Dato: 5. april 1868
Fra: Lorenz Frölich   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Naar man fordyber sig i en Opgave for at modtage det fulde Indtryk af samme, og sa gjengiver det med fuld Lyst uden at tænke paa andre Bihensyn, saaledes som jeg har gjort med Deres Fortællinger, - da gjør man vist det bedste ud af det, man formaaer. - De vil gjøre mig selv til Dommer i min sag; det er en vanskelig Sag; - var det endda i kunstnerisk Henseende, men derom er ej Tale; Spørgsmaalet er om jeg har opfattet Aanden i Deres Fortællinger. - Skal Nogen være Dommer deri, er det nok Dem. Men De taler om Andres Dom, "tout le monde" er ogsaa en Person man maae have Respect for, endnu mer for Tidens Dom. - Havde jeg faaaet Deres og Reitzels Brev i Tide, havde de sikkert havt Indflydelse paa mit Arbeide, men om det havde gjort Arbeidet bedre, forekommer mig som sagt tvivlsomt - for Intet kan udrettes, naar man ej captiverer [altsaa fænglser] det Publicum, man arbejder for. - Hvad den Artikel, De sendte mig, angaaer, da undrede det mig, at man finder det Satyrsike Element fremtrædende hos mig, medens det Naive og det Ideale vist ere de fremstaaende Elementer i mit Talent. Jeg kan blot see det i et Par Tegninger, hvor jeg synes Texten berettiger det. - Det samme er Tilfældet med Dragterne i "Skarnbassen". - Den Artikel var vist af Dagbladet.

Skal jeg udtale min Tro om Publicums Forkjærlighed for Pedersens Billeder, da søger jeg den i 2 Ting - De holde meer af Træsnittets Regularitet end af mine Raderingers livligere men undertiden noget bruske Behandling: - Dernæst kan det ligge i at Pedersen er mere local, der i mine Øine hverken er en Anke eller et Berøm, naar det Locale udtrykker det Universelle (som hos Dem) giver det dette sidste meer Liv, men man kan ogsaa gjøre Lykke med noget localt, blot fordi det er localt.

Jeg haaber De ej finder nogen Bitterhed i min oprigtige Udtalelse. - Jeg kan ej dømme [i] disse Spørgsmål, men antager ej heller Publicums Dom for afgjørende - Derimod gjør det mig naturligviis ondt af mange Hensyn, naar mit Arbeide ingen Lykke gjør. -

Tekst fra: H.C. Andersens Hus