Dato: 14. august 1866
Fra: Sophie Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed den 14de August 1866.

Kjere Herr Professor! Jeg har igaar modtaget Deres interessante Brev af 4de August, hvorfor jeg hermed øieblikkelig bringer Dem min hjerteligste Tak. Jeg seer deraf at De har til Hensigt at forlade Portugal med det franske Dampskib, som De venter skal anløbe Lissabon den 12 eller 14. Jeg veed imidlertid at den igaar endnu ikke var ankommet, ellers vilde her have været Telegram derom, men vil jeg blot haabe og ønske at disse Linier maa træffe Dem, efter en lykkelig og hurtig Reise glad og velbeholden i Bordeaux, hertil give Gud sin Velsignelse!

Jeg glæder mig usigelig til at have den Fornøielse at modtage Dem paa Rolighed, og synes jeg, dersom det convenerer Dem at det vilde være behageligst om De strax ved Deres Ankomst til Kjøbenhavn vilde tage herud, da De saaledes kunde undgaa at tage Logie i Hotellet. Jeg har intet storartet eller luxuriøst Gjesteværelse at byde Dem, langtfra saa godt, som jeg gjerne vilde give Dem det, og som De nu saa længe har været vant til det, men jeg vil stræbe efter bedste Evne at gjøre Dem Opholdet herude behageligt, og vil jeg bede Dem om at betragte Dem aldeles som hjemme og være ganske ugenert i enhver Retning. Muligen kan den Forsikring om hvor stor Fornøielse Deres Besøg vil gjøre os, og hvor hjertelig velkommen De vil være min Mand og mig, være en lille Erstatning for Tarveligheden. Vil De tjene mig i et Par Dage forud at lade mig vide naar jeg kan vente Dem, da skal jeg sørge for at De med Deres Bagage bliver afhentet ved Toldboden eller Jernbanen. Jeg sidder, ligesom De fortalte at De gjorde det, i Halvmørke, ikke fordi jeg med Forsæt har lukket Solen ude, men paa Grund af at Regnen strømmer ned og Veiret idag er trist og mørkt. Vi have havt en usædvanlig kold August og begyndte man allerede at frygte for at Sæden skulde lide for meget af Regnen, men jeg hører dog at man næsten overalt i Landet har faaet Kornet ind, og skal det blive en udmærket Høst. - Deres Hilsener skal jeg allesammen besørge; jeg vilde strax have gaaet ind til Fru Drewsen, men da fik jeg Besøg, blandt Andre ogsaa af Fru Bille; hun vilde see til mig forinden hun paa en 14 Dage tog ud til Gjedesdal. Bille og Thetens tage paa Fredag til Møen. Jeg læste allerede for nogle Dage siden Deres Brev til Bille i Dagbladet, det var en lille Afvexling fra alle de mange Gange gjentagne Beretninger fra Sverrig.- Jeg maa dog fortælle Dem at jeg havde lagt Planer for Deres Hjemrejse og endogsaa lagt et godt Ord ind for Dem hos Næstcommanderende Kapitain Smith, ombord paa Fregatskibet Jylland, hvilket vi vare inviteret til at see af Lieutenant Jøhncke. Det er gaaet herfra i forrige Uge og agter at anløbe England, Frankrig, Spanien og Portugal og saasnart jeg hørte det tænkte jeg paa at det vilde være en passende Leilighed for Dem at komme hjem paa. Smith sagde mig, at han var ikke berettiget til at tage nogen Bestemmelse i den Retning, det beroede ganske paa Chefen, Commandeur Petersen, og han var ikke ombord den Dag da han var syg. Ideen havde jeg foreløbig givet dem, skjøndt de nok ikke gjerne tage Passagere med og tænkte jeg at dersom De endnu var i Lissabon, saa sørgede de nok for at komme hjem paa denne Maade. - Min Broder Henriques fra Hamborg, som har været her i Besøg i nogen Tid, var tilligemed Fru Lund, min Mand, Sophie Melchior, lille Carl og jeg ombord og havde en rigtig gemytlig Dag. Vi bleve afhentet i en Baad, som blev roet af 12 raske Karle af Besætningen fra Jylland, bleve trakteret med Champagne og Confect i Officer Salonen. Vi besaae hele det velindrettede Skib, saae hvorledes de 400 Mand ombord bleve bespiste og endte Besøget med at et udmærket Musik Chor blev beordret til at spille og at Capitainen og Officererne opbøde os Damer til en lille Dands paa det glatte Dæk, tiltrods for at Solen skinnede ned paa os i sin fulde Glands, det var nemlig en af de varme Dage. Herfra kjørte vi hen for at besee Blochs Atelier og er jeg henrykt over vort Maleri, som er i fuldt Arbeide. Der kommer kun 3 Personer i Bagggrunden nemlig min Mand, Lund og Kunstneren selv; jeg tænker at han faaer det snart færdigt; han er rigtig kommet i Vælten og har umaadelig mange Bestillinger, han er en farlig Concurent for de andre Konstnere. - Min Svoger Moses Melchior er i disse Dage ankommet til Skotland, fra Island og efterhaanden samles atter Familien og gode Venner, eftersom Efteraaret nærmer sig. Johanne venter jeg hjem om 8 Dage fra Gøtheborg, Louise er endnu i England og for Øieblikket reist med en Veninde til Brighton for at besøge Søbadene da hendes Fod destoværre endnu er [i originalbrevet er her indskudt Sophie Melchiors brev, hvorefter DM.s brev fortsætter] daarlig, Harriet og Anna maa ogsaa snart komme hjem fra Hamborg forinden Skolen begynder og til den Tid bliver jeg ogsaa af med alle mine smaa Feriegjæster, som for Øieblikket gjøre Rolighed til Urolighed hvilket tjener til Underretning for Dem min kjere Herr Professor, da De muligen kunde befrygte at disse smaa Vildkatte skulde forstyrre Dem for meget. - Min Mand var i forrige Uge til Middag hos Hage, sammen med Blixen og den rige Oscar Dickson fra Sverrig, der var meget elegant og bliver deres nye opbyggede Huus ganske deiligt. - Jeg læste idag i Dagbladet om den transatlantiske Telegraph, hvor udmærket den er lykkedes og hvor store Summer der allerede er telegrapheret for. Hvilken dristig Tanke er her ikke blevet realiseret! man skulde næppe have troet det muligt at udføre dette Kjæmpeværk. Vi leve i et mærkværdigt Aarhundrede og er det næppe troligt at det Næste kan blive lige saa rigt paa store Foretagender og mærkværdige Opfindelser, i Sammenligning med eller i Forhold til hvad Verden har frembragt i vor Levetid. Tag tiltakke med mit uinteressante Brev, som kun skulde bringe Dem vor Hilsen [fortsættes i venstre margin] og byde Dem Velkommen til Rolighed fra Deres Dem inderlig hengivne

Dorothea Melchior

Rolighed Kjøbenhavn den 14 August.

Kjære Hr Professor De vil maaske finde det en stor Dristighed, at en saa ubetydelig Person som jeg, tilskriver Dem, men da Tante idag skriver kan jeg ikke modstaa Fristelsen at sende Dem em venlig Hilsen, og kjender jeg jo ogsaa Deres store Overbærenhed. Deres rare interessante Breve til Tante har jeg læst med stor Fornøielse, og glæder jeg mig rigtig til vor Andel af alt det Deilige De har seet og følt, de Eventyr Digte og Historier vi have ivente. Det maa være en skjøn Følelse at det ei alene er En selv der nyder, men at man har den sjældne Gave at gjøre Verden delagtig i sin Nydelse. - Min Moder mine smaa Brødre og jeg bo nu paa Rolighed og behøver jeg ikke at fortælle Dem at vi more os deiligt her, thi De kjender jo alle Beboerne og ved at her er godt at være. Fader er i Carlsbad og reiser om nogle dage derfra; det har ret været en kjedelig Tid for ham derover, da Alt er øde og forladt paa Grund af Krigen og man kun hører Jammer og Klager. Tante Jette, som De jo kjender har ogsaa været reist hele Sommeren sammen med Frøken Pagh og har tilbragt en meget behagelig Tid i Marienbad; hun er nu i Zürich, hvor hun venter paa Onkel Moses, der til en Afveksling har foretaget en lille Sviptour til Island, og fra hvem vi i Søndags havde Telegram, at han lykkelig og vel var ankommet til Skotland. Jeg tænkte paa Dem, da jeg kjender Deres Angst for de lange Søreiser. For ham er det ikke mere en[d] en Reise til Helsingør er for os Andre. Herude tale vi dagligt om Dem og blive Deres Breve læste for hver ny Gjæst, og de ere ikke faa. Deres Eventyr ere stadigt Børnenes største Fornøielse, og er her i denne Tid en hel Coloni af dem, de støie og larme i Værelset ved Siden af saa at man ei kan høre Ørelyd; Veiret har nemlig Koldfeber i denne Tid det er daarligt hver anden dag, og idag regner det som om Himlens Sluser havde aabnet sig, saa at Børnene ei kunne være i Haven. Igaar derimod var det deiligt Veir, vi sadde i Haven og syede og Børnene legede Tagfat og lignende Lege, men den lille Birgitte Melchior var ei at faa fra sin Bog, hun læste Metalsvinet og det var det Allerbedste sagde hun. Nu kommer De dog snart hjem ikkesandt? Nu begynder jo ogsaa snart Theatret og der er De jo en stadig Gjæst og maa ikke savnes; Til den Tid lev vel; Hvis De finder det altfor ubeskedent af mig at jeg har lagt Beslag paa nogle Minuter af Deres kostbare Tid da glem det, og naar De sender Tankerne til Hjemmet da glem ikke til Deres Venner og Beundrere at regne Deres hengivne

Sophie Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad