Dato: 12. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Jules Jürgensen
Sprog: dansk.

Neuchatel, Søndag den 12 Mai 1867

Kjære Ven!

Imorgen, tænker jeg, modtager Du dette lille Brev i Locle; vidste jeg at Du var kommet med Morgen- eller Middagstoget, da kom jeg helst allerede i Dag, men da jeg nu er i Uvished, saa bliver det ved Aftalen, jeg indtræffer, om Gud vil, Tirsdag Formiddag, det er nok henimod Klokken 12, midt paa Dagen at Toget kommer. Jeg glæder mig særdeles til Opholdet hos Dig i dit smukke Hjem, det er tredie Gang, og rimeligviis sidste, jeg tilbringer en ugestid der, ja saalænge vil Du jo nok have mig. Jeg skrev dig til fra Dijon og haaber at mit Brev er naaet til Dig og at Du har bragt min Reisehue, som jeg havde glemt i Hotel Bergérac i Paris. Jeg overnattede i Dijon, men gik næste Eftermiddag videre, i det der var en saadan Varme at jeg aldeles ikke kunde gaae om i Byen.

Seen paa Aftenen naaede jeg Neuchatel henrykt over den deilige Fart over Jurabjergene som jeg prøvede i svagt Maaneskin. I Hotel belle Vue fik jeg et smukt Værelse paa første Sal med Balcon ud til Søen og finder mig saa vel at jeg er blevet her fra i Søndgas aftes jeg kom og bliver til Tirsdag-Morgen, jeg hviler deiligt ud, er rigtig nok aldeles alene, ikke et Menneske kjender jeg, Ingen veed hvem jeg [er] men ogsaa det har noget behageligt. Iaftes skrev jeg to Smaavers, de vise min Stemning. Her har du disse:

Paa Jurabjergene

Over Bjerge, gjennem Bjerge,

Knap en Fod fra Afgrunds Randen

Flyver jeg med Banetoget

I den maaneklare Nat, /

Gjennem lange, mørke Tunler,

I en stille, sneekold Luftning

Ud igjen, høit over Byer

Dybt i Dalens Mørke sat,

Lysene dernede blinke,

Ovenover lyser Himlen,

Nyet tændt og alle Stjerner

Seer jeg i min vilde Flugt,

Gjennem Bjerge, over Bjerge,

Som en Fugl jeg dristig flyver,

Verden, Livet, Gud, det Hele,

Hvilket Eventyr! saa smukt!

-

Ved Neuchateler Søen.

Der var paa Himlen ikke en eneste Sky,

Det var Maaneskini den stille schweitser By;

Paa Søen kom en Baadmed Fakler og Musik,

Det var en Stemningens varme Øieblik,

Man følte sig saa hjemlig, saa barneglad,

At man i sin Glæde om Guds Evighed bad.

-

Hils dine Børn og Børnebørn! snart sees vi.

Din hjertelig hengivne

H. C. Andersen

Neuchatel 12 Mai 67

Til Hr Jules Jurgensen,

Fa'erfader!

Tekst fra: Solveig Brunholm (Topsøe fotokopi)