del af 
[Fra Edv. Collin ]
Nei hvad skal jeg nu skrive! Først Tak for Deres smukke og kjærlige Brev, som De sendte mig fra Kiel; det skal have været et slemt Stød det i Øresundet, ja saadann[e] Stød giver Verden. – Hvordan vi har det? Jo Tak godt. G. sk. L. – Hør Andersen, moer Dem nu godt, og kan De desuden fortjene nogle Penge derved, saa var det fortræffeligt; see at De kan bedaare en Boghandler, eller hans Kone, til at give Dem nogle Louis for Arket af Deres Værker. Og kom saa hjem med Louis'erne. – Jeg haaber at de Andre have overtaget den rørende Deel af Brevet, nemlig angaaende hvorledes vi savne Dem og længes efter Dem; hvormeget jeg endog længes, bliver jeg dog aldrig saa lang som De. At Jette ikke skriver med i dette Brev, er en Følge af, at jeg skriver dette i Amaliegaden, og hun er hjemme og veed intet deraf, da jeg havde bestemt først at skrive naar Tøsen var løbet af. – Hvad der staaer om Dem i Bladene kan jeg ikke sige, da jeg ikke læser Provinds-Aviserne; imidlertid har De været omtalt i Løvebladet som En af hvem man kunde vente sig en nærmere Forbindelse med Orienten eller. – I det sidste Vers af Pablos Vise manglede en Linie, det kan jeg kalde Orden i Tingene, Hartmann var i stor Forlegenhed, jeg satte en Linie ind, den er det bedste i hele Visen, der er 3 Kjældermænd og 1/2 Vittighed i den Linie. Dersom der bliver klappet af den, skal jeg strax melde det. – Alle mine hilse.
Deres
E. Collin.
Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost