Dato: 3. maj 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Amsterdam den 3 Mai 1868

Kjære Ven!

Tak fordi De i Odense glædede mig med Brev, jeg boede hos Professor Henrichsen, Foredragene gik særdeles godt, ja den anden Dag var jeg saa aldeles uden Frygt at jeg vist aldrig har læst bedre; Salen var ganske opfyldt med Tilhørere, som kom mig varmt og hjerteligt imøde. Jeg besøgte derpaa Frederik den Syvendes Stiftelse som jeg havde læst for, talte der med de gamle Haandværkere og Enkerne, hvor vare de glade og taknemlige. Jeg var meget lykkelig derved. Der var saa reent og net i hver Stue, ja i flere fandtes Blomster; hver Familie har to Værelser og en stor Haveplet hvori de kunne plante Kjøkkenurter for hele Aaret. Veiret var smukt, Danebrog var heiset, det var en deilig Dag. Over Hamborg og Arnheim kom jeg i Torsdags /Morges til Amsterdam, hvor jeg paa det hjerteligste blev modtaget af Hr Kjøbmand Brandt, i hvis velhavende hyggelige Huus jeg nu har mit Hjem. Jeg har allerede seet en Deel af mine Venner; Veiret er efter at det paa hele Reisen her til havde været raat, vaadt og stormende, blevet klart og varmt; Solen skinner, Træerne ere grønne, her mylrer med Blomster; jeg staaer igjen i Foraaret. Dog jeg glemmer at fortælle Dem en Festlighed i Odense; Hr Orlamundts Selskab opførte under mit Ophold der: "Den nye Barselstue"; jeg fik en heel Loge, der laae Blomster paa min Plads, og efter at Stykket var endt, udbragte Hr Borgemesteren for mig et Leve der istemtes af hele Publicum og forstærkedes ved Orchestrets Fanfare. Men nu til Holland igjen, for atter at tale med Dem om Hjemmet og Theater. Jeg fik igaar "Dagbladet" og læste heri / en Anmældelse af Forestillingen i Casino, da "For evig" blev givet. Frøken Nøhr bliver der meget dadlet og efter min Opfattelse af denne unge Piges Talent, eller rettere, hendes Komediespil, troer jeg Anmælderen har Ret; det jog derfor igjennem mig da jeg hørte af Hr Directeur Rasmussen at hun skulde udføre Cecilie i Mulatten, jeg foreslog en Anden men han sagde at Frøken Nøhr var den bedste og den som var venligst anseet af Publicum; men det kan hun dog ikke være efter den seneste Omtale, som jeg troer begrundet. Jeg saae hende første Gang i en Landsbyhistorie, hun drog den ved sin Langsomlighed og Maneer aldeles ned i det Kjedelige og Stykket der før var vel omtalt, og just sagt om at den tydske Sentimentalitet var ved Bearbeideren heldig fjernet blev nu af en ny Anmælder, der da syntes Frøken Nøhr gunstig, tildeelt alle Feilene. Jeg vilde ikke sige en / Kunstner som Hr Stigaard, nei naar han kom med en Bøn til mig og jeg tillod derfor at han fik Mulatten til Opførelse, ja at ogsaa [overstr: Hr.] Casino et Par Aftener havde Gavn deraf, naar det kongelige Theaters Directeur tillod det. Det er skeet; men det maa dog nogenlunde kunde spilles, Frøken Nøhr kan ikke give Cicilie, det maa være Een der viser noget mere Talent og kan sige Vers. Viis mig den store Tjeneste, kjære Ven, naar De har læst dette Brev, at tale med Hr Rasmussen derom. Een Aften vil Stykket vel nok kunde give Huus, men Casino faaer ingen Gavn deraf og Stykket og jeg som Forfatter ville den første Aften være slaaet istykker. Før jeg reiste blev der sagt mig af Een af de medvirkende at det maatte blive uheldigt. Jeg har givet [overstr: eengang] min Tilladelse / til Mulattens Opførelse paa Casino, og tager ikke mit Ord tilbage, Hovedrollen vil blive godt udført og vel et Par Andre. Men næsten troer jeg at det var Bedst at man ikke gav det, men hellere valgte: "Paa Langebro" der længe ikke er givet, ikke kan koste Casino Noget og ganske vist ved en første Forestilling vil give Hr Stigaard fuldt Huus. Tag Dem af Sagen kjære Ven, Hr Rasmussen, Hr Stigaard og Hr Bruun ere [overstr: dog] nok de tre som jeg venter ville tage sig af Sagen. Skriv mig senere lidt herom, og da jeg ikke venter Brev fra Dem medens jeg er i Holland, hvor jeg flyver lidt om; saa send Brevet til Paris, til Legationen eller posterestante (i Paris bliver jeg meget kort).

Tak for Deres Omhue hvad "I Veturinens Vogn" angaaer. Dem kan jeg altid forlade mig paa. / Hvad skal jeg nu meddele Dem fra Holland, De maaskee kan benytte? -

Ten-Kates Oversættelse af 0ehlenschlægers Correggio skal nu bringes paa Scenen i Amsterdam. Her synes Theatret ikke at staae i stor Anseelse uagtet her ere gode Kræfter. Det er derfor af god Betydning at en Mand som Ten-Kate, Hollands nu betydeligste Digter, og dertil høit agtet Geistlig sætter sit Navn paa et Arbeide der kommer paa Scenen.

Snart hører De fra mig! hils Edgar Collin og alle Venner som venligt tænke paa Deres meget hengivne

H. C. Andersen

Hr. Redacteur Robert Watt

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90. 79-84)