Dato: 8. juni 1866
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fredensborg den 8.de Juni 1866.

Høistærede og kjære Ven!

Dit Brev fra Lissabon har i lige høi Grad overrasket og glædet mig, thi vel vidste jeg at Du bevarede mig i venlig Erindring, ja endog med Det poetiske Blik, hvormed Du altid har betragtet min lille Digtervirksomhed, oftere talte om mig naar det gjaldt scenisk Kunst, men at Du midt i Sydens Yppighed og de mange, velfortjente Ovationer, som Dit Genie har forskaffet Dig, kunde faae Tid og Leilighed til at sende mig nogle af de Kjærtegn, som Du veed, altid fornøier Kunstneren, det er et nyt Beviis paa den Hjertensgodhed og paa det Venskab, som jeg altid har sat saa høi Priis paa. Du er mageløs, kjære Andersen, men Geg vil just ikke gjøre Dig en compliment de boeuf ved at sige at Du er bedst paa Reiser) allerbedst naar Du ikke har opholdt Dig alt for længe i Kjøbenhavn, hvor det velbekjendte Vrøvl udenfor, og Fødselsveerne indadtil irriterer Dine Nerver, thi Du har jo selv fortalt, at Du indfanger i fremmede Lande og Sæder Dine Engleunger i Danmark. Det Første er jo igrunden det mindst smertelige, men saa maa Du ogsaa paaskjønne at Dit aandelige Afkom, naar det ligesom Storken er fløiet af Reden og ud i den vide Verden, kan Du med Hæder møde dem overalt og ligesom Din Yndlingsfugl, give de baade Unge og Gamle meget at tænke paa og ville bære Sagnet med sig gjennem Aarhundreder.

Det Første af Alt er at Du befinder Dig ved god Sundhed og lyst Humeur, gjennemglødet af Sydens Solstraaler, og forfrisket ved Anerkjendelsens Bad. Du give mig en levende og tiltalende Beskrivelse af de portugisiske Egne og jeg kan see dem for mig, ved de vidststrakte Dale og den bjergrige Baggrund, dog skulde jeg, ifald Du ikke selv saa smukt havde skildret vor danske Natur, kunne stille Diget Modstykke, ved at udbrede den fredensborgske Skjønhed for Dit Blik. Netop i dette Øieblik, da en forfriskende Regn har vederqvæget Jord og Planter og da den støvede Vei har faaet en bruungraa Mskygning er Udsigten fra mit Vinduee saa fortryllende, Skoven staaer i sin fulde Pragt, Sirener, Guldregn og Hvidtjørn udfolde deres duftende Skjønhed og Din gamle Veninde, Hyldemor, vinker med Længsel paa at komme til Orde for i Aftendæmringen at fortælle nogle Eventyr, som man paastaaer, hun har knebet fra H. C. Andersen. Esromsøen kaster blinkende Diamanter i den milde Sommerluft og Gribskoven lokke med sin mystiske Labyrint, saa frugtbar for Digtningen, baade for den der kan skrive og for de Mange, der blot kunne læse - Men det er nok det rigtigste at jeg ikke fordyber min for meget i Naturbetragtninger men husker paa at det, Du især trænger til, ere Genrebilleder af vort gode danske Hverdagsliv. Jeg vil derfor begynde med mig selv - efter det egoistiske Mundheld, at Enhver er sig selv nærmest: Du seer mig altsaa i færd med at gaae tidlige Morgentoure med en Flaske Frederikshaller i den ene Lomme og et Vandglas i den anden, som jeg tømmer paa min egen Sundhed, da i de senere Aar Blodet stiger mig til Hovedet og min Colorit er blevet saa animeret, navnlig paa min Pande, at jeg næsten staaer Fare at gaae ind i "Diderikfaget" hvilket jeg dog hidtil har overladt til fødte Komikere. I den Anledning og for ikke at spille disse Roller" en naturel" har jeg renonceret paa en Stockholmreise, som nu min Kone og Charlotte have foretaget deels for at overvære den storartede skandinaviske Udstilling, deels for at besøge mange gode og trofaste Venner. Jeg er altsaa alene her tilbage med min Datter Wilhelmine og min Svigerinde og saaledes vil hele Juni maaned hengaa, inden vi faae vore Primadonnaer tilbage. Jeg morer mig næstefter min Brøndcuur og min Diæt, med at spadsere, læse, skrive, og om nogle Dage aabne jeg et lille Cursus for to udvalgte Elever nemlig de unge Dandsere Krom og Klüver som jeg har fattet Godhed og betydelige Forhaabninger til og som at vor brave Theaterchef have erholdt en Understøttelse for et Sommerophold herude med Hensyn til den Veiledning, jeg gratis har tilbudt dem. Da Du maaskee veed at Hoppe har søgt og faaet Afsked med Pension, maa vi nu sørge at remplacere ham med yngre Kræfter, og Krom lover særdeles meget, netop i Hoppes Retning. Klüver derimod har allerede i Kermessen og fornemmelig i Pontemolle som en ganske fortræffelig - Pulcinello godtgjort et ikke ringe Talent som Komiker og Characteerdandser, en Gave som jeg har Lyst at udvikle hos ham, baade for hans egen Skyld og for Repertoiret, som jeg atter skal give et lille Stød fremad ved til Efteraaret at restaurere Balletterne Waldemar og Toreadoren. I begge disse Arbeider vil Scharff faae Hovedrollen og jeg gjør Regning paa hans Flid og navnlig paa en mere fleersidig Opfatning, da han let staar Fare for at henfalde til en vis Maneer. Denne begavede unge Kunstner, som jeg veed Du holder meget af - lider af en væsentlig Mangel paa Selvstændighed og jeg kan ikke fragaa, at jeg anseer den Umyndighedstilværelse han fører under en vistnok udstrakt velmeent Veiledning hos fremmede for hans aandelige Udvikling, bringer ham til at glemme sine 31 Aar og det ephemeriske i en Carriere, der kun er bygget paa Ungdommens Friskhed. Desværre maae vi nok gjøre Afkald paa vor yndige danske Terpsichore thi Juliette har nylig underrettet mig om det ringe Haab, som Lægerne give med Hensyn til hendes Fod, der endnu er hæven og smertefuld efter den ulykkelige Entorse. Hun søger sin Mskeed, og da hun er kommen til skade paa selve Scenen, vil hun have Ret til 2/3 af sin Gage i Pension, en Fordeel, der vilde være forspildt, dersom hun forsøgte at fortsætte sin Tjeneste. - Vi see os derfor nødte til at remplacere hende, saa godt vi kunne og man maa med Taalmodighed vente paa Udviklingen af yngre Kræfter (Schnell og lille Scholl). Vort understøttende Personale af 2.den og 3.die Rang er fortræffeligt men det skorter paa primerende Talenter. - Det er en Sygdom der gaaer over hele den danske Skueplads. - En anden Hiobspost er at Kranold (der netop er bleven Conferentsraad) har indgivet sin Dimission som Theaterchef, som det hedder, formedelst Utilstrækkeligheden af det bevilgede Sæd- og Dyrtidstillæg, der stiller ham skjævt ligeoverfor Personalet, der desværre ikke kan beregne det reelle Tab som det Hele vil lide ved en ny Forandring i Bestyrelsen. Kranold har i de to Aar, denne har været ham anbetroet, sat sig bedre ind i Forholdene end Nogen af hans Forgængere, han har opmuntret de nationale Frembringelser, behandlet alle med Humanitet og Urbanitet, dertil har han været særdeles heldig i finantiel Henseende, og det uden at plage sig selv og andre med utidigt Gnaveri. - Det vilde under de nærværende Forhold være en reen Ulykke at miste ham - Kongen har da endnu ikke antaget hans Dimission, og jeg har efter Evne stræbt at forhindre det, idet jeg udtalt mig aldeles uforbeholdent forleden Dag, da jeg havde den Ære at blive beden tiltaffels paa Slottet. - Vi have som Du heraf kan see, den kongelige Familie herude og det giver altid lidt mere Liv, baade fordi det dog er et Hof og fordi det er sadanne elskelige Mennesker. Her venter nu et meget høit Besøg, nemlig af Storfyrst Tronfølgeren og hans Broder, der ville være her, om nogle Dage. Du aner vel hvorom der er Talen men vi ville ikke foregribe Begivenheder. Der er jo Indiscretion nok til i Verden og besynderligen i vore saakaldte liberale Blade.

Den politiske Horizont dækkes meer og meer af tordensvangre Skyer. De tydske Stormagter staae rustede og lurende ligeoverfor hinanden. Italien venter kun paa et Signal for at styrte løs og den franske Keiser lurer paa Spillets Udfald, - maaskee i dette Øieblik kastes Tærningerne om hvem der skal hævde Hovedherredømmet og dele det Rov, der sledes fra Danmark, og hvad bestille vi imidlertid? Vi muddre endnu i vor trivielle Forfatningssag og give Europa et lidet opbyggeligt Eksempel paa, hvorledes Partiaand og smaalig Egennytte kunde undergrave et Lands Lykke og standse dets Fremgang. Vi ville ikke udbrede os om dette sørgelige Emne, men forene vore Bønner til Gud, for Enighed og Kraft i vort elskede F ødeland og at det gode og sande maa trives i den Grad at der ogsaa bliver lidt Plads til det Skjønne.

Med dette Ønske vil jeg slutte dette Brev, hvis Indhold ikke kan maale sig i Rigdom med Dit, men som indbefatter en Sum af Høiagtelse og sandt Venskab, som jeg veed Du ikke vil forsmaae fra

Din hengivne Ven

August Bournonville.

Mine Damer, og min til Examen flittigtlæsende Søn sende Dig de hjerteligste Hilsener.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost