Dato: 21. oktober 1867
Fra: Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Vernex Montreux 21 Oct: 1867.

Min kjere Herr Etatsraad! Tusind inderlige Taksigelser sender jeg Dem hermed for Deres hjertelige kjerlige Breve, der som altid have beredet mig megen Glæde at modtage. Jeg følte at Deres Udtalelser kom fra Hjertet, og det er overflødigt at sige Dem at de faldt i god Jord, thi jeg opfattede dem med Kjerlighed og Taknemmelig[hed] for det store Venskab, De ved enhver Leilighed har vist baade imod min kjere Mand og mig selv og, som vi (ja jeg tør svare for ham med) til alle Tider ville sætte stor Priis paa. De skulde vide hvor ofte De har været i mine Tanker og hvor hyppig De har været Gjenstand for minVeltalenhed.

Saasnart en Englænder hørte at vi vare Danske havde han strax to Tilknytnings Punkter: H. C. Andersen og Prindsesse Alexandra. Den Første beundrede og elskede man medens man elskede og beklagede den Sidste. I Tydskland troer jeg at De bliver læst endnu mere end i England. "Nur ein Geiger" "Improvisatoren" og "Was der Mond erzählt" "Nein, die sind doch zu reizend" var den almindelige Udtalelse. Louise vil maaske have fortalt Dem at jeg havde skrevet hende om en Dame fra Meclenburg, Fräulein von Wrisberg, der hvert Aar feirer Deres Fødselsdag, efter at hun har læst Märchen meines Lebens. Jeg kan saa godt forstaa, kjære Herr Etatsraad, at De af Hjertet glæder Dem over den store Anerkjendelse De nyder overalt, det er saa naturligt og jeg er af den Mening, et Enhver, der er Skaber af noget Ædelt, noget Stort og Godt, er opfyldt af samme Følelse, men Alle ere ikke saa oprigtige at tilstaae det, eller ei heller saa Gud hengiven og saa taknemlig, som De er det.- Fra Genevay havde jeg et yndigt Brev, hvori han omtaler hvormegen Priis han sætter paa at have gjort Deres Bekjendtskab. Han takker mig fordi jeg til Dem har omtalt ham saa godt, thi det kunde han fornemme at jeg havde gjort, ved det hjertelige Haandtryk De havde givet ham. De kan tro at jeg nu glæder mig til at komme tilbage i mit hyggelige Hjem og gjensee alle mine kjere Venner. Det blev en længere Udflugt end jeg havde ventet og trist var det at min Sygdom skulde være Anledning dertil. Jeg befinder mig nu Gud være lovet langt bedre, skjøndt jeg endnu ikke er fuldkommen vel, og raader Lægen til ikke at reise herfra før, tidligst, i Slutningen af Ugen. Jeg har været temmelig stærk angrebet og kan jeg ikke noksom takke den Almægtige fordi jeg saa lykkelig og hurtig er kommet over det. I fem Dage maatte jeg holde Sengen og har jeg nu allerede været fire Dage oppe. Der er mærkeligt hvor forskjellig Climatet har været i de 3 Uger, vi nu have været her. Det kolde Veir var tildels Aarsag i at min Sygdom brød saa heftig ud; men nu idag er det det yndigste Sommerveir, jeg har spadseret et Par Timer alene i Formiddag og drukket Solskin, indtil jeg blev saa træt at jeg maatte vende om igjen. Min Mand var nemlig i et Ærinde taget ned til Aigle, ellers har han ikke forladt mig, men til Alles Beundring været en mageløs opofrende og kjerlig Sygevogter. Her boer en ung Schweitzerinde, der var saa naiv at sige, da hun saae Blomster og Confect staa inde paa Bordet foran mig. "Min Mand kommer og henter mig, jeg vilde ønske at han snart ville komme, thi da kunde han lære hvorledes man skal være imod sin Kone". Det er næsten umuligt og dog vilde jeg saa gjerne give Dem et lille Billede af al den Deilighed, der omgiver mig. Skovene op imod Glion, som for 8 Dage siden endnu vare ganske friske og grønne, ere nu, som ved et Trylleslag forvandlede, og have pludselig iført sig deres Efteraarsdragt i de skjønneste brogede Farver. Jeg sad i Formiddag nede i Clarence paa Landingsbroen og fortabte mig i det vidunderlig deilige Skue, der udbredte sig for mit Blik. Genfersøen havde den deiligste blaa Farve og bevægede sig i tætte Krusninger, mange hvide Maager fløi frem og tilbage og idet de dyggede ned i Vandet, beskinnet af Solen saae de ud, som store Sølvperler. Til Høire Jurabjernene og de Savoiiske Alper, med Dent du midi, hvide af Snee, ligefor mig havde jeg Vernex, der danner en Bugt med høie Poppeltræer, lidt til Venstre prangede den malerisk beliggende Montreux Kirke, med sit høie spidse Taarn, noget høiere tilveirs det characteristiske Schwietzerhuus paa Righi vaudois indfattet i en broget Ramme af høirøde gule og grønne Træer; med eet steg den hvide Damp op imellem Træerne og i en susende Fart fløi et Jernbanetog forbi, for atter at forsvinde bag Træerne. Lidt efter kom Dampskibet skydende en umaadelig Fart for at lægge an mod Broen og landsætte nogle faa Passagere. Her var en Afvexling af de skjønneste Billeder i det Uendelige og herskede en høitidelig Fred og Ro i hele Naturen. En lille let Luftning fra Søen mindede mig om at jeg dog endnu var for meget Reconvalesent til at sidde for længe under aaben Himmel og jeg begav mig da paa Hjemveien, hvor jeg endnu gjorde mig den Fornøielse at berige mit Herbarium; man finder de yndigste Planter imellem Steengjærderne, der omgive Viinhaverne. De fleste Haver have Gjærder af Maaneds Roser og tog jeg indlagte lille Knop, som neppe naaer Dem saa frisk og skjær, som da jeg plukkede den, men som i al Fald skal være Dem et Beviis for at De altid er i min Tanke naar jeg seer noget Smukt, der fryder mit Sind. Jeg lægger ved en af de mest yndede Blomster i Schweitz, en lille "Edelweiss" som er plukket paa Görner Grat. - Viinhøsten er i fuld Gang og man seer undertiden i Viinhaverne de unge Piger fra Pensionerne meget ivrig hjælpe med at høste og stampe Vinen og morer de sig med at kaste store Klaser ned til de Forbigaaende. Hele Dagen igjennem seer man Vogne trukket af Oxer kjøre Viinfadene ned til Presning, overalt er her megen Travlhed. - Jeg seer af Deres Brev at De atter forlader Kjøbenhavn, men bliver De vel ikke saa længe borte, ja maaske er De allerede tilbage naar vi med G.H. om 14 Dage komme hjem. Det havde været min Bestemmelse at afsende denne lille E[p]istel idag, men jeg blev forhindret i at skrive ved de mange Besøg jeg har modtaget idag. Vi have en nydelig hyggelig Leilighed og have vi faaet Tæppe paa Gulvet, der gjør det saa hjemligt. Vil De bringe Block en venlig Hilsen. Vi have Photographiet til vort Maleri med, for at forære det bort i Hamborg og finde Alle, som see det, at det maa være et sandt Kunstværk. Jeg glæder mig til at see de nye Arbeider han har faaet færdig. Maa jeg ogsaa bede Dem bringe en venskabelig Hilsen til Familien Collin og til min kjere Svigerinde Therese og hendes Mand, som ogsaa til Herr Robert Watt. Jeg haaber at De nu er fuldkommen af med Deres Forkjølelse, som i Almindelighed kommer lettere end den gaaer. Moer Dem rigtig godt paa Deres lille Udflugt, Levvel og behold fremdeles i venlig Erindring Deres oprigtig hengivne Veninde

Doroth[e]a Melchi[or]

Kjære Herr Etatsraad!

Jeg tilføier en venlig Hilsen og haaber at De ha r modtaget et Brev, jeg skrev for nogle Dage siden. G. v. l at min Kone nu er saa vel at vi snart kunne tænke paa Hjemreisen, dog bliver vi vel nødt til at blive her c. 8 Dage endnu. Under andre Omstændigheder vilde jo Opholdet i Montreux være herligt, især da Veiret nu er godt, men vi længes meget efter vort Hjem og efter vore gode Venner Lev saa vel som det af Hjertet ønskes Dem af Deres Dem høiagtende og hengivne Ven

Moritz G Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad