Dato: 26. april 1868
Fra: Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 26de April 1868.

Kjere Herr Etatsraad! Skjøndt jeg ikke har noget af særlig Interesse at meddele Dem, vil jeg dog gjerne at et Brev fra mig skal naae Dem, forinden De forlader Deres Fødeby, hvor De vistnok har tilbragt nogle særdeles behagelige Dage; thi det gjør jo altid Hjertet godt at føle at man er inderlig velkommen og dertil at have den tilfredsstillende Følelse at man veed sit Talent, ja, jeg vil kaldet det sin "Guds Gave", kan baade glæde og gavne Andre. - Tak for Deres kjere Linier, som det glædede mig at modtage; det var rørende med de to Bønder, der til trods for den store Afstand, dog kom for at høre Dem læse. Igaar Aftes kom min Svigersøn hjem, men jeg har endnu ei talt med ham. - Jeg vil nu forsøge at holde Dem lidt à jour med hvorledes Tiden er gaaet siden De forlod os. - Da vi Mandag Aften kom hjem fra Collins sagde min Mand til mig at han havde isinde at følge Dem paa Jernbanen, dersom han kunde komme op i rette Tid. Jeg var flere Gange vaagen og saae paa Uhret om Natten og Klokken 6 vækkede jeg min Mand og paa samme Tid bankede Louise paa Døren. Jeg fik naturligviis ogsaa Lyst til at følge med og troede at Toget først gik Klokke[n] 7, men nu kan De tænke at jeg ikke havde lang Tid til at gjøre Toilette. Klok: 6 1/4 vare vi allerede paa Gaden, hvor vi heldigviis fik en Drosche ellers havde vi neppe naaet ud. Jeg var forbauset over det Liv og den Bevægelse, saa tidligt paa Morgenen, men jeg antager at det var i Anledning af Flyttedagen. Da vi havde tilkastet Dem vort sidste "Farvel" og seet det dampende Tog bortføre vor kjere Trækfugl spadserede vi hjem. De kan tro at jeg ordentlig satte Skræk i alle Huusbeboerne; de ere nemlig altid meget silde paafærde og da jeg Klok: 7 1/4 ringede paa Døren og Pigen lukkede op, gav hun næsten et Skrig fra sig, thi hun troede at det var mit Gjenfærd hun saae, de havde ikke hørt os gaae bort. Om Middagen spiste Grev Moltke og min Broder Martin hos os. Han var høist elskværdig og i godt Humør. Medens vi sadde ved Bordet kom hans Jæger over med en Tallerken fuld af de deiligste Jordbær, som han havde faaet sendt fra Glorup. Han er særdeles tilfreds med Tegningen som Bertha Wegmann har gjort og sagde at han havde Lyst at hun skulde male et lille Genre Billede derefter. Jeg raadede ham at han skulde vente med at lade hende udføre det, indtil hun havde uddannet sig meget mere. Om Aftenen kom Formanden Bruun og Herr Petersen fra Odense og fik Herrerne da en gemytlig L'hombre. - - Om Onsdag Aften havde vi en sjelden Nydelse i Musikforeningen. Joachim spillede som en Engel; det er virkelig himmelske Toner han kan frembringe. Paa Torsdag giver han selv Concert og imorgen spiller han paa Musikforeningens sidste Concert, hvortil jeg ikke lidet glæder mig. Vort Torsdags Selskab bestod af Carl Andersen, Fru Bramsen, Anna Kjellerup, Lunds, og Doctor Brandes. Bloch bad sig undskyldt, da hans Forlovede skulde være hos hans Forældre. Skjøndt at vi havde det rigtig rart, saa forekom det mig dog saa tomt og forunderligt ikke at have Dem ved min Side tilbords. Vi undlode ikke at tømme et Glas paa Deres Vel og paa de bedste Ønsker for Dem at De maatte have en lykkelig og behagelig Reise. Jeg lovede at overbringe det lille Selskabs Hilsen. - Som De af Bladene vil have seet, var der jo meget levende Debatter i Landsthinget om Valgmenigheds Loven og var der atter Møde Tirsdag Aften, Klokken 10 kom Melchior hjem derfra med Bille, der i en Fart nød lidt Aftensmad, for derefter at gaa paa Contoiret og give et Referat til Bladet. Loven skal nu gaa til tredie Behandling, og man er meget spændt paa Udfaldet, da man frygter at Ministeriet gaar af. - Jeg bragte Therese Deres Hilsen, hun var i Fredags Aftes hos Rubens sammen med Joachim, som hun var meget indtaget i. Igaar havde Dronningen udbedet sig, som en Naade at han vilde komme og spille hos hende. Her er for Øieblikket en Søster af Kongen her i Byen. - Vognen staar forspændt og jeg skal i Formiddag kjøre en Deel Visitter i Anledning af Confirmationen, jeg maa derfor bede Dem tage tiltak[ke] og være overbærende med mit uinteressante Brev. [i marginen, s. 4:] Med hjertelig Hilsen fra hele Børneflokken forbliver jeg Deres hengivne

D. Melchior. [i marginen, s. 1:]

Kjære Etatsraad Andersen! Modtag mine hjerteligste Hilsner og Ønsket om at De maa have en rigtig behagelig Rejse og vende rask og fornøiet tilbage til Deres Venner i Kjøbenhavn. Med Tak for Deres Brev og Hilsen til mig forbliver jeg Deres Dem hengivne

Louise Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad