Dato: 6. maj 1868
Fra: Israel B Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 6te Mai 1868.

Min kjere Herr Etatsraad! Jeg har rigtig glædet mig over at modtage Deres veltilfredse og yndige Brev, hvorfor jeg herved bringer Dem min hjertelige Tak. Det er mig altid en sand Fornøielse at læse Deres udførlige Meddelelser, thi det er aldeles som om jeg hørte Dem tale. De forstaaer saa godt med Deres medfødte Digter Talent at opfatte enhver lille Hændelse, som en Begivenhed og gjengiver den saa levende at man synes at man følger Dem paa hele Reisen. Det morede mig at see at De havde tilbragt en Dag hos min Broder i Hamborg og vilde jeg ogsaa ønske at De paa Deres Land Tour til Herr Brandts Lyststed kunde have aflagt en Visit hos Fru van Herwerden i Utrecht, som vilde have været henrykt derover. Veiret er meget afvexlende herhjemme, vi have nogen Tid havt aldeles Sommerveir, men igaar og idag har det været temmelig koldt med stærk Storm, saa at jeg er tilfreds med at være i Byen endnu. Af min Mands Brev har De hørt lidt om Lehmanns Selskab. Det var en særdeles vellykket Fest, hvorfra de vist Alle er gaaet med et godt Indtryk. Balsalen var meget smuk oplyst; ligeledes den første Sal man blev ført ind i, deres almindelige Dagligstue med de mange herlige Malerier, hvoriblandt Blocks "Munke" og Fru Rohdes Portrait; to andre store Værelser, hvori mange Spilleborde vare til Liebhaberes Raadighed, saae mindre oplyste ud. - Jeg fandt Lehmann var en udmærket Vært og ligeledes tog Frøken Beck sig med megen Opmærksomhed af Gjesterne. Frøken Zahle kjørte ud med os og da vi kom, bød Lehmann mig Armen og førte mig ind og præsenterede mig først for Fru Ryan og senere forestillede han flere Herrer for mig. Det er den bedste Maade at tilveiebringe en livlig ugenert Conversation, naar Værten beslutter sig paa at føre Gjesterne sammen. Her var det nu mindre vigtigt da man iblandt de 300 Mennesker maatte kunde finde mange Bekjendte. Jeg talte længe med Moltke Bregentved, han og Rosenørn Lehn vare de eneste Adelige tilstede. Margrethe Rohde præsenterede Bjørnstjerne Bjørnson for mig og morede det mig meget at tale med ham. Jeg fortalte ham at jeg samme Dag havde faaet Fiskerjenten og glædede mig til at læse den da jeg af saa mange havde hørt den berømme og at jeg først havde hørt den saa vel omtalt af H.C.Andersen. Han blev fornøiet derover og spurgte mig om De havde læst den, hvorpaa jeg svarede ham at jeg ikke var ganske sikker derpaa, da det var lige før Deres Afreise, men at jeg kunde svare for at De vidste god Besked om den. Han talte med megen Varme om Dem og syntes særdeles godt om Deres sidste smaa Arbeider; han maa have ment "Ugedagene" og "Roserne". Jeg sender Dem udklippet af Dagbladet en meget fornuftig Artikkel, som han har skrevet; jeg finder han har fuldkommen Ret. - Ved Bordet (jeg gik tilbords med Brygger Jacobsen) udbragte Lehmann en meget smuk Skaal. Han talte om hvor besynderlig det var at Frederiksberg Slots Skjebne netop var blevet afgjort, paa den Aften, da han havde samlet en saa stor Kreds derude. Han talte om de forskjellige Omvexlinger Slottet havde undergaaet; han mindede om de gyldne Tider, da Frederik den 6te forlystede sig med at seile om i Canalerne. Denne Aften havde han

x ( henvisning til venstre margin: Ikke Frederik den 6te] endnu paa Falderebet givet dette Gjestebud i Valhalla, hvor mange af Frejas Døttre vare tilstede og forherligede Festen; nu vilde det snart blive forvandlet til et Jotumheim, hvor Snedkere og Tømrere vilde komme og hamre og tømre; han haabede nu at Inherierne ikke blot vilde ligge i Græsset og spille Tærning, men at de maatte opvoxe til djærve unge Krigsmænd, der vilde værne om Danmarks Ære. Klokken 2 var det forbi, vi tog hjem Klk. 1. - Nu er da Joachim reist, han var i Løverdags Aftes hos Martin, der spillede Whist med ham og Gade og Erslev.

[indskud med Israel B. Melchiors skrift:] Jeg tillader mig at benytte en lille Plads til at sende Dem mange venlige Hilsener. Gid at vi snart maa have den Fornøielse at see Dem munter og glad hos os og kunne vi da glæde os med at høre Deres friske Indtryk gjengives med Liv. Deres ærbødige

I.B. Melchior

I Torsdags havde vi en gemytlig yndig Dag; Bloch var i sit elskværdige talende Humør; han veed ikke noget bestemt om Brylluppet, som først skal bestemmes naar Fru Falbe kommer hjem og da skeer det vist i al Hemmelighed. Jeg maa fortælle Dem et lille naivt Træk af ham; jeg sagde ved Bordet til ham at det kunde dog være behageligt for ham efter Bryllupet at gjøre en lille Tour til Fyen eller Jydland, som Billes ogsaa agte at gjøre; "det bryder jeg mig slet ikke om" svarede han, naar jeg blot maatte faa lidt [R]o i mit Hjem, saa var det aller [m]orsomst at blive hjemme! Da jeg derpaa i Spøg sagde til ham, jeg skal love Dem at jeg ikke skal komme, udbrød han i en Glæde "Tak" men i det Samme kom vi begge saa hjertelig til at lee derover at jeg maatte love ham ikke at gjentage det ved Bordet, da Bille endelig vilde vide hvad det var. [For]tæl det ikke igjen, jeg synes det var saa morsomt at jeg maatte skrive det. - Jeg har en venlig Hilsen til Dem fra Grev Moltke Hvidtfeldt; jeg havde første Gang jeg talte med ham glemt at overbringe Deres Hilsen til ham; da jeg nu gjorde det, sagde han, det glæder mig virkelig at høre fra ham, thi jeg var ængstelig for at jeg mig selv uvidende havde fornærmet ham, da han ikke havde sagt Farvel til mig. Jeg undskyldte Dem da paa det Bedste og han var tilfredsstillet. Han har atter været 8 Dage hjemme paa Glorup, da han ikke havde Lyst at være i Rigsdagen efter det kjedelige [Ud]fald Valgmenigheds Loven [fik] han syntes at Landsthinget havde blameret sig og Ministeren ikke mindst. Dette Brev er skrevet i en umaadelig Fart og med idelige Afbrydelser, det er det Eneste der maa undskylde at det ikke er blevet bedre. De er jo altid saa elskværdig at tage til takke med mig og vil De ogsaa gjøre det denne Gang. Tiden er udløbet. Jeg har ik[ke naaet?] at skrive til Genevay hils ham og vær (selv] hjertelig hilset af

Deres hengivne

D. M.

Tekst fra: Niels Oxenvad