Dato: 13. juli 1866
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 13de Juli 1866

Min kjere Herr Professor!

Omtrent for 8 Dage siden modtog jeg i Stockholm Deres særdeles interessante Brev af 20de Juni, hvorfor jeg siger Dem min hjerteligste Tak. Min Glæde derover var ikke aldeles ublandet, thi jeg maatte deraf formode at De ikke havde modtaget mine sidste to Breve hver paa 8 Sider, som jeg har afsendt til Lissabon til O'Neills Adresse; i det Første hvori jeg ønskede Herr Comandeuren til Lykke med den mexikanske Udmærkelse, foruden en Deel smaa Beretninger herhjemmefra, som jeg tænkte kunde more Dem at erfare. Jeg har imidlertid oplevet saa meget siden den Tid, at det ganske er gaaet mig ud af Minde, hvad jeg har fortalt Dem, og vilde jeg ei heller gjentage det her, tildels fordi det ikke var af nogen Betydning og fordi det muligen endnu kan komme Dem tilhænde. Jeg antager at Postgangen ikke er saa paalidelig i denne saa sørgelige og ulykkelige Krigstid; ja det seer virkelig mørkt ud i Verden, og frygter man at en europæisk Krig bliver uundgaaelig, thi Preuserne ere i den Grad overmodige af den Sejr de have vundet, at de ikke respecterer nogen Ting i Verden og lader til at ville fortsætte deres djævelske Røvertog, ja anden Benævnelse kan man ikke give deres Krigsførelse, der kun gaaer ud paa at tilintetgjøre det største Antal Menneskeliv, dersom ikke en større Magt griber til Vaaben lige over for dem.

Jeg antager at De læser Bladene og faaer De der meer end nok af de politiske Beretninger, saa jeg skal vist ikke opvarte Dem dermed, det vilde være Synd at forstyrre den idylliske Ro, hvori De nu lever og som jeg haaber at De fremdeles nyder med Fornøielse og ved godt Helbred, uden at lide for meget af den stærke Varme det jo maa være ved denne Tid. I det lille Digt De skrev var der en yndig Stemning, der var Glæde over Deiligheden derovre, der var lidt Vemod, lidt Længsel, men dog Tilfredshed, saa det gjorde mit Hjerte godt at vide Dem glad og fornøiet. Jeg har endnu ikke seet Bladet "Figaro" som jeg først faaer herud idag, og glæder jeg mig til at læse Deres Brev deri. Jeg seer også allerede i Aanden at De bringer et yndigt Eventyr hjem med om Æslet i Trædemøllen. Rimeligviis in[d]henter De Oplysning om dets Skjæbne hos dens Slægt, som De har i Deres Tjeneste. Jeg finder at man er uretfærdig imod dette Dyr og har stemplet det som dumt, det er det paa ingen Maade, tvertimod det viser baade Kløgt og god Takt naar det paa sin Ryg bærer os over de farligste Afgrunde, hvor vi ikke selv vilde vove at sætte vor Fod. Det er sørgeligt at det Ydre spiller en saa stor Rolle her i Livet, da det dog saa ofte bedrager! Igaar Aftes da Block var herude læste jeg Deres Brev for ham, og fortalte han da at han havde afsendt Brev til Dem; det maa De føle Dem meget smigret over, thi jeg tror at det er hans Anthipathi at skrive. Jeg frygter for at han anstrenger sig for meget, thi siden han har begyndt at male hænger han hele Dagen i det og tager sig ingen Hvile. - Jeg skal nu forsøge at fortælle Dem lidt om hvorledes vi have tilbragt Tiden siden jeg sidst skrev til Dem. Den 20de Juni, netop da De afsendte Deres Brev, reiste min Mand og Johanne, vi alle tre, hjemmefra. Vi gik over Malmö til Jönköping, hvor vi opholdt os en Dag og saae den deilige Omegn. Vi ankom den 22de netop paa min Mands Fødselsdag til Stockholm, hvor vi paa Jernbanen modtog et Telegram med Gratulationer fra Hjemmet. Vi havde faaet Indbydelse fra Familien Heckscher, han er en dansk Mand og gift med en yndig svensk Dame, om at benytte deres Leilighed i Byen, da de selv boede paa Landet, og havde vi det med en Pige til vor Opvartning meget ugenert og behageligt. Alle Hoteller vare opfyldt af Fremmede, saa det vilde have været vanskeligt at faa Huusly. Udstillingen er dog ikke saa stærkt besøgt, som man havde ventet og er Krigen vel Skyld deri. Jeg finder at Bygningen er meget vellykket og gjør et hyggeligt og behageligt Indtryk, naar man træder ind i den. Den staaer paa Pladsen imellem det nye Museum og Theatret, skraaes over for Strömparterren, hvor det var min Lyst at sidde og see de smaa Dampere komme og gaa hver 5 Minutter. Jeg er ganske opfyldt af Beundring over Stockholms Deilighed, en saadan Beliggenhed og en saadan Omgivelse af lutter svømmende Haver med yndige Villaer, de høie med en saa yppig Vegetation bevoxede Klipper det hele gjør et saa velgjørende Indtryk, og minder paa sine Steder om Schweitz og om Italien, og alligevel har det en anden Characteer, thi man savner det blaa Hav og det sydlige characteristiske Folkefærd. De har jo selv været der og vil jeg derfor ikke trætte Dem med Beskrivelse om Byen, men blot sende Dem en Hilsen fra Mosebakken, fra Bellmans Kjæmpe Eg paa Djurgaarden og fra Grönalund og fra mange andre gode Bekjendtskaber, De maa have stiftet derovre. Jeg var saa heldig at see hele den kongelige Familie og træffe dem paa forskjellige Steder; det var virkelig morsomt at see hvor frit og ugenert de bevæge sig iblandt Folket. En Formiddag i det skjønneste Veir, seilede vi ud til Ulriksdal og da vi kom hen imod Slottet stod Kongen udenfor og passiarede med nogle Herrer og da han saae at vi vilde trække os tilbage, sendte han en af sine Cavalere hen til os og bad os om at vente lidt, saa skulde Vagtmesteren komme og vise os Slottet. Lidt efter kom Orla Lehmann kjørende i graa Frakke og vistnok i Reisedragt, han vilde ind og spørge om han kunde faa Audients og løb rask forbi Kongen, som han ikke kjendte; det saae meget pudsigt ud, thi Kongen der derimod kjendte ham, løb efter ham, slog ham paa Skulderen og gav ham en meget hjertelig Velkomst. Lehmann blev noget befippet, thi det kunde vel ikke passe sig at presentere sig saaledes inde paa Slottet, kom strax tilbage og sagde han at han paa staaende Fod maatte gjøre Toilette i Vognen og varede det ikke mere end 10 Minutter at han i grand galla kom tilbage. Der maa ved Hoffet være saa frit og ugenert, som i et privat Huus, thi tænk blot, da Vagtmesteren viste os Slottet, hvor jeg saae Dronningen med en af sine Hofdamer lukkede han en Dør op, som han imilertid strax ganske sagte lukkede til igjen, og bad os undskylde at vi ikke kunde komme derind, da Kongen sad derinde og talte med en Herre. Lehmann har faaet Storkorset, Ploug, Nordstjernen og Boghandler Høst, Vasa Ordenen. De to første vare med til det national øeconomiske Møde, den Sidste i en Deputation for de danske Boghandlere. Bloch, som havde sin gamle Fisker og Samson i Trædemøllen, paa Udstillingen, har faaet Medaille, ligeledes Bissen og Jericau. Kongen kjøbte et stort Maleri af Melby og har i det Hele taget den danske Afdeling af Malerisamlingen, som er udstillet i det nye Museum, gjort megen Lykke. Norge er ypperlig representeret af Tiedemann og Sverrig foruden af mange andre gode Konstnere af Høckert og hvad der især tiltalte, var Mamselle Lindegrens mange vellykkede Arbeider. Foruden yndige Genrebilleder har hun malet Portraiter af Prinds Oscar og hans Gemalinde. Molin har gjort sig berømt ved en stor Fontaine, arbeidet i en Slags brændt Leer. Den indtager hele den midterste Deel af Udstillings Bygningen under Kuppel Hvælvingen. Neptun Ægir og andre Havnympher er kunstnerisk udarbeidet i Soklen. Hans fortræffelige Bæltespændere, som i Bronce staa uden for det nye Theater i Göteborg, kjender De vist. - Min Mand var indbudt til en Soirée hos Prinds Oscar, hvor en Deel flere af de Herrer, som var derovre til det nationaløeconomiske Møde ogsaa var indbudte. Det havde interesseret min Mand meget, da han havde den Fornøielse at Kongen underholdt sig med ham, ligeledes Enkedronningen, som skal være en elskværdig Dame. Prinds Oscar presenterede ham for sin smukke Gemalinde, Hertuginden af Østergothland, og var saa særdeles venlig at forære ham sit Portrait, til Erindring om ham, som (Ordförer) Formand ved Mødet. -

Midsommerfesten blev feiret iaar, begunstiget af det herligste Veir. Overalt udenfor Hovedstaden, var der reist umaadelig høie Maistange, pyntet med Grønt og med flagrende Baand, hvorom der dandsedes hele Natten. Tæpperne inde i Husene vare bestrøede med Birkeløv, udenfor Husene var der hensat store Grene; Dampskibene og Baadene vare festlig smykket, og var det et yndigt Syn da vi seilede til Drotningholm at see 1000der af Mennesker leiret omkring paa de smaa Øer, paa Klipperne eller i Skovene og paa hele Veien lød et skingrende Hurra og Viften med Lommetørklæder til det forbiseilende Dampskib. - Jeg var en Aften i Operaen og saae Jødinden, som blev givet fortræffelig af fru Michaeli, endskjøndt at dette Parthi ikke ligger rigtig for hendes Stemme. Tichatschek sang henrivende deiligt og kunde han slaa Nyrup sønder og sammen. Det var alt for varmt til at gaa oftere derhen, men vilde jeg dog ikke gjerne have undværet denne Nydelse. Charlotte Bournonville, som jeg traf derovre har senere optraadt i Propheten. Jeg hørte paa en Concert Tausig, som er en Virtuos af første Rang. - Det havde først været vor Plan at gaa op til Darlarne, men da Veiret begyndte at blive regnfuldt, opgave vi det og gjorde da Canaltouren til Gøteborg. Dersom De ikke har gjort den da har De noget Deiligt tilbage. Vi gik iland ved Motala og saae det store Jernværk, hvor de arbeidede paa en Monitor, saae det storartede Troldhättafald, som jeg nødig saa hurtig vilde skille mig fra, kom forbi Kinakulla, Ulfsbjerget og mange interessante smaa Byer. Johanne er blevet i Stockholm da Veninderne der saa gjerne vilde beholde hende lidt endnu. Louise morer sig ogsaa deiligt i London og veed jeg endnu ikke naar jeg faar dem hjem. Harriet og Anna have ogsaa faaet Løfte om at tilbringe Ferien hos deres Cousiner i Hamborg, og er det jo rigtignok med lidt tungt Hjerte at jeg skiller mig ved de 4 ældste Døttre. Men nu har jeg engang lovet det og maa jeg holde Ord. Fru Lund boer hos mig endnu da Lund, endnu ikke er kommet tilbage fra Darlarne, og faaer jeg endnu Besøg af Fru Melchior med to børn, medens Professoren reiser til Carlsbad. Jeg besøgte Therese igaar hun har det G v l udmærket godt. De har vel hørt at Storken bragte en sød lille Pige omtrent for 3 Uger siden. Min Svoger Moses Melchior er endnu paa Island, hvor han tilligemed Fru Hammer er gaaet ud med paa Hvalfangst. Her har været mageløs interessante Breve fra Capitain Hammer, han har fanget 3 Hvaler paa 50 Alen Størrelse, og har han dræbt 13 men det var saa uheldigt at Raketterne de havde faaet og var bleven narret med, ikke kunde gjøre rigtig Tjeneste. Han havde i 5 Timer fat i en Hval, som trak ham afsted i Baaden men maatte han tilsidst opgive den. Jeg har glemt at fortælle Dem at Mantius, som var i Stockholm gav et Par Aftenunderholdninger, hvor han blandt andet, fremsagde "Svinedrengen" og "Keiserens nye Klæder". Jeg talte med Bille igaar og fortalte han mig at han havde skrevet til Dem, han har sat et Uddrag af Deres Brev til mig i Dagbladet. Han og hans Frue besøger i denne Tid Brøndcouren. Min Corespondance er meget betydelig i den senere Tid, saa det holder haardt, hvor meget det end morer mig, at faa Tid til at underholde mig med Dem, men naar jeg veed at det i nogen Maade gjør dem en lille Fornøielse at faa mine vel lange Epistler, saa skal jeg alligevel tiltrods for de uendelig hyppige Afbrydelser skrive til Dem. Jeg glæder mig til Deres Besøg paa Rolighed, indtil da Lev vel og behold i venlig Erindring

Deres hengivne

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad