Dato: 10. august 1867
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 10de August 1867.

Min kjere Herr Etatsraad!

Jeg modtog for lidt siden Deres kjere udførlige Brev, som jeg ret hjertelig takker Dem for og iler jeg med at besvare det med et Par Ord? da De jo ønsker at vide noget om hvad der paatænkes gjort for de franske Gjester. Deres Brev er dateret den 7de og er først her den 10de, derfor er der ingen Tid at spille dersom De agter at komme hjem.

Det vil være vanskeligt for mig at give Dem noget Raad i den Anledning; men jeg tvivler om at det vil være noget for Dem at være paa Farten fra Morgen til Aften, som der er paatænkt med de Fremmede. Foreløbig er det saaledes bestemt: Imorgen tidlig ventes de at ankomme med Iiltoget, og afhentes de af deres forud bestemte Værter, tage hjem med dem til Frokost og ere Alle baade Værter og Gjester inviterede til om Middagen hos Orla Lehmann. Mandag Formiddag besees Musæerne, om Middagen har Bille Selskab, til saa mange hans Leilighed rummer, som er langt fra Alle, om Aftenen Fest i Tivoli. Tirsdag Banquet paa Klampenborg Onsdag Morgen til Helsingør, med Dampskib, som man venter at erholde, derfra med Exprestrain til Fredensborg og Frederiksborg, om Middagen paa Marienlyst, hvor jeg, da der ogsaa kommer Damer, tager med. Torsdag (Napoleons Dagen) i chatolsk Kirke, til Roeskilde, Middagen endnu ubestemt, Fredagen muligen igjen privat Gjestfrihed, maaske her, men det er endnu uvist. Tænk Dem blot Klokken er nu 2 Formiddag og jeg veed endnu ikke hvormange Gjester jeg faar. Igaar Aftes har man ladet nogen (jeg ved ikke hvem) reise til Hamborg for at møde Toget fra Paris, for at kunne telegraphere hjem, hvormange Gjester her komme, for at have tilstrækkelig Logie til dem og derfor benytter jeg nu den lille Tid jeg har tilovers indtil jeg faaer Besked fra min Mand, til at underholde mig med Dem. Dersom her kommer fleer end en, maa jeg foruden Deres to Værelser afstaa Louises og Harriets. - Jeg tror næsten at var jeg var i Deres Sted og havde det saa hyggelig og godt og vidste at man gjerne vilde beholde mig, at jeg da ikke for et Par Dage vilde bryde op, medmindre at De har bestemt Dem til at gaae til Paris, ja maaskee følge tilbage med Journalisterne; det var jo ikke saa forkert og da havde De jo Selskab. I Paris træffer De jo saa mange Bekjendte, saa De vil paa en saadan Tour ikke saa meget savne en stadig Reisefælle, skjøndt jeg er fuldkommen enig med Dem at Watt vilde være særdeles behagelig at reise med. -

De omtaler aldeles ikke i Deres Brev Deres Upasselighed, saa jeg haaber nu er "all right". Det glæder mig ogsaa at kunne sige Dem at det særdeles godt med mit Ben og har jeg nu paa engang uendelig mange Jern i Ilden. Foruden alt Andet, der vil beskjæftige mig i denne Uge, skal jeg paa Torsdag til Bryllup. Psyche skal giftes, ikke med Amor, men med Thea Friedlænder. Er De med? Barberens Broder. Dernæst faaer jeg travlt med at ordne mit Huus og mit Toilette til min Reise i Schweitz, som nu temmelig sikkert vil finde Sted. Jeg tænker at Johanne med hendes Mand og Børn tage ud paa Rolighed i vor Fraværelse, hvilket jeg synes er behageligt for de unge Piger herude, der ikke, som halvt om halvt var paatænkt skulde med. Jeg havde Brev i denne Uge fra Tetens i Ribe, med en stor Æske med deilige Blomster, der næsten alle havde holdt sig friske. Han sendte mig tillige en ganske overordentlig nydelig Skitze fra Øen Manø eller Mandø, som han havde besøgt. Den ligger, som De maaske ved omtrent 2 Miil fra Ribe og er Communication dertil enten i smaa Baade i Flodtiden, eller ogsaa i Ebbetiden, rider, gaaer, eller kjører man paa den udtørrede Havbund, der er betegnet med Riiskviste. Han begynder sin Fortælling saaledes --- "Hvor jeg i disse Dage har tænkt paa H C Andersen og paa hans herlige Digt "Gurre" thi der i Omegnen af Gurre, blev hun født, hun, den unge friske livsglade Quinde, der gik hun i Nattens Stille, naar Stjernerne blinkede og Droslens Sang fortalte om Tovelille".

Denne unge Quinde, som for et Par Aar siden blev gift med Præsten paa Manø skulle nu stedes til Jorden, i en Alder af 24 Aar og Tetens var der ovre i Anledning af Begravelsen i Juni Maaned. Han skriver en flydende og behagelig Stiil, som De vist vil synes godt om naar De læser den. - Det er mærkeligt at der ikke af de mange forskjellige Fortællinger, som De i forrige Brev omtalte skulde blive nok til et Bind, jeg synes at det maa fylde mere end de foregaaende Bind have indholdt men det er jo ogsaa en ypperlig Idee at samle Deres mange spredte Digte; det bliver ikke saa faa og glæder jeg mig rigtig til at læse dem. - Block var herude efter at han var kommet hjem fra Hellebæk. Blot de Par Dage havde havt en mageløs fortræffelig Indvirkning paa ham, han saae saa vel ud og var rigtig rar og sød og passiarede med os til Klokken 10. Han var ogsaa en Aften herude sammen med Ravnkilde; de havde spist til Middag hos den gamle døve Baron Stampe. Det var forrige Tirsdag, en af de faa smukke Dage med Solskin og med en herlig stjernelys Aften. Jeg tænkte meget paa Dem og ønskede at De havde været her og seet hvor uendelig deiligt Bladene paa det høie Poppeltræ toge sig ud oplyst af Lampen som stod og brændte paa Bordet under aaben Himmel. Der var ingen Vind der rørte sig og var det første Aften at vi i Sommer havde drukket The i Haven. Min Svoger og Svigerinde fra Teglgaarden vare her, jeg lod dem læse Deres Brev og gjengjelde de med Hjertelighed Deres Hilsen. - Jeg tænker paa hvor jeg dog har været mageløs uinteresseret ved at raade Dem til at blive borte; det maa De dog erkjende, istedetfor paa det Bestemteste at raade Dem til at komme hjem, da jeg ikke behøver at sige Dem hvor yndigt det var om De var herhjemme og vilde ved Deres elskværdige Personlighed hjælpe mig til at underholde min ventede Franskmand. Dog nu faar vi at see om De kommer eller ei. Jeg frygter for at De en anden Gang ikke vil fæste Lid til mine Ord, thi jeg har kun daarligt holdt mit Løfte idag kun at ville opholde Dem "med et Par Ord". - Hvilket forunderligt Veir vi dog have. I dette Øieblik skinner Solen igjen, efter at vi for et Par Timer siden, præcis Klokken 1 havde et stærkt Tordenveir, ledsaget af et stort Regnskyld. Louise er i Byen med hendes Veninde Ida Melchior, en sød ung Pige, Søster til Melchior fra Marienlyst; her er endnu en Søster af ham her i Byen, som jeg vilde ønske at De maatte lære at kjende. Hun er den personifiserede Yndighed. Hun boer med 3 smaa Børn paa Teglgaarden. Harriet vil gjerne endnu tilføie en Hilsen og da jeg nu har opholdt saa længe, skal De nu blive befriet fra Deres Dem hjertelig hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Kjære Herr Etatsraad!

Jeg vil kun idag sende Dem min hjerteligste Hilsen i Mamas Brev. Grunden til, at jeg først idag sender Dem en saadan, er den, at Mamas og Louises Breve altid ere blevne sendte bort, uden at jeg vidste det. Mama har kun ladet en ganske lille Plads staae aaben, derfor maa jeg slutte, haabende snart at see Dem glad og tilfreds paa Rolighed. Deres hengivne

Harriet.

Tekst fra: Niels Oxenvad