"Rolighed" ved Kalkbrænderiet den 7 Juli 1867.
Kjære Ven!
Hjertelig velkommen! Tre gange har jeg [overstr: forgjæves] søgt Dig i Byen, men forgjæves; jeg er ikke reist ud paa Landet for dog at kunne see Dig og den kjære Alfred endnu engnang, men jeg boer udenfor Byen hos Venner, Grosserer Melchiors, her fra jager jeg daglig ind med Spoervognen; Du er imildertid allerede paa Klampenborg og da jeg med Melchiors Familie i Dag kommer der i Nærheden besøger jeg Dig, men uvis og Du og din Søn træffes, har jeg dette Epistel med for at spørge Dig fra min Vert Grosserer Melchior og hans Frue, der i disse Dage have i besøg et ungt Ægtepar fra Hamborg og / nu imorgen Mandag (d 8de) ville vise disse Rosenborg Slot, om Du og Alfred have Lyst til at see samme med os; ville I da være i Byen, paa selve Rosenborg Slot, imorgen Formiddag Klokken elleve; hver Time gaaer Tog ind fra Klampenborg, det er en kort fart, saa at der i den Henseende intet kan være tilhinder. Melchiors spørger dernæst om Du og Alfred ville tage tiltakke hos os imorgen Middag Klokken 5; der gaae Tog hele Aftenen til Klampenborg saa at I let fra Banegaarden, eller fra Hellerup Station, kunne naae tilbage, Jeg reiser sidst i denne Uge til Basnæs og Fyen.
Din trofaste
H:C. Andersen. /