Dato: 11. juni 1868
Fra: Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 11te Juni 1868

Kjere Herr Etatsraad! Jeg modtog igaar Deres kjere Brev, senest dateret Ems og glædede mig ret over Udsigten til, nu meget snart at gjensee Dem; jeg antager at De vil være her midt i næste Uge, dog herom faaer jeg nok Underretning fra Odense. Hvor det bliver yndigt at høre Dem fortælle om de nye oplevede Reiseindtryk, og dertil at opfriske Erindringen om de samme Steder, som jeg selv ifjor har besøgt. For Deres hjertelige Linier til mig i Louises Brev, siger jeg Dem ogsaa min inderligste Tak, jeg vil dog haabe at De, som altid pleier at være saa bestemt med Brevene, ogsaa har sørget for dennegang at lade dem blive sendt efter, thi jeg har vist udtømt Alt hvad jeg har vidst af Bynyt, i et tidligere Brev, saavel som mit Sidste, med Indlæg fra Block, hvilket blev sendt "poste restante Bern", ellers ved De jo slet ikke at Deres Anelse var rigtig, at han virkelig holdt Bryllup den 31 Mai; da De muligen har faaet Brevet, saa vil jeg ikke komme med Gjentagelser, men vente med at fortælle Dem mundtlig herom. I Søndags vare vi inde for at gratulere dem; han var allerede igjen i Atellieret, saa jeg saae ham ikke, men derimod var hun hjemme og gjorde et mageløs fordelagtigt Indtryk paa mig; jeg fandt hende en Indbefatning at Ynde, Venlighed og Elskværdighed, saa ladylike i hver en Bevægelse, ja hun kunde passe til at være Dronning. Vor virkelige Dronning har sendt dem en lille Sølvbakke med dito Thepotte Sukkerskaal og Flødekande. De have faaet mange smagfulde Foræringer og er deres Hjem hyggeligt og nydeligt; nu siden jeg har talt med hende, siger jeg rigtignok at han har skudt Papagøien. - I dette Øieblik (den 12te Mai [Juni]) modtog jeg et meget nedbøiet og bedrøvet Brev fra Grev Moltke, hvori han melder mig at han har faaet Telegram fra Sverrig at hans to Sønnebørn ligge farlig syge af Skarlagensfeber og at der ikke er meget Haab om Redning for dem; er det ikke skrækkeligt? jeg har jo vel i et tidligere Brev skrevet Dem, at de havde mistet en yndig lille Pige og skulde de nu ogsaa miste dem, som er de Eneste de have igjen, saa er det rigtignok en tung Prøvelse, som man maa bede for at den Almægtige maa give dem Styrke og Hengivenhed til at bære. Skjøndt jeg aldeles ikke kjender den unge Greve, saa har denne Efterretning dog berørt mig saa smertelig og føler jeg den inderligste Bedrøvelse for vor kjere Ven, den gamle Greve, som det jo ogsaa er et tungt Slag for. - Sandsynligviis er Fru Serre ikke i dette Øieblik paa Glorup, jeg ved ei heller om Grevinden er kommet hjem, dog har De maaske Lyst alligevel at tage derhen for at trøste Exellencen; hvad De end maatte bestemme saa vil jeg blot sige Dem at Deres Værelser staae parat til at optage Dem, hvilket Øieblik De kommer og at vi Alle, uden Undtagelse, fra Herre til Tjener, baade Gamle og Unge, Store og Smaa, inderlig glæde os til at gjensee Dem, jo før, jo heller og lader De mig nok ved et Par Ord vide naar jeg kan vente Dem. Idag er min Mand hos Kongen for at overbringe en Petition fra Vestindien, han skal være Ordfører men han følger og med Night. - I Søndags havde vi en yndig munter Dag herude. Nystrøm med Forlovede, Anna Kjellerup (som boer herude), Jøhnkes, Tetens, Sophie Melchior med hendes Forældre, Lieutenant Münter og nogle flere Unge. Paa Søndag komme Lunds med deres svenske Gjester, Frøknerne Viinqvist; de vare her ogsaa igaar. Paa Torsdag flytte de ogsaa til Hellebæk. Louise vil gjerne tilføie en Hilsen, og jeg vil nu forbeholde mig snart mundtlig at underholde mig med Dem. For idag Lev vel og vær hjertelig hilset af Deres altid hengivne

Dorothea Melchior

Kjære Etatsraad Andersen! Tusind Tak for Deres velkomne Brev, det var rigtig smukt af Dem at tænke paa mig, ja endog at skrive mig et særskildt Brev. Jeg morede mig meget med Deres Skrivelse, og vilde allerede før have takket Dem derfor, naar jeg havde vidst Deres Adresse. Disse Linier treffe Dem i Odense, vi have Dem da atter i Nærheden af Hjemmet, og kan da glæde os til meget snart at se Dem paa Rolighed. Indtil da Lev vel [fortsættes f.o, s. 1:] og vær hjertelig hilset af Deres Dem hengivne

Louise Melchior

(Brevet til Fru Lund blev strax besørget.)

Tekst fra: Niels Oxenvad