Dato: 29. april 1868
Fra: Sophie Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 29de April 1868

Min kjere Herr Etatsraad! Af indlagte Brev vil De see at jeg ikke opnaeede min Hensigt at min skriftlige Hilsen skulde naae Dem i Odense. Jeg saae det allerede af Deres kjere Skrivelse til min Mand igaar, at De allerede havde forladt Deres Fødeby i Løverdags og idag fik vi yderligere Bekræftigelse derpaa idet Herr Henrichsen retournerede mit Brev uden at vide, eller kunne vide at det var fra os med Bøn til min Mand om at sende det til Deres Adresse, da De ingen havde opgivet ham. Ved Modtagelsen heraf haaber jeg at De har overstaaet Reisens smaa Ubekvemmeligheder og at De nu føler Dem rigtig tilpas og fornøiet iblandt Deres gode Venner. Jeg har intet nyt at fortælle Dem, alt staaer her til, som da De forlod os. I Søndags kjørte min Mand og jeg ud for at aflægge en Visit hos Orla Lehmann paa Frederik[s]berg men traf ham ikke hjemme. Det forekom mig saa forunderligt at spadsere omkring i de kolde gammeldags Gange; Fortiden stod saa levende for min Phantasie, og var det ligesom om den fremmanede Frederik den [overstreget: Syvende] 6te og al hans Slægt, som jeg saa ofte har seet paa dette Sted. Hvilke besynderlige Omvexlinger Tiden dog medfører. - Jeg tror neppe min kjere Andersen, at De saa ofte tænker paa os, som vore Tanker dvæle hos Dem, ja i Sandhed det maa ofte ringe for Deres Øren. Jeg savner Deres venlige lille Formiddags Passiar og min Frokost smager mig ikke ret, fordi jeg ikke kan dele Brød med Dem, som jeg jo har taget mig den Frihed at gjøre. - Jeg besøgte Frøken Zahle forleden Dag og spurgte hun meget til Dem. Hun fortalte mig at Bjørnstjerne som ofte besøger hende holder saa overordentlig meget af Dem og beklagede hun at De aldrig kom til hende, skjøndt De saa ofte havde lovet hende at besøge sig. Jeg undskyldte Dem med at De jo sjældent gik noget Sted hen om Aftenen. Jeg maa fortælle Dem noget, der morer mig, nemlig at Lund er blevet valgt af Udstillings Commiteen til at male Professor Jericaus Portrait. Der bliver valgt 3 Kunstnere hvert Aar og er han en af de Yngste der er bleven valgt, hvilket glæder og smigrer ham meget. Iaar har jo Marstrand malet Bissen, Dorph har malet Simonsen og Rohd[Roed], Marstrand. I Aften komme Jøhnkes herind, jeg har en venlig Hilsen fra dem. - Concerten i Aftes i Musikforeningen var deilig, skjøndt et Par af Numrene vare temmelig langtrukne. Joachims Udførelse af Bachs var uforlignelig. Fru Zink sang deiligt. [fortsættes i venstre margin:] Min Mand hilser og De selv hilses venligst af Deres

Dorothea Melchior.

Jeg sender Dem Hilsener mange Snese
Fra mig og min kjære Therese.
Jeg ønsker Dem Glæde i Amsterdam
Det samme ønsker min Madam
Men jeg med det Samme Dem be'e
I Paris at hilse Herr Genevay.
Paa Reisen jeg ønsker at Alt maa sig flaske
Og at vi sees igjen muntre og raske
Naar vi Dem Atter paa Torvet finde
Sammen med den lille Etatsraadinde
Da først vi rigtig Glæde faae

Farvel! Deres Hengivne M H

Kjære Hr. Etatsraad! Da Tante er saa venlig at indrømme mig en lille Plads i hendes Brev, kan jeg ikke modstaa Fristenlsen at sende Dem en venlig Hilsen, skjøndt jeg ikke tvivler paa, at De faaer meer nok af den Slags, dog jeg kjender Dem jo og ved at De er saa sød og elskværdig at De har Lidt tilovers selv for den Allerubetydeligste af Deres Beundrere. De har rigtig taget vort gode Veir med Dem, det er koldt og raat igjen, man De flyver jo mod de varme Lande, og kan sagtens have det godt. De kan tro jeg savner Dem, i Theatret syntes jeg hele Tiden De maatte komme ind af Privatdøren men Nei, der kom ingen H C Andersen, dog med G H varer det ikke altfor længe inden vi gjenses herhjemme, og have vi jo den Glæde at ikke De alene men alle vi Andre have Fornøielse af Alt hvad De oplever, da De jo har den Gave at gjøre Andre delagtige i Alt, dog Papiret slipper op og Deres Taalmodighed vel med, jeg slutter derfor som Deres hengivne Beundrerinde

Sophie Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad