Dato: 17. april 1867
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 17de April 1867

Kjere Herr Professor!

Skjøndt min Tid idag er meget afmaalt vil jeg dog ikke undlade at sende Dem nogle Linier der skulde tolke Dem min hjerteligste Tak for Deres kjere velkomne Brev, som jeg modtog igaar Morges; jeg haaber at den slemme Hovedpine ganske har forladt Dem og at De ved Modtagelsen heraf intet Spor mere føler deraf saa at De i fuldt Maal maa kunde nyde alle de Herligheder, som det kjæmpestore Paris for Øieblikket har at frembyde. Her er intet Særdeles forefaldet siden De forlod os og i de polittiske Forhold gaar det jo op og ned. Igaar Aftes mente man atter at det saae mere fredeligt ud. Imorges ventedes Kongen hjem og antager jeg at han er kommet. - Indlagt medfølger en Anbefalings Skrivelse fra min Svoger Professor Melchior, som det skulde glæde mig om De vilde og kunde gjøre Brug af. Melchior har havt Leilighed til at vise denne Mand væsentlige Tjenester, saa han føler sig overbevist om at han vil gjøre sig en Glæde af at kunne være ham til Gavn og naar han, som jeg formoder, ogsaa kjender noget til vor Stolthed, vor kjere og meest yndede Digter, saa vil han vist selv glæde sig over personligen at gjøre Deres Bekjendtskab. Ligeledes følger hermed en eiendommelig Tale der er bleven holdt i Vartou Kirke, hvoraf man seer at gamle Gruntvig nu maa blive nødt til at ende sin Virksomhed, thi nu er han næsten galere end hele hans Menighed. Igaar havde vi et langt udførligt Brev fra Rom med venlig Hilsen til Dem. De havde gjort to Dages Udflugt til Tivoli i Selskab med flere danske Herrer Neergaard Vadon, Lapang, Lorange Schnekloth og flere, og havde de truffet Lehmanns og Clausens Familie, som paa 8 Dage vare reist til Neapel, og imidlertid beredtes en Fest for dem i den skandinaviske Forening, til de kom tilbage i Anledning af hans Fødselsdag [tilføjet i venstre margin: Jeg mener Clausen, ikke for Lehmann]. De Nygifte more sig over al Beskrivelse deiligt, og benytte de sig af den Opmuntring de have faaet her hjemmefra om at blive længe borte, foreløbig tage de Paaskehøitidelighederne med og gaa derfra til Florenz. De vilde have gaaet til Subiacco og Olevano, men der skal være usikkert og opgave de det; man vover sig ei heller om Aftenen uden for Roms Porte. Klokken 7 ere alle Butikker lukket og Klokken 9, som uddødt paa Gaderne. - Jeg var i Formiddag ude ved Qvæsthuusbroen for at sige Farvel til Heckschers, min svenske Svigerinde Jeanna Henriques med hendes Søster og til Thyra Hammrich, der alle i Selskab reiste til Sverrig. Thyra havde med Længsel ventet paa at Heckschers skulde komme tilbage fra Paris, thi hun havde Løfte om de vilde tage hende under deres Beskyttelse, da hendes Fader ikke kunde reise med hende, og blev hun ellevild af Glæde, da hun tilfældigviis traf dem heroppe i Søndags. Dersom De seer Herr Asger Hammrich, da kunde De bringe ham en varm Hilsen fra hans Forældre og Broder, som jeg der talte med ligeledes beder jeg Dem at formelde ham saa vel som Herr Robert Watt min venlige Hilsen. - Jeg skal til stort Middags Selskab idag hos Billes, hvor jeg skal træffe Halls, Brocks, Adlers og vist mange flere, jeg veed ikke om Block skal der; i hvert Tilfælde skal jeg besørge Deres Hilsen til ham naar han kommer imorgen. Lund har faaet en nyt Billede fra Dalarne paa Udstillingen, som man synes meget godt om. Blocks Maleri (eller rettere vort) er Glandspunktet og har intet kunnet fortrænge det. - Jeg maa dog endnu fortælle Dem det nyeste Nyt, nemlig at Ole Sørensen ikke er Morderen fra Louisegade, som man ved hans egne Tilstaaelser havde antaget ham for; det har vist sig at det har været en falsk Bekjendelse, og at han ikke har kunnet gjøre Rede for alle de Ting som han havde sagt at være i Besiddelse af. Jeg synes at det i flere Maader er meget sørgeligt; først at den virkelige Morder har faaet Tid til at undvige og dernæst faar man endnu et stærkere Indtryk af at de vist maa bruge utilladelige Tvangsmidler for at faa en Anklaget til at bekjende. Man siger naturligviis at denne her skal være Idiot, men det hører der ikke meget mere til at blive.- Tænk Dem, kjere Herr Professor, mine Øine vilde slet ikke blive gode og har jeg maattet love Professor Melchior at give mig ham i Vold i 8 ja maaske 14 Dage, saa vil han love mig at faae Bugt med dem, men saa maa jeg hverken læse eller skrive ja hverken gaa i Theateret eller i Selskab i den Tid; det er jo meget haarde Conditioner, men jeg vil dog heller indlade mig derpaa end udsætte mig for at svække Øinene, som jo er en altfor vigtig og kjær Deel af os selv. Min Mand er endnu ovre i Rigsdagen og frygter jeg for at han ikke kommer tids nok, til selv at tilføie en Hilsen, som jeg i hans Navn overbringer Dem, ligeledes fra Fru Lund, Fru Heiberg, der have været her idag, fra alle Børnene; lille William har jeg ikke seet, men har jeg sendt ham Deres Hilsen. Idet jeg ønsker Dem en glædelig Fest bede jeg Dem undskylde det daarlige Brev fra Deres meget hengivne

Dorothea Melchior.

[i marginen, s. 1:]

Jeg vil gjerne undskylde Pletterne paa Deres Brev, maa det ikke skeer paa Indholdets Bekostning thi det var langtfra magert.

Copenhague le 17' Avril 1867

Mon cher ami!

J'espère que les deux traductions de votre annonce sont arrivées et que vous en êtes content.

Mon motif essentiel aujourd'hui de vous écrire n'est pas seulement de vous envoyer de mes nouvelles, mais plutôt d'introduire chez vous, mon cher Boissonneau, un de mes meilleurs amis d'ici. Vous connaissez sans doute cet homme célébre savoir l'auteur le plus renommé en nom Mr H. C. Andersen. Ses contes et fables si rénommés non seulement en Europe mais en même temps dans tous les pays civilisés sont traduits en anglais, français, allemand, hollandais, italien etc. etc. Je suis persuadé qu'en representant Mr Andersen chez vous je vous donne un signe de grande amitié. Mr. Andersen n'est pas seulement grand auteur, mais aussi grand et aimable comme hôte et homme fété de tous le monde.

Vous m'avez invité, mon cher ami, de demeurer chez vous cet été. Je ne sais pas encore certainement, si mon temps me permettra de faire usage de votre invitation amicale. Mais si mon ami, Mr Andersen ne peut pas reussir de trouver un logement, qui ne coute trop cher, je lui ai donné votre adresse en lui disant "Mr. Boissonneau est un de mes meilleurs amis à Paris. Allez allors avec cette lettre chez lui Rue de Monceau No 7, et je suis persuadé qu'il vous procurera une chambre pas trops cher, òu même il vous invitera, si ces chambres sont dejá arrangées, à demeurer chez lui. Dans tous les cas, tous que vous faites envers mon ami je le regarderai comme signe d'amitié envers moi. - Si nous n'aurons pas de la guerre en Europe c'est possible [over linjen tilføjet: mais possible, je le repète] que j'irai au commencement du moi d'Août, à Paris. J'espère à ce temps - la pouvoir arranger mes affaires avec votre maison.

Recevez en avant, mon cher Boissonneau mes remerciments les plus intimes pour votre hospitalité, j'en suis persuadé, et amitié envers Mr Andersen.

Je reste, Mr, votre très dévoué

Melchior

Mr Boissonneau, père Oculariste,

No 7, rue de Monceau

Tekst fra: Niels Oxenvad