Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. august 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Holsteinborg ved Skjælskjør

den 14 August 1867

Kjære Frøken Ørsted!

Hvor i Verden er De og Deres Moder? Jeg veed det ikke! seer De Lyngen paa de jydske Heder, Indsøerne derovre i de store Skove eller er De i Kjøbenhavn under Festlighederne for vore franske Venner? det gad jeg nok vide, men det faaer jeg ikke at vide før vi, om Gud vil, snart samles igjen. Ja men hvor er H. C. Andersen? spørger de nok. Jeg fløi fra Basnæs til Glorup da Fru Scavenius drog med sine Børn til Schweiz. Paa Glorup er Alt indretttet storartet og Haven er tilvisse en af de smukkeste i Landet. Der er paa Øen, ud for Gaarden, kommet et Springvand i Høide med de store Kastanietræer. De gamle Linde i Aleer have altid været og blive en Pragt og nu er der over en dyb Dal, eller bred Revne i Haven, kastet en mægtig Hængebro, af henved 100 Fods Længde, den svæver imellem Trætoppene og fra Taarnene som bærer den har man Udsigt over Bæltet til Langeland og Sjælland. Jeg blev paa Glorup til Indvielsens Dag den 6te August. Før den Tid var det koldt og regnfuldt, man kunde knap gaae ud i Haven uden at miste Kaloskerne, det var som rislede der en Kilde ved hvert Trin man gjorde. Jeg sad flittig i min Stue og reenskrev paa Reisen i Portugal, som jeg ønskede sammen med andre tidligere trykte, men spredte Reise Skizzer, det hele kan imidlertid kun blive 10 Ark og det finder Reitzel er for tyndt et Bind for "samlede Skrifter" og vil at vi skulle vente til det kan blive lidt større og altsaa kommer "det Portugisiske" heller ikke ud iaar, hvorved jo hele Nyheds Interessen taber. Derimod, vil komme "Udvalgte Digte" omtrent 16 Ark og bliver et Udvalgt af alle de Digte jeg har skrevet; det morer mig at faae en renset, god Samling.!

Fra Glorup reiste jeg til Holsteinborg, hvor jeg ret føler mig hjemme hos de hjertensgode Mennesker. Jeg vilde imidlertid kun have blevet her otte Dage, været i København under Besøget af vore franske Venner, men da jeg læste Arangementet, fornam hvorledes man ideligt maatte være paa Farten, frygtede jeg for ikke at have Kræfter nok der til og opgav, med nogen Veemod, at reise derud. Veiret er nu ogsaa blevet smukt og stadigt; jeg har lovet at blive her en otte Dage endnu. Greven med den ældste af Sønnerne, som i Vinter blev svag i det ene Been, saa at han maa bruge Krykker, reiste igaar til et Bad, den unge og den gamle Grevinde ligesom alle Børnene ere hjemme. Jeg skriver Breve, reenskriver Reise, ordner Digte og gaaer meget i den smukke Have ved Stranden, men har Plage med min høiere Haand; jeg har ved at aabne en Dør fortaget den, der er kommet Gigt til og jeg føler Smerte ved Skrivningen.

De skal imidlertid have Brev, men hvor det finder Dem, veed jeg ikke. Nu maa det først flyve til Frueplads, maaske er De der, og vil de da uddele mine Hilsener til Deres Broder og hans elskværdige Kone, til Scharlings og til deres egen skikkelige, venlige Pige, som rimeligviis i Deres Fraværelse har været Husets Vogter.

Tak for deres "himmelske" Bog, jeg har med stor Interesse læst hvad De har givet os. I næste Uge reiser Billes og Melchiors til Schweitz, gid at jeg kunde reise med; jo jeg har stor Lyst at see Udstillingen i Paris i sin fulde Blomst, jeg saae den kun da den begyndte at udfolde sig. Men nu har jeg vel udfoldet min Skrivelse nok, alle Blade ere med Sort paa Hvidt for at sige Dem og Deres Moder hvor varmt og hjerteligt jeg tænker paa Dem. Deres hengivne, ærbødige.

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm