H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Jonna Stampe, f. Drewsen til H.C. Andersen 14. november 1840

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 14. november 1840
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

del af Brev

Kjære, gode Andersen!

Da her just er Plads for mig at skrive Dem til, griber jeg denne Leilighed til at bruge Pennen. De kan troe at jeg savner Dem inderligt især Søndag formiddag, da det næsten var den eneste Gang i Ugen, at jeg kunde tale et Alvorsord med Mester. Der er en Digter, der skriver saa smukt og saa sandt, »Hvor vi skilles fra hinanden er en Smertens Golgatha«, og dette saa indholdsrige Udtryk kan jeg, efter min ringe Mening, godt anvende her. De kan ikke forestille Dem med hvilken Glæde jeg hørte Moder og de Andre sige, at Deres Komedie i det Grønnes, havde høstet saa megen Bifald. Jeg takker Dem usigelig meget for den venlige Hilsen, De sendte mig i Brevet til Bedstefader, det glædede mig saa uendeligt, da jeg kan see deraf, at den lille Jonna dog ikke ganske er forglemt iblandt de mange Venner og Bekjendtere, der sendes Hilsen til. Men jeg sidder her og krad­ser saadant Sludder op, saa det er græsseligt. Jeg maae ophøre, idet jeg beder Dem at sende mange Hilsener til Holst og sige ham at hans Sel­skab er meget savnet om Søndagen, men Ingens Selskab savnes dog saa­ meget som Deres af Deres kjærlige og hengivne

Jonna.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost