Dato: 16. februar 1868
Fra: Lorenz Frölich   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

16 Febr 1868. Paris 18 r. Mariguan

Deres Brev kom for seent til at faae nogen praktisk Betydning, thi Arbeidet er næsten færdigt fra min Haand. - Men selv om det var kommet i Tide, tvivler jeg om, at det vilde hjulpet stort; thi, om jeg ogsaa vilde tænkt paa vort PUblicums Smag og Ønske, havde det næppe forandret meget.- Naar man, som jeg har gjort, fordyber sig i et Æmne, som ret tiltaler, og Billederne præsentere sig af sig, dobbelt saa mange, som jeg kunde anvende; naar jeg derefter udfører dem med Fornøielse uden noget som helst andet Hensyn, er det rimeligt, jeg gjør det bedste, jeg kunde. - Om saa Folk synes bedre om Pedersen, maae jeg sige "hver nyde, som han nemmer, da Ingen skeer Uskæl"; uden derfor at være ligegyldig for Andres Dom.

Jeg holder ogsaa af Pedersens Billeder, deres Troskyldighed og Hjemlighed gjøre dem vist især kjære for det Danske Publicum. - Der er meget Lune; ofte finder jeg ham rigtignok triviel, især i det ideelle, og der fattes Skjønhed. -

Den fordeelagtige Critik, som De omtaler, men, som jeg ej kjender til, da jeg ej har Tid at gaae i Caffeeen efter de danske Blade, hjælper ej stort, naar Publicum er af en anden Mening. Jeg vil imidlertid haabe, at de dog gjøre Fornøjelse, hvilket De ogsaa siger i Deres Brev, - og at ej for mange vil underskrive den Critik, De sender mig uagtet De sender mig den som en omtrentlig Udtalelse af Publicums Mening. - At sammenligne mine Billeder med Charivaris, forekommer mig barokt. - Er det muligt, at jeg, som henrives af Hjertet, Lunet, Gemyttet i Deres Fortællinger frem for alt andet, skulle gjengive Satiren?; jeg, der aldrig har dyrket dette Element udelukkende, og har opnaaet min Kunstnerstilling ved Gjengivelsen af Barnets Naivitet; ideelle inderlige Fremstillinger.

Men, hvad der havde interesseret mig særdeles, skriver De ej et Ord om, nemlig, Deres egen Mening, særligen,og uafhængig fra Andres. Havde blot Reitzel eller De udtalt det Ønske at faae Tegninger i den en Gang givne Orden,kunde jeg saa let have opfyldt det.

Jeg undrer ej over, at De ej kan begribe Hetzel; det var efter Gjennemlæsning af Oversættelsen, vi expres havde gjort; - jeg har tænkt, at han har havt andre Aarsager, han ej har udtalt; men hans Venner sige, det ligner ham. -

Alligevel haaber jeg engang at udføre min Plan; - jeg troer vel ej, at De her bliver saa populair, som i de Germaniske Folkeslag, Franskmandens Gemytsliv er saa forskjelligt fra vort; men en Deel af Deres Arbejder vil nok slaae igjennem her, De er jo alt begyndt. -

Jeg maae dog see om jeg kan faae de Engelske og Amerikanske Illustrationer af Deres Æventyr at see; holder De af dem?

Efter alt, hvad De tidligere har gaaet igjennem, kan jeg forstaae, hvor godt sligt som Deres Modtagelse i Odense maa virke paa Dem med Deres sensible Gemyt; nu er vel Spaadommen gaaet i Opfyldelse. - Nu maa jeg ende med, hvad jeg kunde begyndt med at takke for Deres venlige Brev og Deres gode Ønsker, jeg ønsker Dem ligeledes alt godt, og kjære Besøg af Musen. - Til Egetræet havde jeg gjort 2 andre Tegninger; en lille Himmelfart, men jeg veed ej om jeg sendte dem, thi den kom ej saa godt Trykket; der vare menneskelige Figurer for Planternes Sjæle; Planter alene vilde ej tale i mine Hænder; findes den ej, saa lad mig det snart vide, saa skal jeg gjøre Dem, et stort Billede dertil.- Mange Hilsener fra os alle 3; vi glæde os til at see Dem til Vaaren med Svalerne. - Deres inderlig hengivne

L. FRØLICH.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus