Kjøbenhavn d. 28de Mai 1867.
Kjere Herr Professor!
Jeg havde glædet mig til at henvende mit Brev idag til "Herr Etatsraad Andersen", da Rygtet almindeligt taler om Deres Udnævnelse, men da Bladene endnu ikke have givet mig Ret dertil, saa vil jeg imidlertid dog forsøge om jeg kunde være den Første, der bragte Dem en hjertelig Lykønskning i denne Anledning. Min Broder Martin vil vist have skrevet Dem herom, men hans Brev naar Dem neppe, dersom De har fulgt Deres Bestemmelse at afreise fra Locle den 25de. Deres kjere hjertelige Skrivelse af 23de Mai, hvorfor jeg sender Dem min varmeste Taksigelse, modtog jeg i Søndags Morges. Jeg maa tilstaa at jeg blev lidt skuffet, da jeg ikke havde opgivet Haabet at see Dem selv i egen høie Person; men ikke desto mindre fandt jeg at det var fuldkommen rigtigt, at De ikke vilde komme, eller ikke udsætte Dem for at komme efter Festen. Jeg troede at mit Brev havde naaet Dem saa tidligt at De kunde være hjemme i god Tid og gik jeg i Fredags op til Frøken Hallager for at see om hun var beredt til at modtage Dem. Alt saae hyggeligt og venligt ud i Deres lille Hjem og fortalte Frøkenen mig at hun havde ventet Dem længe, da en Fru Bjerring havde været oppe og sagt hende at hun vidste at De vilde være hjemme den 20de. - Deres Digt til Kongeparret fandt jeg overordentlig smukt og glædede jeg mig over at det naaede hertil paa Festdagen. Det var en særdeles vellykket Fest og herskede der den bedste Stemning over hele Byen. Vejret der havde været vinterligt og raat hele Mai Maaned var denne Dag varmt og mildt og blev man glad overrasket ved om Morgenen at see Soelstraalerne trænge igjennem Vinduesruderne. Man blev vækket Klokken 6 1/2 om Morgen ved den deilige Musik der trak igjennem Gaderne, ligeledes spilledes der fra Taarnene og igjennem hele Byen var Husene smykket med Dannebrogs- russiske og engelske Flag. Store Menneskemasser bølgede igjennem Gaderne hele Dagen igjennem. Først tidligt for at høre Reveillen paa Amalienborg, hvortil Professor Gade havde componeret Musikken, senere Klokken 10 for at see Herskaberne kjøre til Fruekirke, Klokken 12 for at see dem kjøre derfra i Skridt, men rigtignok i lukkede Vogne. Imellem 1 og 4 indfandt alle de uendelig mange Deputationer sig paa Amalienborg, hvor alle de kongelige Børn var tilstede. Prindsesse Dagmar, der tilligemed Storfyrsten ankom i forrige Uge, saae yndig men meget mager og daarlig ud. Hun havde været meget søsyg og særdeles anstrengt efter de mange Festligheder der var gjort for hende i Moskau. Kong Georg saae derimod smuk og nydelig ud; han har et indtagende og kækt Ydre. - I Løverdags Formiddag da vi sade ved Frokostbordet kom Tjeneren ind og bragte mig, til min store Forbauselse, en Indbydelse til Soireen paa Christiansborg Slot. Lakaien, der havde bragt den, havde endnu en stor Pakke med Indbydelser, saa De seer at man paa høiere Steder ikke har forhastet sig. - Jeg havde ikke lang Tid til at forberede mit Toilette, men naaede dog ved velvillig Assistance at faae syet en hvid Atlas Kjole og havde jeg den lille forfængelige Tilfredsstillelse at man fandt at den tilligemed den blaa Fjeder paa Hovedet havde klædet mig godt. Jeg morede mig udmærket godt, da det Hele var smukt arrangeret. Det var et deiligt Syn at see Damerne i deres pragtfulde Toiletter opstillet i lange Rækker i Cour Salen hvor de Kongelige indfandt sig omtrent Klokken 10. Dronningen i hvidt Moirée med Sølv Ax og alle de deilige Kronjuveler, saae ud, som en ung Pige; Prindsesse Dagmar, der var henrykt over at gjensee sine gamle Bekjendte, saae straalende og glad ud; Hun var iført Chamois Kjole, besat med Blomster Guirlander af fine Roser og en lignende Diamants Krone, som Dronningens og et langt skjønnere Collier end hendes. Efter at de havde gjort en Ronde i Salen og henvendt et Par Ord til nogle af de forrest staaende, gik de med hele Adelen der var stærkt repræsenteret, i Følge, i Optog ind til den pragtfuld oplyste Riddersal, hvorhen nu hele det øvrige Selskab forsamlede sig. En Quadrille blev nu dandset af Kongen med Dagmar, Dronningen med Kong Georg, Kronprindsen med Comtesse Frijs og Storfyrsten tror jeg nok dandsede med Grevinde Frijs; og en Deel af de unge adelige Børn deeltoge. Dandsen var ikke almindelig og varede ei heller længe. Man havde nok at gjøre med at hilse paa alle de mange Bekjendte man traf heroppe og det var mageløs morsomt. Block saae gemytlig og fornøiet ud; jeg hører ogsaa at han bliver Ridder, men denne Gang ikke Professor. Jeg synes i Grunden at Professor er den smukkeste Titel man kan have, især for en Kunstner Digter eller Videnskabsmand; det tager sig langt bedre ud Professor end Etatsraad Andersen, ja Sine Caroc og jeg vare endogsaa enige om at H C Andersen var mere end nok, da det indbefattede alt det Andet i sig.- Jeg vil ikke indlade mig paa en mere detailleret Beretning om Festen, da De jo ved Deres Hjemkomst bedst vil læse derom i Bladene. - Forrige Torsdag havde vi den Fornøielse at feire vor kjere Blocks Fødselsdag hos os; vi havde et rart lille Selskab, nogle faa gode Venner foruden Stamgjesterne og drak vi Deres Skaal i Champagne. Fru Lund havde skrevet en overmaade net Sang som Lund foredrog ved Bordet; et Vers til Dem vil jeg her afskrive
Digtervennen jeg ei vove vil,
Paa slig daarlig Viis at tale til,
Men han selv ifjor en Hilsen skrev
Til Fru Melchior i et yndigt Brev.
Denne vil jeg nu benytte her
Samle Blomsterhilsner fra Enhver,
Og Bouquetten kaste ud herfra,
Leve H C Andersen. Hurra!
De to første Vers vare til Bloch, et til min Mand, et til mig, et til Fru Bille og var hele Sangen virkelig meget humoristisk og opnaaede sin Hensigt nemlig at vække Munterhed ved Bordet. - Jeg er i Formiddag saa ofte blevet afbrudt af Besøg og er det nu blevet saa sildigt at Brevet maa afsted, altsaa blot endnu vil jeg lade Dem vide at jeg har skrevet til min Svigerinde Fru Marcus i Altona og bedet hende at sende Dem til Hotel de l'Europe i Hamborg, Fru Varborgs Adresse. Jeg haaber at De har ladet Deres Tandpine blive tilbage i Schweitz og at De kommer sund og veltilfreds hjem til Deres mange Venner. Glem endelig ikke at hilse paa min Broder Henriques i Hamborg og er Sophie Melchior ogsaa for Øieblikket derovre. I al Hast endnu en hjertelig Hilsen fra os Alle men især fra Deres altid hengivne
Dorothea Melchior
