del af 
Min kjære, gode Andersen!
Man skal jo gjengjelde Ondt med Godt, derfor vil jeg ogsaa skrive et Par Ord til Dem, endskjøndt jeg endnu ikke har seet et eneste venligt Ord fra Dem, for Faders Brev, hvori der maaskee var en Hilsen til mig, har jeg ikke faaet at see, og i Eduards Brev, som jeg saae, var der ingen; saa De seer altsaa, at naar De ikke vil have, at jeg skal troe, at De ganske har glemt mig, maa De skrive til mig selv. Vi længes Alle efter Dem, og savne Dem meget. Vi tænkte saa meget paa Dem forleden Aften, da vi saae Comoedien i det Grønne, det glædede os saadan, at det gjorde saamegen Lykke; Dagen efter fik vi det frem, og gik det heelt igjennem og fik os atter en deilig Latter derover. Førend om 14 Dage kommer Maurerpigen vist ikke frem, naar den er gaaet, skriver Eduard strax til Dem. Inden De reiste, glemte jeg at sige til Dem fra Marie Wegener, om De vilde faae fat i hendes Søn Theodor, og hilse ham fra Familien, vil De ogsaa hilse ham fra mig, naar De seer ham. Om 14 Dage tænker jeg, at vores Bryllup skal staae, Dagen er endnu ikke bestemt, men jeg skulde næsten troe, det blev den 25de i denne Maaned; vil De den Dag lade Deres Tanker være hos os, kjære Andersen! – Nu er De vel samlet med Holst, vil De hilse ham ret hjerteligt fra mig, siig til ham, vi savne ham meget Søndag Formiddag. Jeg vil ønske ham, at han ikke maa lide formeget af Hjemvee, men sine Venner maa han dog ikke glemme. Dem vil jeg derimod ønske, at De maa lide lidt af Hjemvee, for hvad vilde De reise for! Men nu Lev vel, min kjære Ven! Tænk undertiden paa Deres kjærlige Søster
Louise.
