulde blive slugt op med Hud og Haar. Vi ville imidlertid finde at det algode Forsyn vil lede Alt til det Bedste for os og lade os beholde i Fred og Ro hvad der tilkommer os. Og nu lev vel kjære Herr Professor, Gud bevare Dem og ledsage Dem paa Deres Vei at De maa vende karsk og munter tilbage til Deres Venner, hvor De [i marginen, s. 8:] vil blive modtaget med aabne Arme og med hjertelig Velkommen.

Dorothea Melchior

[i marginen, s. 1:]

De har vel nok seet af Dagbladet at "Da Spanierne var her" er gaaet to Gange over Scenen for godt Huus. - Deres Dom om Ristori var fuldkommen den Samme som jeg har fortalt om hende da jeg i Rom saae hende i samme Rolle. Det er den Eneste Skuespillerinde jeg nogensinde har seet og har kunnet stille ved siden af Fru Heiberg; jeg holder mere af hendes Spil end af Rachel, som jeg har seet i Andromache.

Tekst fra: Niels Oxenvad