Dato: 26. juni 1868
Fra: Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 26de Juni 1868

Min kjere Herr Etatsraad! Jeg modtog igaar Deres kjere Brev, hvorfor min bedste Tak. Jeg kan saa godt forstaa at De til Trods fordi De har det rart og godt hos de prægtige gjestfrie Mennesker, som vistnok gjøre sig en stor Glæde af at huse Dem jo længer jo bedre, at De dog ønsker at komme afsted, men det er dog fornuftigt at følge Lægens Raad; jeg kan ikke antage at han vil opholde Dem længer end han finder det høist fornødent. Det er et uegennyttigt Raad af mig, thi jeg kan forsikkre Dem, at jeg ret inderlig længes efter Dem og uendelig glæder mig til at regne Dem med i vor Kreds, thi det følger jo af sig selv at De strax tager herud, thi nu er det jo ikke saa godt for Dem at flyve videre NU da Vingerne ere lidt stækkede, men kom kun snart paa Rolighed, saa vil de snart heles igjen og om ikke længe vi De med Guds Hjælp være istand til at bevæge Dem saa frit, som det jo passer bedst for Deres Natur. Idag seer Veiret noget truende ud, og var det at ønske at vi endelig maatte faa saa megen Regn at den ordentlig kunde trænge ned i Jorden og give nyt Liv til den halv hentørrede Sæd. Luften er ogsaa betydelig afkjølet. Jeg skal gjøre hvad der staaer i min Magt for at bestille Regnen itide at der kun bliver Solskin tilbage til Deres Ankomst, hvilken De jo under alle Forhold dog selv ved Deres Komme, bringer med Dem. Jeg er rigtig kjed af at De ikke har faaet Brevene fra Odense, thi jeg mindes aldeles ikke hvad de indeholde og naar De først kommer hjem, har de jo aldeles ingen Værd, skulde De derfor ikke have isinde at gaae til Odense, som det muligen for Deres Been var bedre for Dem ikke at gjøre, da skulde De skrive om at faa dem sendt til Altona. Jeg antager at jeg har skrevet i disse Breve om den store Sorg der har ramt Grev Moltke idet hans Søn i Sverrig har mistet de to ældste Børn af Skarlagensfeber og den Tredie og Sidste endnu er meget angrebet. Han, den gamle Greve, har været her et Par Dage. Han tilbragte Tirsdag og Onsdag herude. Den første Dag var han meget nedbøiet, da han har sørget meget over Børnene, og saae meget medtaget ud. Den næste Dag var han langt bedre stemt, spillede Billard med mig og var meget charmeret over Anna Kjellerup, som han finder saa yndig. Vi spadserede ind igjennem Rosenvænget og viste ham Strandpromenaden, som han ikke kjendte. Det morede ham at De havde sendt ham en Gratulation til hans Fødselsdag og har han skrevet til Dem, formodentlig ogsaa til Odense. Grevinden er kommet til Glorup, men er syg og sengeliggende; han fortalte mig at nu havde hun igjen begyndt paa noget Nyt, idet hun raadspurgte i Paris, en claire-voyante. Jeg sagde til ham at jeg fandt det forbausende hvor det var muligt at fornuftige dannede Mennesker, kunde i Virkelighed tro paa sligt; men da lod det til at han selv ikke var fri for at fæste Lid dertil, og sagde at der var intet i Naturen han ikke havde Tro til, og at han i Florentz havde været Vidne til de mest utrolige Ting, som en claire voyante havde vidst Besked om, Ting, som kun han og Grevinden vidste noget om. - Jeg tror paa de store Kræfter i Naturen, og er der vist uendelig meget, som vi endnu ikke kjende, Magnetismen, er vistnok en vidt omfattende Naturkraft, men der er vistnok ikke mange, som den, der kan misbruges, og skeer der ved den uendelig mange Misbrug og Bedragerier. Jeg troer at Verden vil bedrages.-- Jeg kan tænke mig at De med Tankerne var tilstede paa min Mands Fødselsdag. Det var en vellykket Fest, med kjere gode Venner, Taffelmusik, som vedvarende spillede hele Aftenen i Haven couleurte Lamper i Busketterne, Lysthuset og i den store Rødtjørn ligefor. Morsomme Skaaltaler ved Bordet, ja jeg frygter for Gjentagelser, thi jeg hører at Martin har skrevet til Dem og da har han vel i det Mindste fortalt hvad han selv har sagt. Jeg bragte Billes Deres Hilsen, som de, paa det hjerteligste gjengjelde. - - I Tirsdags havde jeg Besøg af Block og hans yndige Kone. Det havde været Fru Almas Fødselsdag, den 22de og vare de vist gjerne kommet herind, dersom jeg havde inviteret dem men det vilde jeg ikke førend de havde gjort Visit; han sagde mig at her var det første Sted de havde været. Han spurgte til Dem, og var glad over at have gjort den store Heltegjerning at sende Dem et lille Brev. Han, ja begge saae glade og lykkelige ud. Hun glædede sig med de deilige Roser jeg skar af til hende og har hun vist mere Sands derfor end han. Hendes Onkel Viggan Falbe er her i Byen og vil hilse paa Familien forinden han reiser ud til Australien. I næste Uge, jeg tænker paa Onsdag, thi da er det Billes Fødselsdag, agter Adler at leie et lille Dampskib, og skulde da en Deel gode Venner tage ud til Hellebæk, hvor Bille vil beværte os paa Odins Høi. Det var yndigt om De kunde være med, da kunde De jo samtidig hilse paa Collins, der vil De jo dog gjerne hen; vi høre vel snart, Deres Bestemmelse. Jeg tænker idag at faae Tid til at gaa ind og hilse Fru Drevsen fra Dem; Børnene vente paa mig for at gaae i Bad, derefter Toilette, Frokost, og saa ud til Klampenborg for at hilse paa Dehns fra Manchester. Til Middag spise de Unge hos Johanne, som har et lille Selskab. Hun og Børnene og Fru Bramsen var herude igaar og havde vi det meget gemytligt. Johanne og Sophie Melchior have ogsaa skrevet i mit Brev til Odense. Vil De nu venligst bringe Doctor og Fru Marcus min Hilsen, ligeledes min Broder, som jeg venter hertil; De skulde see at faae ham til at reise sammen med Dem. Herr og Fru Varborg [Warburg] min Compliment og for Dem selv de inderligste Ønsker om en snarlig god Bedring at vi maatte gjensee Dem tilfreds, ved godt Mod, ikke frygtsom for fornyede smaa Uheld, ledsaget af Deres Musa, som sikkert ikke har forladt Dem men forhaabentlig har aflagt Dem stadige Besøg, saa at vi Andre Stakler kunne fornemme hendes Tilstedeværelse og Inspiration.

D Melchior.

Kjære Etatsraad. Da jeg ej veed om min Tak for Deres venlige Brev til mig har naaet Dem, thi den blev vist indesluttet i et af Mamas Breve, som bleve sendte til Odense, gjentager jeg den atter her, da jeg nødig vilde have at De skulde komme hjem, uden at jeg havde sagt Dem, at De, ved at skrive mig et specielt Brev, forskaffede mig megen Glæde. Det har gjort os Alle meget ondt, at høre om Deres Uheld med Deres Been; det var kjedeligt, at Deres Rejse, som De jo ellers var saa tilfreds med, skulde fordunkles af denne lille Afbrydelse, men har De det, forhaabentlig, ved Modtagelsen heraf meget bedre, og vil snart atter kunde være istand til fortsætte Rejsen, og vi ville snart kunne glæde os til at see Dem rask og fornøjet her paa Rolighed. Mama har været saa udførlig, fortalt Dem om alt og Alle, saa jeg ej vil trætte Dem med Gjentagelser, og slutter derfor med mange hjertelige Hilsener, og Ønsket om god Bedring.

Deres Dem hengivne

Louise Melchior.

Jeg vil kun tilføje en hjertelig Hilsen i Mamas Brev. Det gjør os alle meget ondt at høre af Deres Breve, at Deres Ben vedbliver at være sygt, dog jeg haaber, at det ikke vil vare længe, saa at vi snart kunne see Dem fuldkommen rask paa Rolighed; hvor vi alle vente Dem med Længsel. Idet jeg beder Dem hilse alle gode Venner i Hamborg forbliver jeg Deres Dem hengivne

Harriet Melchior

Hvis det ikke er altfor fordringsfuldt og paatrængende, kjære Hr. Etatsraad, saa vil jeg benytte Pladsen og Tilladelsen til at benytte samme, til at sende Dem mine kjærligste Hilsener og min Tak fordi De har været saa venlig at sende mig en speciel Hilsen i et af Deres Breve, det er langt mere end hvad jeg havde turdet vente eller haabe at De saa langvejs borte skulde komme til at tænke paa mig ringe Væsen. Nu glæder jeg mig til snart at kunne være i Deres daglige Selskab da jeg i denne Tid ogsaa er Gjæst paa det yndige Rolighed; der vil De nok fuldkommen blive heldbredet og atter for Alvor komme paa Benene.

Deres hengivne Anna Kiellerup

Tekst fra: Niels Oxenvad