H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Steen Andersen Bille 31. juli 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 31. juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Cintra 31 Juli 1866

Nu har jeg allerede været tre Maaneder i Portugal; de første Uger paa Penhiero tæt ved Lissabon, senere ligesaa lang Tid ved Setubal i en rig sydlig Natur, hvor den dybe Dal er saa at sige een eneste stor Orangehave, gamle Klostre, forladte af Munkene, ligge øde og eensomme paa Bjerghøiderne, der prange med Pinie- og Korktræer, blomstrende Myrter og duftende Urter. Jeg besøgte der den i Sandklitterne begravne Phønicier-By Troja og roede udenom Klipperne ved Sierra arabida, Portugals Montserat med det nu mennesketomme Trappistkloster. For en fjorten Dage siden reiste jeg med Jernbanen Nord paa, høit op i Landet imod Oporto. Jeg besøgte Staden Avairo, der ligger i en Egn, aldeles forskjellig fra enhver anden her i Portugal; man troer sig med Eet flyttet til Holland eller til den jydske Vestkyst; en vaad Taage fra Havet bidrog for mig ogsaa Sit til denne Forestilling. Det hele Landskab var engang meget frugtbart, men efterhaanden som Floden Vanga tillukkedes ved Sand, blev her en udstrakt Sump, der forpestede Luften; 1801 begyndte man da at grave en Kanal, 1807 blev denne færdig, og Egnen fik igjen sin Sundhed og sin Forbindelse med Havet, hvorfra Seilbaadene, der ligne de venetianske Gondoler, nu komme igjen heelt op til Byen. Befolkningen, synes man, er af græsk Afkom. Kvinderne forekom mig ogsaa at være de første smukke, jeg havde seet i Portugal; deres Klædning bidrager imidlertid ikke til at hæve Skjønheden; de bære store, brede Mandfolkehatte og en tung Kudske-Kavai, der hænger dem langt nedover de nøgne Been. Herfra drog jeg til Studenterbyen Coimbra, der ligger malerisk deilig paa de skovgroede Klipper ved Floden Mondego; det ene Huus løfter sig over det andet, og øverst Universitetsbygningen; de snevre, bugtede Gader, med gamle Huse have noget middelalderligt Romantisk, der endnu mere levendegjøres ved Synet af de mange eensklædte Studenter, hvis Dragt erindrer om Faust og Paracelsus. Kun Enkelte saae jeg med en nedhængende sort Hue, de Fleste gik barhovedede om i Gaderne og paa Promenaderne; en stor sort Kappe hang om Skuldrene; næsten Alle vare smukke unge Mennesker. Som jeg i det Hele taget har bemærket, ere Mændene i Portugal smukkere end Kvinderne, ganske modsat i Spanien. Man fortalte mig, at een Gang om Maaneden give Coimbras Studenter en dramatisk Forestilling, hvortil Professorer og Borgere med deres Koner og Døttre indbydes. Under mit Besøg erholdt en af Studenterne Doktorhatten; jeg bivaanede en Deel af Festligheden og saae da Repræsentanterne for de forskjellige Fakulteter i deres eiendommelige Pragtklædning. Med stor Forekommenhed. viste man mig Bibliotheket, Kapellet, Thronsalen og flere af Universitetets Sale. Udenfor strømmede imidlertid Regnen ned, jeg maatte opgive Vandringen nede i Haven, hvor endnu, nær Santa Clara Kloster, den gamle Bygning ligger, i hvilken Ines de Castro blev myrdet, og hvor den af Camoens besjungne Kilde endnu sprudler under de mægtige Cedertræer. Det regnfulde Veir forundte mig imidlertid Skuet af en egen Slags Klædning, nemlig Bøndernes store Straa-Peltse; Landboere som i en saadan Række med stort Slag, aldeles af Rughamstraa, saa lange disse findes, det ene Straa syet fast til det andet. I Coimbra Avis stod et Par velvillige Ord om mig og mit Besøg, og der udtaltes, at Indtrykket af den gamle Stad, med Natur-Skjønheder rundt om, vistnok vilde give mig Stof til Digtning, det jeg selv troer og haaber. I Coimbra hørte jeg, at allerede et Par af mine Eventyr, saaledes »Historien om en Moder«, vare oversatte paa Portugisisk, og at snart flere ville følge efter; man tilføiede, at den nordiske Literatur netop faldt i Portugisernes Smag. - Tiden flyver hen! Jeg har kun seet Lidet og dog saa uendelig Meget. Setubal har Sydens Glød og Deilighed ved det store rullende Ocean; Coimbra en forunderlig fængslende Romantik. Nu overvældes jeg af en ny Skjønhed, jeg er paa det af Lord Byron og Portugiseren Garret saa begeistret besjungne Sted, »Foraarets Throne«, »det nye Paradiis«, jeg er i Cintra. Her er paradisisk deiligt! Her er en Skov-Friskhed, en Rigdom i Naturen, en afkjølet reen Luft! Hvert Folkefærd finder her en Plet, der minder det om dets Hjemstavn, fra Sydhavsøerne til op i Norden. Her blomstrer Magnolietræet med sine store hvide, lotuslignende Blomster ved Siden af det danske Hyldetræ, her løfter Palmen sig, her blomstrer Lindetræet, og Birken hæder sine bladfulde Grene. Som paa Brocken taarne sig her store Steenblokke over hverandre, og øverst oppe, over den lavtsvævende Sky, ligger en Ridderborg, Rhinens Bred har ingen skjønnere, der oppe boer Kong Ferdinando; Veien slynger sig imellem Blomster og Træer hen til det mauriske Kastel. Nede fra selve Cintra, til den middelalderlige Borg heroppe gaaer man som i en Have; Plataner, Figentræer, Kastanier og Pinier give Skygge, Geraniebuske blomstre og dufte rundtom. Man seer vidt omkring fra Bjergets forskjellige Sider, øiner Lissabon og Bjerghøiderne ved Setubal; man troer sig nær det aabne Hav, man har et Landsted imod Nord, der minder om Roms Kampagna, kun mere beboet; Klostret Maffra viser sig ved den klare Luft i hele sin store Udstrækning. Joseph O'Neill, hos hvem mit Hjem for Øieblikket er, blev, veed De, opdraget i Kjøbenhavn, taler Dansk og tænker altid varmt og inderlig paa Danmark; han harher i Cintra en stor Have, der forunderlig minder om det danske Land og vore Skoves Skygge og Friskhed; mægtige Elmetræer, fra hvis Grene nedhænge i frisk Fylde flere Arter af Slyngplanter, give her med Birke, Linde, Plataner og Laurbær, der give en Løvhvælving, forfrisket ved sprudlende klare Kilder og oplivet ved Sang af Fugle, som i en dansk Bøgeskov. Her groe Glemmigei og vor smukke, røde Kløverblomst.

Daglig vandrer jeg om i denne Naturdeilighed, og det vil i Sandhed være mig tungt at sige den Farvel. Hjemreisen over Land bliver noget besværlig; Jernbanen er endnu i lang Strækning ikke aabnet i Spanien, og i de første Maaneder er vistnok endnu Varmen for stærk til der at gjøre den lange Reise med Kureren. I Lissabon, hvor man dog daglig har fra Havet en kjølende Brise, er det saa hedt, at den portugisiske Talemaade siger: »Varmen hugger med 0xe ind i En«. Jeg maa altsaa gaae med Dampskib fra Lissabon til Bordeaux og prøve den spanske Sø. Dog, endnu er ikke Afreisens Dag bestemt, jeg venter paa Skibet, der kommer fra Rio.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Sintra den [31 Juli 1866]

Kjære Ven!

Hjertelig Tak for Deres Brev, det havde jeg ikke ventet, jeg veed jo hvorledes Deres Tid er optaget; det er vist inde i Byen naar denne lille Skrivelse kommer og De flyver nogle Timer efter ud paa Landet til Deres elskværdige Frue og Børnene. Lad nu en heel Blomsterregn af Hilsener falde ned i Familieskjødet. Gjennem Aviserne hører jeg om Røret i Verden udenfor medens jeg selv lever i idyllisk Ro; Breve bringe mig Efterretninger hjemme fra og én Gang om Maaneden faaer jeg med Dampskibet fra Bordeaux "Dagbladet" det er jo ikke ganske nyt når det kommer, men alligevel føres jeg ved det [overstr: dog] saa levende til Hjemmet nu jeg er saa langt ude. Allerede tre Maaneder her jeg været i Portugal, de fire første Uger tilbragtes paa Pinheiro [=6.5.-8.6.] derfra Lissabon og ligesaa lang Tid er flydet hen for mig ved Setubal, i en riig deilig Bjergnatur, hvor den dybe Dal, er saa at sige eneste stor Orangehave; hvor gamle Klostre forladte af Munkene ligge øde og eensomme paa Bjerghøiderne der pranger med Pinie og Korktræer, som med blomstrende Myrter og duftende Urter; jeg har besøgt den med Sandklitterne begravne gamle Phønicier By Troja, og roet ud om Klipperne / mod Sierra arabica, Portugals Montserat. Een større, men ligesaa interessant Reise paa Jernbane, gjorte jeg for en fjorten Dage siden, jeg var heelt oppe i Landet mod Oporto og besøgte der Staden Aveiro den ligger i en Egn aldeles forskellig fra enhver anden her i Portugal, man troer sig med eet fløttet til Holland, eller til den jydske Vestkyst; en vaad Taage fra Havet bidrog ogsaa til denne Forestilling. Det hele Landskab var engang meget frugtbar men efterhaanden som Floden Vougas Udløb lukkedes med Sand, blev her en usund Sump; 1801 begyndte man her at grave en Kanal, 1807 blev denne færdig, Egnen fik igjen sin Sundhed og sin Forbindelse med Havet, hvorfra Seilbaadene, der i Form ligner de venetianske Gondoler nu kommer igjen heelt op til Byen. Befolkningen siger man er af græsk Afkom og man seer det paa Qvinderne, De er de første smukke i Almindelighed jeg endnu har seet i Portugal; deres Klædning bidrager imidlertid ikke til at hæve Skjønheden, de bære store brede Mandfolkehatte, en tung stor Kudske-cavai der hænger dem langt ned om de nøgne Been. Her fra drog jeg til Studenterbyen Coimbra der ligger malerisk deilig paa de skovgroede Klipper ved Floden Mondago. Det ene Huus løfter sig og det andet og øverst Universitetsbygningen, de snevre, bugtede Gader med gamle Huse have noget middelalderligt romantisk, der endnu mere levendegjøres, ved at see de mange / eensklædte Studenter, hvis Dragt erindrer om Faust og Paracelsus, en nedhængende sort Hue paa Hovede, en stor sort Kappe, næsten Alle vare smukke unge Mennesker, som jeg i det Hele taget har bemærket, ere Mændene i Portugal smukkere end Kvinderne, ganske modsat i Spanien. Man fortalte mig, at eengang om Maaneden gave Studenterne her en dramatisk Forestilling, hvortil Professorer og Borgere med deres Koner og Døttre indbødes. Jeg bivaanede en Deel af Festligheden ved at een af Studenterne erholdt Doctorhatten. Repræsentationerne for de forskjellige Faculteter viste sig her i deres eiendommelige Pragtklædning. Udenfor strømmede imidlertid Regnen ned saa jeg maatte opgive Vandringen nede i Haven hvor endnu den gamle Bygning ligger hvor den skjønne Ines de Castro blev myrdet, og hvor den af Camoens besjungne Kilde endnu sprudler og minder om Isar, imidlertid forundte det regnfulde Veir mig Skuet af en eget Slags Klædning, nemlig Bøndernes; de kom der udenfor i deres store Straapelse; et Slags Regn Kapper med Slag, aldeles af Ruug-Halmstraa saa lange de findes; det ene Straa syet fast til det andet. I Coimbras Avis stod senere et Par velvillie Ord om mig og mit Besøg, at Indtrykket af den gamle Stad, med Natur Skjønheden rundt om vilde give mig Stof til Digtning herfra, det jeg selv troer og haaber. Setubal har Sydens Glød og Deilighed, Coimbra en forunderlig fængslende Romantik, men nu er jeg overvældet af en ny Skjønhed, jeg er paa det af Digterne meest besjungne Sted, som Byron kalder "Foraarets Trone", "det nye Paradiis",/ jeg er i Cintra. Her er paradisisk deiligt! Her er en Skov-Friskhed, en Rigdom i Naturen, en afkjølet reen Luft, hvert Folkefærd finder her en Plet, der minder det om dets Hjemstavn, og det fra Sydhavs Øerne og op til Norden. Her blomstrer Magnolietræet med sine store hvide, Lotusblomster, ved Siden af det danske Hyldetræ, her løfter Palmen sig og det norske Birketræ. Som paa Brokken, taarner sig her store Steenblokke over hverandre og øverst i Høiden, lidt over den lavt-svævende Sky ligger en Ridderborg, Rhinens Bred har ingen skjønnere, der oppe boer Kong Fernando; Veien derop er som gjennem en Have, Plataner, Figentræer og Pinier give Skygge, Geraniebuske blomstre og dufte rundtom i Kraft og Fylde; her er flere store herlige Udsigter til de forskjellige Sider i Landskabet; det er som man havde for sig et stykke af Roms Kampagne. Klostret Maffra synes at ligge ganske nær og man troer at det kun er en kort Vandring hen til Oceanet, der skinner saa nær og saa blot. Hr Jozé O Neil hos hvem mit Hjem er for Øieblikket er, som Du veed med Broder opdraget i Kjøbenhavn, taler dansk og tænker altid varmt og inderligt paa Danmark, har her i Cintra en stor have der forunderligt minder om det danske Land og vore Skoves Skygge og Friskhed. Mægtige Elmetræer/ [resten mangler]

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 211-14)