Paris den 11 Sept 1867
Kjære Ven!
Allerede fire Dage har jeg været her i Paris, besøgt Udstillingen og der især glædet mig ved Agaverne og de deilige Blomster. Alt er nu i sin fulde Fuldendthed. Jeg maatte see det igjen før det veirede hen og der kun laae Sand paa Sand, et ubeskrevet Blad det Hele, en god Plads for Excercits.
Watt er en meget behagelig Reisekammerad, altid i godt Humeur, leende og spøgende og dog fornemmer man Hjertelaget. Vi boe sammen i det store Hotel i rue Rivoli, tæt ved Place royale. Da vi forrige Søndag forlode Kjøbenhavn var Johanne Melchior og hendes Søstre ude paa Banen at sige mig lev vel, jeg fik smukke Blomster, ja endog et Hurra.
Det blev Lyn og Torden, men da jeg naaede Korsør stilnede Veiret af og i den temmelig stille Nat fløi Skibet til Kiel; i den tidlige Morgen var vi i Hamborg hvor / vi bleve til næste middag; Watt som Berider, jeg sad ensom paa min Balcon og saae ud over den smukke Alstersøe, hvor Baadene med brogede Lygter flød som Ildfluer. I Geneve traf jeg sammen med Maleren Lassen, hvem Frøken Kjærulff fulgte for at naae Rom, vi reiste i Vogn sammen til Frankfurth, derfra gik Watt og jeg til Stratsbourg hvor Kirken rigtignok er en Blomst i gothisk Bygningskunst. Betjenten der viiste os om spurgte om vi vare Tydske eller Engelændere, jeg svarede at vi ere Danske! - "Saa ere de jo som Franskmænd!" sagde han. I Søndags Nat fløi vi afsted mod Paris og er her nu, vel modtaget af Landsmænd og til paa Løverdag hos Genveay, der var i Kjøbenhavn og boede hos Melchiors og til hvem jeg fra Fru Melchior bragte nogle Basreliefs af Thorvaldsen, indbudt os til - Middag med de andre Journalister / de synes at være mig meget velstemte og dog kjende de mig jo kun saare lidt. Gid at Du var her Du fortræffelige kjære Ven! jeg traf iaften i Caffe de Cologna Gertner hvor dog I to ere forskjellige. Han boer i samme Hotel som jeg, han paa første Sal, jeg paa fjerde, men jeg har endnu ganske unge Been, uagtet Gertner troede og spurgte mig om jeg ikke var født 1802. Jeg var igaar i Theater Chatelet og saae Fee Eventyret Cendrillon skrevet uden al poetisk Begavelse men med stor Kjendskab til Theatret og Publicum, det er forbausende deiligt sat i Scene, aldeles et glimrende, blændende Eventyr, det naaede næsten helt op i min Phantasie. Skuespillerinden af Cendrillon var uden Talent og havde en spids ynkelige Syngestemme, men de betalte Klappere jublede og raabte bis, saa at jeg dreiede mig rundt og skar Ansigt som jeg gjør i Kjøbenhavn naar der klappes altfor dumt eller partisk. /
Fra Montreux i Schweiz har jeg faaet Brev fra Fru Melchior, jeg haaber hun og hendes Mand komme her. Høedt indtræffer neppe denne Gang. Jeg bliver til Søndag otte Dage, kom Du i Stemning at skrive mig til før den Tid, da send Brevet Paris poste restante men plag dig ikke dermed, jeg veed jeg er i din Tanke. Jeg skriver ikke mange Breve, maaske 7 a 8, i den korte Tid jeg er her; Timerne flyve jo hen og Timerne ere dyre i Paris, [overstr: her] under Udstillingen. Jeg gjør mig ogsaa de 14 Dage rigtig behagelige, men det koster betydeligt mere end da jeg 1833 første Gang var her og vendte og dreiede paa hver Sous før jeg gav den ud. Iaftes var jeg i den store Opera hvor den danske Consul havde indbudt Wolfhagen, Gertner og mig; jeg kom derfra halv eet, var saa i en Caffee til eet og da jeg kom hjem besøgte Watt mig og sladdrede til henved to, imorges er jeg oppe halv ni; det er ikke til at holde ud!
Hils dine Forældre, Brødre, Melchiors og Henriques. Din trofaste H. C. Andersen.
