Dato: 21. maj 1868
Fra: Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed, den 21ende Mai 1868

Kjære Etatsraad Andersen! Det har saalænge været min Hensigt engang at skrive til Dem, men har jeg bestandigt opsat det, da jeg var bange for at De vilde finde det ubeskjedent af mig, naar jeg forlangte, at De skulde spilde Deres Tid med at læse mine ringe Linier. Jeg behøver vel ej at sige Dem at vi savner Dem, tidt tænke paa Dem, og at Samtalen ofte, især om Torsdagen drejer sig om Dem, hvorledes De tilbringer Tiden, hvor De nu mon færdes, og hvornaar vi atter skulde see Dem rask og fornøiet, som da De forlod os, her ude paa Rolighed. De vil allerede af Overskriften have seet, at vi ere flyttet ud; det er idag første Dag, at vi ere herude, her er saa smukt. Haven staaer i sit fulde Flor, og er Vejret saa skjønt, som man kun kan ønske det. Vi have i en 3 Ugers Tid haft fuldkommen Sommer; ifjor omtrent paa denne Tid laae Sneen højt paa Gaderne, ja den hindrede endog al Jernbanekørsel, og iaar er Varmen lige saa sjelden paa denne Aarstid, som dengang Kulden. Gartneren klager meget over, at Regnen udebliver saa længe, han siger vi faae ingen Jordbær, naar Jorden ej snart befugtiges, Blomsterne tørre aldeles hen. Vi have allerede spist nogle; dog ej herude fra Rolighed; Grev Moltke bragte Mama forleden Dag en Trækasse fuld af de skjønneste Bær; de kom direkte fra Gloerup, og var det morsomt at see hvor omhyggeligt hvert enkelt Jordbær var indsvøbt i hvidt Silkepapir for at de ej skulde lide ved Transporten hertil. Mama bragte Grev Moltke Deres Hilsen da han var oppe for at sige Farvel; Rigsdagen er nu forbi, og er han nu rejst hjem for at tilbringe nogle af Sommermaanederne paa sit Gods. Vi vare da henne at see Mulatten den første Aften den blev givet. Theateret var propfuldt, og vare Folk meget begejstrede og tilkjendegav deres Bifald, saavel under Stykket som efter Tæppets Fald i sidste Akt. De har vel hørt derom fra forskjellige Kanter, og vil jeg ej trætte Dem med Gjentagelser eller med min intetsigende Kritik om Stykkets Udførelse; kun vil jeg sige Dem, at jeg morede mig udmærket, jeg har ej seet det før; Sproget og Tankerne ere jo gjennemgaaende saa smukke under hele Stykket, at man maa glæde sig ved at høre dem, om det end ikke ligger i Skuespillernes Magt at fremsige dem paa en Maade, saa de kommer til deres fulde Værd. Igaar Aftes debuterede den unge Abrahams i Elverhøj; jeg har endnu intet hørt derom, men han har vist nok gjort Lykke, da han har et behageligt Ydre, og en smuk Stemme. De spurgte i Deres Brev om hvilken af Professor Abrahams Sønner det var; han heder Severin Abrahams og er forlovet med Frøken Gammeltoft. Den nyeste Forlovelse i Kjøbenhavn er den unge Fritz Hartmann med Frøken de Jonquiere, det er et nydeligt Partie; kjender De hende, hun er som yngre kommet hjem til os. Hun var tillige med sin Søster for flere Aar siden en Formiddag inde hos os, for at høre Dem læse højt. Thyra Hamerichs Forlovede har været her i Byen et Par Dage, men er nu rejst ned til Lund, hvor han skal disputere, Thyra, hendes Fader og Broder havde isinde at tage derned, for at overvære hans Disputats. De skulle vist have Bryllup til Efteraaret. Idag er det Torsdag; her kommer imidlertid ej Nogen herud, da vi endnu ej ere rigtig i Orden; Bloch har hidentil været her hver Torsdag, men kommer han nu vist næppe mere, da han jo nu snart skal have Bryllup, og senere ej vil binde sig til nogen bestemt Dag; hvornaar det bliver veed Ingen, maaske er det endnu ej bestemt, i al Fald vil han ej have det bekjendt. Vi havde for nogle Dage siden Brev fra Onkel Moses i Vestindien, han er ankommet dertil efter en god Rejse og har der godt. Han havde talt med den unge Jørgensen; han fandt hans Tilstand omtrent, som da han forlod Kjøbenhavn, dog snarere bedre end daarligere; der var Tale om, at han skulde gjøre Søreisen med Captain Harboe til Ostindien; det vilde vist være meget gavnligt for han. Min Tante Jette har været i London og Manchester, er nu taget til Utrecht til Herverdens, og rejser derefter til Hamborg for at overvære en Nieces Bryllup. Mama vil tilføje en Hilsen, og vil jeg derfor slutte for idag i det Haab, at De ikke er bleven kjed af min lange Snakken, og at vi snart høre fra Dem at De har det godt. Med hjertelig Hilsen fra Alle herhjemme, min gifte Søster hendes Mand og Børn og fleste fra mig selv forbliver jeg Deres Dem hengivne

Louise Melchior

[nedenunder har DM tilføjet.] Jeg vil ikke lade Louises Brev afgaa uden at tilføie en hjertelig Hilsen og Tak for Deres kjere Brev fra Paris; som blev modtaget med megen Jubel da jeg næsten begyndte at blive lidt urolig, da det forekom mig saa længe siden jeg havde hørt fra Dem. Jeg haaber at De har erholdt min Skrivelse, mit andet Brev til Paris. Jeg har været meget beskæftiget med Udflytningen i de sidste Par Dage og har derfor ikke kunnet følge mit Hjertes Tilskyndelse at underholde mig med Dem, hvilket skal skee en af de første Dage. Louise har jo tildels besvaret Deres Spørgsmaal. Her er saa foraarsfriskt og yndigt paa Rolighed, Gid De kunde see det. Lev vel. Deres

Dorothea Melchior [tilføjet s. 1 f.o.:]

Sophie Melchior takker for den tilsendte Hilsen, De hører vist snart fra hende selv; hun har bedt mig hilse igjen naar jeg skrev.

Tekst fra: Niels Oxenvad (også lig med microfilmscan 78, 426-35)