Dato: 21. december 1867
Fra: Chr. Thorning Engelstoft   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense Bispegaard d. 21 Dec. 1867

Kjære gode Hr. Etatsraad!

Dersom De bidste, hvor uafladelig De er i vore Tanker og Samtaler, vilde De endnu mindre kunne forstaa, at jeg først nu vender Ordet til Dem, ialtfald ikke forstaae det saa godt, som naar De tillige vidste, at jeg har været flere Dage borte paa Jubilæumsreise i Assensegnen og belavet mig paa en Reise til Øen Strynø, hvilken dog den overvættes strænge Vinter nu har gjort umulig.

Mit første Ord kan ikke være Andet end Tak og atter Tak for de skjønne' og glade Dage, vi oplevede sammen, og naar jeg overtænker Udbyttet af dem alle, standser min Tanke stedse som ved det Bedste, ved det elskelige Billede af Dem selv, som nu er saa levende indskrevet i vore Hjerter. Deres synlige Billede (og efter Deres venlige Løfte: Billeder) ere vistnok just derfor ogsaa dobbelt kjære Minder, og i det yndige Digt De paaskrev min Kones, have vi Aand og Skikkelse forenede. Ja, Tak for Meget, høitærede kjære Ven !og ogsaa for de tvende Breve, jeg allerede har modtaget. Naar De nu i roligere Dage gjennemføler Betydningen af det Hele, som her var Hovedsagen, forstaaer jeg med Glæde, at det maa bevæge Dem; vor Ven Collin, som modtog Dem paa Jernbanen, har ret tilfulde forstaaet det, hvad jeg seer af et Brev fra ham den næste Dag, og som han, troer jeg ogsaa, at Alle, alle Deres Landsmænd vil glæde sig over, at Byen gjorde hvad der var baade naturligt og ret. Her er kun een Mening om, at Alt hvad der skete, var rigtig tænkt og godt udført, saaat dette er af de sjeldne Tilfælde, hvor ikke den mindste Critik over Noget lader sig høre. Tvertimod føle Mange som jeg, at netop en Hylding, der vises Aanden, i vore Dage er dobbelt skjøn og velgjørende.

Deres Besøg i Byen have ogsaa overalt efterladt sig Minder, ved hvilke man glæder sig, og jeg kan ikke nævne Nogen eller Noget, der skulde være glemt eller forsømt. Deres Sendelse til den Mand, De i det sidste Brev kalder Schmidt, Politicorpsets Chef, satte mig i nogen Uro, da han hedder Capitain Bruun; men enten nu Feilen blot ligger i Brevet eller har været tilstede i Adressen, saa har jeg forhørt mig om Sagen og erfaret, at Portrait og Brev er kommen i de rette Hænder. Det samme gjælder Sendelsen til Strøm - han er kun Adjunct - ham vil De imidlertid vistnok fremfor Alle besøge, naar De kommer igjen; thi han er en ikke ubegavet Digter1, som De ogsaa vil have hørt ved denne Leilighed.

Med Mourier og Koch har jeg været ofte samlet i denne Tid, og i alle Kredse ere de andersenske Dage det store Æmne. Alle føle, at det var rigtigt, at De ikke læste dennegang for Haandværkerstiftelsen, og i det Hele, at det blev ved de tre Dages forskjelligartede Fest, og de to sidste Dage anvendtes til Besøgene. Derimod ser vi med Glæde en saadan Læsning imøde til Foraaret, og naar De nu maa have en behagelig og god Vinter i Hovedstaden, vil Fødestavnen nu dobbelt glad modtage Dem som sin egen nu personlig nærmere bekjendte Borger. Min Kone og vi alle ha abe, at De da ogsaa vil søge det private Hjem i Bispegaarden, som De gav os foreløbigt Haab om: nu kjender De Terrainet fuldstændigt. Min Familie har det, som da De var her, kun at een af Smaapigerne idag har meldt sig med Skoldkopper. Peder2, som var henrykt over, at De besøgte ham paa hans Leie, er nu fuldstændig helbredet. Alle have travlt til den store Aften, der ogsaa skal bringe os de kjøbenhavnske Sønner til Hjemmet.

De gjør vel i at blive i Byen i den haarde Kulde, og jeg vil ønske, at al Rest af Tandpine og Gigt maa have forladt Dem, at De kan have en glædelig Juul, som af ganske Hjerte ønskes Dem af mig og alle Mine, som sende Dem de varmeste Hilsener.

Deres hengivne

C. T. Engelstoft.

S. T.

Hr Etatsraad H. C. Andersen

R. af D. DbgMd

Tekst fra: H.C. Andersens Hus