Dato: 14. juni 1866
Fra: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

1866 d 14 Juni

Kjere gode Andersen!

Hjertelig Tak for Deres Brev, det var en sand Fornøielse for mig, at følge med Dem, paa Deres Reise, i det deilige Syden. Blomsten De saa venlig sendte mig hedder vist Feraria; en Masse af dem maa see deiligt ud. Her er og en deilig Tiid i Naturen. Efter at jeg, fra Apriil Maaned af paa anden Maade, end sædvanligt, har været syg; er jeg nu kommen saa vidt, at jeg kan komme ud og sidde i Haven, i det milde Veir, under de lyse Lindetræer, og see de deilige rosenrøde Pioner og de sølvhvide Iris, staae i deres rigeste Flor. De see mig altid ud, med deres fine nedhængende Blade, som om de ville flyve. Jeg har fornøiet mig over, at den Mexikanske Comandeurorden er bleven Dem given, og det glæder mig altid at see, De møder Paaskiønnelse. Det fornøiede mig at høre, at Kaulbachs yndige Billede til Deres smukke Eventyr og som jeg eier fra Dem, er saa langt udbredt, at det kan bringe Dem en saa venlig Hilsen paa fiærne Steder. At Deres phantasierige Eventyr har faaet en vid Kreds er naturligt og at der lever en saa reen og god Aand i dem gjør det tillige glædeligt. Fra min gode Sophie skal jeg takke Dem hjertelig for Deres Hilsen. Fra Mai har jeg en stærk sund Pige, som antager sig Husets Arbeide, og er venlig og god, saa at Sophie ikke behøver at giøre Andet, end hvad hun føler ikke anstrænger hende, og det er en Beroligelse for mig. Hun har passet mig, og passer mig, med al Kjerlighed og Omhu! Der er kommen, en velsignet Fred over mig, siden jeg har faaet Vished om, at min Lunge er angrebet. Det kan io nok trække ud, maaskee over Aar og Dag, men man seer dog Maalet, og jeg lever ikke længer i denne skrækkelige Angest, for maaskee, at {at} skulle blive 80 eller 90. Jeg glæder mig nu inderlig til Gjensynet med min elskede Bernhard, og haaber at Gud vil styrke mig til taalmodig at bære hvad der paalægges mig paa den Vei der fører til mine 0nskers Maal. Jeg glæder mig til at see Dem, paa Deres Hjemtour, lykkelig over Reisen.Jeg har besørget Deres Hilsen til Deres Venner og glædet om dermed. De veed maaske at Siboni ægter en ung Dame som er i Huuset hos hans halv søster Pepina, hun besøgte mig forleden, hvor der er liv og spil i det italienske Blod! Historien om R{r}øveren er mig af stor Betydning, der er noget trøstende i at selv i en saa forvildet Sjel, kan et uskyldigt og tillidsfuld Barnesiel, berøre den guddommelige Spire, som Gud dog har lagt i alle Sjele. Nu Gud velsigne og bevare Dem! Tak for Deres trofaste Venskab for Deres gamle

Veninde

L M Ingemann fød Mandix.

[Tilføjelse s.5:]

jeg kan ikke see nok til at gjennemlæse mit Brev

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost