H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Bloch 12. oktober 1866

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. oktober 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Bloch
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 12 October 1866

Kjære, fortræffelige Ven!

Det var en Overraskelse og Glæde for mig, i forgaars aftes, at modtage dit Brev; det ventede jeg slet ikke, saa snart, saa hurtigt efter at mit havde naaet Dig. Jeg skriver igjen, men ikke for at du skal fortsætte Brev-Skrivningen, dertil er Din Tid Dig og os Alle for kostbar, men kun for at jeg kan sige Dig hvor meget Du, kjære Menneske, har glædet mig. Dit Brev var saa ganske et Stykke af Dig selv, som et Brev mellem Venner, maa være det! Din Sørgmodighed der stundom sænker sig over dig, kjender jeg saa godt, det hører maaskee til enhver Kunstners Liv, jeg har selv gjennemstridt en / lang mørk Tid, nu er jeg løftet ind i en lysere; det var kun under sidste Krigs tunge Dage, den bittre Stemning kom igjen da jeg ligesom op i mig selv, følte hvert Hug i Danmark, der skulde istykker og døe, men det døer dog endnu ikke saa snart, haaber jeg! da skrev jeg, ogsaa her ude paa Basnæs, hvor jeg nu sidder i stille Solskin og skriver Brev til Dig, et lille Digt, jeg veed ikke om Du kjender det? Det har Psalme-Tone, og hele min og Øieblikkets Alvor.

Vil Du læse det?

#

Jeg har en Angst som aldrig før,

som staar jeg foran Dødens Dør

Og maatte ind og styrte ned

I Mørke og i Eensomhed;

Jeg drives frem med Stormens Hast,

O Herre, Herre, hold mig fast!

#

Alt Ondt i mig det kom fra mig,

Hvad Godt jeg gjorde kom fra Dig;

De Andres Skyld jeg nok opskrev,

Men ej mit eget Skyldner Brev;

Hvor har jeg for mig selv hver Dag

Besmykket godt min egen Sag!

#

Jeg trædes skal af Dødens Hæl,

Først da sig løfte kan min Sjæl.

Læg Fadervor som Duens Blad

Mig paa min Tunge, gør mig glad!

Har jeg ei Gud, hvad har jeg da,

Naar hele Verden falder fra!

---

Humeuret har sit Regnveir og sit Solskin, men da bliver just Kunstværket til som den smukke Regnbue, denne hører imidlertid ikke til kun paa sort Grund, men som Jean Poul siger, "den viser sig ogsaa paa den klare blaae Luft". Det gode Humeurs Solskin har jeg nu faaet og Du vil faae det! Gud gav Dig saa uendeligt Meget, han vil ogsaa give Dig det! jeg glæder mig til at vi i denne Vinter oftere skulle sees og tales ved. Jeg fik forleden fra Hollands betydeligste Poet Ten-Kate en vercificeret Gjengivelse af mit Eventyr "den grimme Ælling"; det er morsom at see hvor beslægtede Sprogene, det Hollandske og det Danske, ere, det er godt gjort, men jeg troer dog at den danske Prosa er fyldigere og mere frisk / end hos de smukke Hollandske Vers; det er vistnok altid voveligt at omstøbe Formen og faa den samme hele Digtning til at antage en ny [overstr: og dog] Skikkelse med ganske samme Indhold. I Dag er her stoer Jagt! Hele Gaarden er opfyldt af Gjester; de kom i aftes, de kom i Nat, Hundene halsede, Ungdommen spillede Billard til hen mod Morgenstunden, her har været et Røre; nu knalde Bøsserne inde i Skoven jeg sidder i min stille Stue og lader Pennen flyve hen over Papiret, "kaster Runer" paa det, som Du vil tyde og forstaae. Hils vore fælles Venner, og bevar dit Hjertelag mod din trofast hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 286-89)