H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Dorothea Melchior m.fl. til H.C. Andersen 5. september 1867

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 5. september 1867
Fra: Dorothea Melchior, Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Glion sur Montreux

Hotel Righi Vaudois

den 5te September 1867.

Min kjere Herr Etatsraad!

Her fra det vidunderlig deilige Montreux sender jeg Dem en venlig Hilsen og inderlig Tak for Deres kjere velkomne Brev, som jeg med megen Fornøielse modtog i Mandags Morges, da vi i Selskab med flere Gjester herfra kom ned til Montreux for derfra med Jernbanen at gaa til St Maurice, for at see der i Nærheden, det skjønne Vandfald Pissevache eller med den nettere Benævnelse La chute de Sallenfe og derfra "La gorge de Trient". Har De selv seet dette Phenomen; da behøver jeg ikke at beskrive Dem hvilket mægtigt Indtryk man modtager, naar man staar midt imellem disse Kjæmpehøider, hvor vi svage Mennesker ret føle vor Lidenhed, hvilken høitidelig Følelse, der ganske betager en, ved Synet af al den Skjønhed, de mægtige Klippevægge, som vistnok engang har været en sammenhængende Masse, men som i Tidernes Løb er bleven udsplittet ved Floden Trients rivende Strøm, der paa flere Steder styrter ned, som det skjønneste Vandfald. Her er jo den samme Natur, som ved Bad Pfäffers, men Udstrækningen er større, hvorimod Pfäffers er høiere og maaske gjør et endnu høitidligere Indtryk derved at Klipperne foroven ere mere tillukket. - Jeg vil give Dem et lille Overblik over hvorledes vi have fortsat vor Reise, siden De af Brevet til Hjemmet hørte at vi var i Hannover, hvorfra vi gik til Frankfurt, hvor vi blev til den næste Morgen. Vi saae der, for anden Gang, Danneckers herlige "Ariadne paa Pantheren", spadserede igjennem det uhyggelige, forfaldne men interessante Jødekvarteer, saae den sørgelige Ødelæggelse, som Branden havde anrettet paa Domkirken, "der Keiserdom". Dog jeg har glemt at vi først blev en Nat i Cassel, en By der behagede mig meget, den gjorde et hyggeligt Indtryk, med sin smukke venlige Beliggenhed, man saae her mange Nationaldragter som altid morer mig at see, fra den lille Bjergby Ziegenhain var her mange, da her skulde være Marked. Wilhelmshöhe tager sig deilig ud, naar man paa Jernbanen kommer derforbi. Vi boede godt i Hotel Schirmer. Fra Frankfurt toge vi til Heidelberg, som jeg finder en yndig Plet af Jorden; vi kjørte op til Molkencour og derfra ned og saae den mageløs vel vedligeholdte Slots Ruin, hvilken Beliggenhed, og hvilken Udsigt har man ikke der. Her fik vi netop Tid til at indtage et fortræffeligt Maaltid i Hotel Schrieder, forinden vi atter dampede afsted til Freiburg, hvor vi overnattede im Phan og nu gik det videre om Morgenen til Basel, hvor vi blev et Par Timer for at gaa til Bern; fra en Station gaar der Tog, til Zurich, Basel, Luzern og til Bern, og her er et Virvar og en Bevægelse, der er mageløs. Vi kom Torsdag Eftermiddag til Bern, tog ind i Bernerhof, hvor vore Værelser vendt[e] lige ud mod Berneralperne, som desværre laa aldeles skjulte af Taagen, og bestemte vi os til at blive til Løverdag Morgen. Vi gjorde en meget smuk Udflugt om Formiddagen, til Enggarten, grosse und kleine Schanze og om Aftenen til Gurten, hvor vi havde den store Nydelse at see Skyerne fordele sig og Bjergene træde ganske tydelig frem af deres Skjul. Vi saae nu hele denne skjønne Række af sneebedækkede Bjerge, og saae Solen gaa ned og belyse dem, det var et herligt Syn og var Bille ganske betagen af al den Herlighed, han seer nemlig Schweitz for første Gang. Fra Bern toge vi til Lausanne, hvor Heden var saa trykkende at man ikke kunde gaa ud, vi blev et Par Timer i Hotel Gibbon, og var jeg glad da vi fra Ouchy gik ombord paa et lille Dampskib der nu førte os ned af den gjennemsigtige blaa Genfersø, hvorfra vi tydelig saae de deilige Jurabjerge i Savoyen, Rhonen, der blander sine Vande med Genfersøen og endelig de yndige smaa Villaer, udenfor hvilke man saa en Mængde smaa badende Børn i Stranden, som jublede hvergang, der kom et Skib forbi. Her er overordentlig mange Gjester og har vi gjort meget nette Bekjendtskaber. En egyptisk Familie, som nu boer i Marseille, Mand og Kone, med to yndige Døttre og en Søn; om Aftenen mussiserer de og er meget muntre; en fransk Dame med en nydelig Niece, mange Englændere og Tydske, Her er en yndig ung Kone, Fru Wachsmuth, hendes Mand er Advocat og

boer i Leipzig. Vi sadde forleden Aften sammen herudenfor paa Terrassen medens de Andre vare gaaet ud paa Vandring; vi talte om Dem, hun kjendte Dem godt og bad mig at fortælle hende om Dem. Jeg læste og oversatte nu Sommerfuglen for hende, som hun var ganske henrykt over, jeg har nemlig taget det Bind med, hvor Iisjomfruen staar i og den har jeg ogsaa begyn[dt] at læse for hende. I Tidens Løb, fortalte hun mig at hun havde en Niece, der engang i en Jernbane Coupé havde kjørt sammen med en Herre, med hvem hun var kommet i Samtale om Litteratur; hun havde sagt at hun holdt mest af at læse Eventyr og især Andersens, da de skiltes ad havde han givet sit Kort og var det da Dem selv. Det morede mig mageløst, thi De havde jo selv engang fortalt mig denne Historie. Hun hed dengang Louise Engelmann og er nu gift med en Professor Betzold i Würzburg. Det er en sand Plage for mig at skrive jeg maa dyppe 4 Gange for at faa Pennen til at skrive og her er et sandt Babel omkring mig, jeg hører paa en gang Engelsk, Fransk, Dansk og Tydsk og desuden sidder i dette Øieblik en ung Amerikanerinde og spiller meget smukt Piano, det maa være Undskyldning for mit daarlige Brev, det er altid godt at man har Nogen at skyde Skylden paa. Det er morsomt at gjøre sine Bemærkninger og at iagttage de mange forskjellige Mennesker man her lever sammen med. Forleden Søndag kom en Vogn kjørende med en mærkværdig Sammensætning af et Selskab. En ung Mand, der saa ud som Dødens Candidat, han var brystsyg i høi Grad, en ung Dame, som en rigtig lille Pariserinde i en ubeskrivelig elegant Paaklædning et lille pyntet Barn, en ældre Dame, der maatte være den unge Kones Moder og endelig et besynderlig udseende Menneske, et Slags Tjener, som vel fulgte den syge Mand. De kom nede fra Montreux, kom herop for at gjøre Opsigt, og toge Plads ved et lille Bord ligeoverfor os. Bille sagde, da han havde betragtet dem lidt, at han havde fundet ud at den unge Mand vegeterer, den unge Kone coquetterer, Moderen regjerer, og Tjeneren profiterer; det var aldeles slaaende. - Jeg glæder mig nu til at høre lidt om Deres Færd i Paris, jeg haaber at De rigtig nyder Deres Ophold og at De giver Dem god Tid derovre. Vil De bringe Watt min venlige Hilsen og tak for Kortet han sendte mig. Vi blive her til Løverdag og gaa da ned til Genf; min Mand vil vistnok opgive Dem vor Adresse, hvor jeg da skulde inderlig glæde mig at høre lidt fra Dem. Vi holde idag Hviledag efter at vi igaar have gjort en Bjergtuur op til Dent de Chamon, min Mand og jeg gik ikke helt op med. Og nu Farvel, venlig Hilsen fra Billes men fra ingen hjerteligere end fra

Deres hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Kjære Etatsraad!

Jeg takker Dem for Deres venlige Hilsener i Brevet til min Kone, og haaber at disse Linier træffe Dem i bedste Velgaaende. Jeg har idag glædet mig ved læse "Iisjomfruen", som meget tiltalede mig. Jeg har Øen med de tre Akasietræer lige for mit Øie og jeg har næsten glædet mig at det daarlige Veir idag har givet mig Ro til at læse lidt, thi vi have været temmelig meget paa Farten som De vil see af min Kones Brev. Det er morsomt at kjende alle de Steder, der beskrives i Iisjomfruen. Fortællingen bliver derved saa levende, at de beskrevne Personer ligeledes synes at faae Kjød og Blod. Ifald De har været paa Hotel Righi Vandois vil De kunne forstaae, at man i Grunden ikke behøver herfra at gjøre Udflugter, da selve Stedet er saa skjønt, at man helst maae blive, hvor man er.

[i marginen, s. 8:]

Vi agte os herfra til Genf paa Løverdag og bliver der i nogle Dage. Breve kunne adresseres - poste Restante Geneve - da vi endnu ikke have [f.o., s. 8:] lagt den endelige Reiseplan. Med Høiagtelse

Deres Dem hengivne

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad