Dato: 27. maj 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Geneve den 27 Mai 1868

Kjære Frøken Ørsted!

Den 20 Mai var jeg i Dijon, Solvarmen saa overvældende, at jeg neppe vovede mig ud, da havde De det ikke blot lifligt og friskt, men da, om jeg ikke husker Feil var det nok Sølvbryllupsfesten i Aalborg; da var De og alle Deres lykkelige og glæde! Det fornyede Brudepar begyndte den anden fem og tyveaars Vandring op mod Gildet. Hils dem hjerteligt begge To. Selv Tak for Brevet De forundet mig; hvor denne min Skrivelse skal finde Dem veed jeg ikke ret, men lader den flyve op til Liimfjorden til Aalborghuus. Jeg reiste fra Amsterdam over Gent til Paris, men blev her kun i otte Dage, thi Paris var ikke denne Gang hvad det var for mig ifjor under Udstillings Tiden, heller ikke Theatrene frembød noget værdifuldt at see; jeg hørte kun Passiellos gamle Opera: Barberen i Sevilla, componeret før Rosini valgte samme Text; dernæst overværede jeg en Forestiling af den gamle Aubers nyeste Opera: "Le premier jour de bonheur". Auber er over 80, og man fortæller at Keiserinden, galant, har / sagt til ham, "De har nu 4 Gange fyldt Deres tyvende Aar". Forrige Tirsdag forlod jeg Paris og gik over Dijon til Neuchatel; Veien over Jurabjergene er meget storartet, Banetoget snoer sig som en Slange hen ad Klippekanten høit oppe, farer gjennem Tunneler og ud til de dybe Afgrunde, hvor i Aftenen Lysene fra Husene blinkede op til mig.

Jeg maatte tænke, "hvor snart kan det ikke være forbi, i næste Minut er man nær styrtet ned"; imidlertid naaede jeg istedet Banegaarden ved Neuchatel, var allede ved Omnibussen fra Hotellet og vilde hente min Kuffet, da bemærkede jg ikke at Fortouget løftede sig et Trin og jeg faldt over dette, faldt tungt, i hele min Længde, slog Hul paa høier Albue og begge Knæ, i to Dage maatte jeg blive i Neuchatel for at hele Huden, den er nu i Orden, men det gjør dog meget ondt i knæ og Albuen. I Løverdags tog jeg her til Geneve, / hvor en Ven af mig, vor Landsmand Hr Jules Jürgensen, der har sit Hjem i Locle, har kjøbt et smukt Landsted lidt ovenfor Byen og indbudt mig; her er jeg allerede et Par Dage og bliver til Pindsen, da stiler jeg til Lausanne og hver Dag, saa smaat, gaaer gjennem Nord Schweiz for i Slutningen af Maaneden at naae Danmark og tilbringe Sommeren hjemme. Hils hjerteligt Deres kjære Moder, som jeg haaber befinder sig vel. Hils Dalstrøms, Familen i Weyle og Scharlings ved Kjøbenhavn, ligesom ogsaa Nicolai med hans fortræffelige Kone. Gid at vi Alle glade mødes i Hjemmet. Derfra mælder det ene Brev efter det andet Forlovelse paa Forlovelse, det er næsten som det var en Smitsot, om jeg tør betegne en saadan aandelig Møden saaledes. Lev nu glad og vel!

Deres hengivne, ærbødige .

H.C. Andersen

.[Udskrift:] Frøken Mathilde Ørsted

Aalborg

(fra H. C. ANdersen)

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilm 82, 102-03)