Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 8. december 1867
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 8de Dec. 1867.

Min kjere Herr Etatsraad! Min første Gjerning idag, efter atter at være kommet paa Benene, da jeg i fire Dage har holdt Sengen for at blive af med en kjedelig Forkjølese, skal være at bringe Dem min varmeste Lykønskning i Anledning af de nye Laurbær De atter har høstet. Vær overbevist om at Ingen mere hjertelig kan tage Deel i Deres Skjæbne og mere glæde sig over enhver Hæder, der bliver Dem tildeel end jeg. Jeg har saa levende fulgt Dem paa hele Deres Triumphtog; jeg har fulgt Dem lige fra Jernbane Stationen, hvor jeg desværre var Vidne til den ubarmhjertige Vind, der trængte igjennem de utætte Ruder og foraarsagede Dem Smerter i Tænderne; jeg var i Tankerne Vidne til de Taknemligheds Følelser De var opfyldt af ved at see hele Byen festlig smykket og i Bevægelse for at glæde Dem. Jeg har fulgt Dem Time for Time, og da jeg saavel af Deres kjere Brev, hvorfor jeg takker Dem, som og af Fest Programmet, jeg læste samme Dag i Berlin[g]ske, vidste hvorledes Festen gik for sig, saa kunde jeg saa meget lettere følge Dem. Jeg haaber og ønsker at De i denne Glædes Ruus ganske maa have glemt at der er noget til i Verden, som kaldes Tænder og at De maa have generet Dem mindre end De havde frygtet det. - Tak for Avisen De sendte, dog fik vi intet Nyt deraf at vide, vi havde allerede læst hele Beskrivelsen, Aftenen iforveien i Berlingske og ret glædet os derover. De vil vel ogsaa have seet at Fædrelandet har havt en Anmeldelse derom. - Jeg har endnu ikke havt Leilighed til at sige Dem min hjertelige Tak for det smukke Venskabs Beviis De har givet mig, ved at tilegne mig Deres "kjendte og glemte Digte". At jeg sætter stor Priis derpaa og at føler mig smigret derved, cela va sans dire, men skjøndt jeg tillige føler min ringe Adkomst til denne Ære, da jeg i ingen Henseende har gjort mig værdig dertil, med mindre man kan kalde det en Berettigelse at jeg har forstaaet at skatte og elske Dem, som Digter og sætte Dem høit, som Menneske, saa er jeg Dem ikke mindre taknemmelig derfor, da jeg veed at De har gjort det af et kjerligt godt Hjerte og med Deres sædvanlige Elskværdighed, for at glæde mig.-

Jeg har i disse Dage havt god Tid til at læse og har jeg moret mig med mange af de smukke Digtninge, som give mig et klart Indblik i Deres Fortid. - Carl Andersen har ogsaa sendt mig sine "Genrebilleder", hvoraf nogle ere skrevne med megen Følelse. Jeg har læst en Deel af Hjorts Breve, som jeg maa tilstaa har interesseret mig, naar jeg undtager de skandaløse, bekjendte Meddelelser, som han, dersom han var yngre burde have en corporlig Revselse for. Jeg kan kun finde ud at de ere skrevne tildels af, eller først og fremmest af pecuniere Interesse, dernæst af Forfængelighed og høi Grad af Hensynsløshed. Fædrelandet har en ypperlig Critik hvori han meget sandt bemærker at Hjort har benyttet Navnene af saa mange berømte store Mænd, som forgyldt Ramme om sin egen ubetydelige Person. - Block har siddet hele Formiddagen og arbeidet paa min Broders Portrait, han gjør ingen Forskjel paa Søn(-) og Hverdage i bar Iver for sin Kunst. - Da jeg snart venter mundtlig at underholde mig med Dem, saa vil jeg ikke opholde Dem længer idag, men endnu bringe Dem mange venlige Hilsener fra alle Børnene, min Svoger Moses Melchior og min kjere Mand og idet jeg oprigtig haaber at De ved Modtagelsen heraf ganske maa være befriet for baade Gigt og Tandsmerter, forbliver jeg med kjerlig Hilsen, som altid

Deres hengivne høitagtende

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad