Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 31. juli 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Sintra den [31 Juli 1866]

Kjære Ven!

Hjertelig Tak for Deres Brev, det havde jeg ikke ventet, jeg veed jo hvorledes Deres Tid er optaget; det er vist inde i Byen naar denne lille Skrivelse kommer og De flyver nogle Timer efter ud paa Landet til Deres elskværdige Frue og Børnene. Lad nu en heel Blomsterregn af Hilsener falde ned i Familieskjødet. Gjennem Aviserne hører jeg om Røret i Verden udenfor medens jeg selv lever i idyllisk Ro; Breve bringe mig Efterretninger hjemme fra og én Gang om Maaneden faaer jeg med Dampskibet fra Bordeaux "Dagbladet" det er jo ikke ganske nyt når det kommer, men alligevel føres jeg ved det [overstr: dog] saa levende til Hjemmet nu jeg er saa langt ude. Allerede tre Maaneder her jeg været i Portugal, de fire første Uger tilbragtes paa Pinheiro [=6.5.-8.6.] derfra Lissabon og ligesaa lang Tid er flydet hen for mig ved Setubal, i en riig deilig Bjergnatur, hvor den dybe Dal, er saa at sige eneste stor Orangehave; hvor gamle Klostre forladte af Munkene ligge øde og eensomme paa Bjerghøiderne der pranger med Pinie og Korktræer, som med blomstrende Myrter og duftende Urter; jeg har besøgt den med Sandklitterne begravne gamle Phønicier By Troja, og roet ud om Klipperne / mod Sierra arabica, Portugals Montserat. Een større, men ligesaa interessant Reise paa Jernbane, gjorte jeg for en fjorten Dage siden, jeg var heelt oppe i Landet mod Oporto og besøgte der Staden Aveiro den ligger i en Egn aldeles forskellig fra enhver anden her i Portugal, man troer sig med eet fløttet til Holland, eller til den jydske Vestkyst; en vaad Taage fra Havet bidrog ogsaa til denne Forestilling. Det hele Landskab var engang meget frugtbar men efterhaanden som Floden Vougas Udløb lukkedes med Sand, blev her en usund Sump; 1801 begyndte man her at grave en Kanal, 1807 blev denne færdig, Egnen fik igjen sin Sundhed og sin Forbindelse med Havet, hvorfra Seilbaadene, der i Form ligner de venetianske Gondoler nu kommer igjen heelt op til Byen. Befolkningen siger man er af græsk Afkom og man seer det paa Qvinderne, De er de første smukke i Almindelighed jeg endnu har seet i Portugal; deres Klædning bidrager imidlertid ikke til at hæve Skjønheden, de bære store brede Mandfolkehatte, en tung stor Kudske-cavai der hænger dem langt ned om de nøgne Been. Her fra drog jeg til Studenterbyen Coimbra der ligger malerisk deilig paa de skovgroede Klipper ved Floden Mondago. Det ene Huus løfter sig og det andet og øverst Universitetsbygningen, de snevre, bugtede Gader med gamle Huse have noget middelalderligt romantisk, der endnu mere levendegjøres, ved at see de mange / eensklædte Studenter, hvis Dragt erindrer om Faust og Paracelsus, en nedhængende sort Hue paa Hovede, en stor sort Kappe, næsten Alle vare smukke unge Mennesker, som jeg i det Hele taget har bemærket, ere Mændene i Portugal smukkere end Kvinderne, ganske modsat i Spanien. Man fortalte mig, at eengang om Maaneden gave Studenterne her en dramatisk Forestilling, hvortil Professorer og Borgere med deres Koner og Døttre indbødes. Jeg bivaanede en Deel af Festligheden ved at een af Studenterne erholdt Doctorhatten. Repræsentationerne for de forskjellige Faculteter viste sig her i deres eiendommelige Pragtklædning. Udenfor strømmede imidlertid Regnen ned saa jeg maatte opgive Vandringen nede i Haven hvor endnu den gamle Bygning ligger hvor den skjønne Ines de Castro blev myrdet, og hvor den af Camoens besjungne Kilde endnu sprudler og minder om Isar, imidlertid forundte det regnfulde Veir mig Skuet af en eget Slags Klædning, nemlig Bøndernes; de kom der udenfor i deres store Straapelse; et Slags Regn Kapper med Slag, aldeles af Ruug-Halmstraa saa lange de findes; det ene Straa syet fast til det andet. I Coimbras Avis stod senere et Par velvillie Ord om mig og mit Besøg, at Indtrykket af den gamle Stad, med Natur Skjønheden rundt om vilde give mig Stof til Digtning herfra, det jeg selv troer og haaber. Setubal har Sydens Glød og Deilighed, Coimbra en forunderlig fængslende Romantik, men nu er jeg overvældet af en ny Skjønhed, jeg er paa det af Digterne meest besjungne Sted, som Byron kalder "Foraarets Trone", "det nye Paradiis",/ jeg er i Cintra. Her er paradisisk deiligt! Her er en Skov-Friskhed, en Rigdom i Naturen, en afkjølet reen Luft, hvert Folkefærd finder her en Plet, der minder det om dets Hjemstavn, og det fra Sydhavs Øerne og op til Norden. Her blomstrer Magnolietræet med sine store hvide, Lotusblomster, ved Siden af det danske Hyldetræ, her løfter Palmen sig og det norske Birketræ. Som paa Brokken, taarner sig her store Steenblokke over hverandre og øverst i Høiden, lidt over den lavt-svævende Sky ligger en Ridderborg, Rhinens Bred har ingen skjønnere, der oppe boer Kong Fernando; Veien derop er som gjennem en Have, Plataner, Figentræer og Pinier give Skygge, Geraniebuske blomstre og dufte rundtom i Kraft og Fylde; her er flere store herlige Udsigter til de forskjellige Sider i Landskabet; det er som man havde for sig et stykke af Roms Kampagne. Klostret Maffra synes at ligge ganske nær og man troer at det kun er en kort Vandring hen til Oceanet, der skinner saa nær og saa blot. Hr Jozé O Neil hos hvem mit Hjem er for Øieblikket er, som Du veed med Broder opdraget i Kjøbenhavn, taler dansk og tænker altid varmt og inderligt paa Danmark, har her i Cintra en stor have der forunderligt minder om det danske Land og vore Skoves Skygge og Friskhed. Mægtige Elmetræer/ [resten mangler]

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 211-14)