Dato: 13. august 1868
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 13 August 1868

Kjere Herr Etatsraad! Jeg vil forsøge om det er muligt at finde saa meget, som 5 Minutters Ro til at hilse paa Dem og til at sige Dem min inderlige Tak for Deres kjere Brev, som jeg med megen Glæde modtog igaar Morges. Jeg haaber at De ved Modtagelsen heraf ikke længer har nogen sygelig Fornemmelse i Deres Been og at De ret i Fornøielse maa kunde nyde det korte Ophold hos de elskværdige Mennesker paa Holstenborg.-

Jeg kan ikke beskrive Dem hvor forunderlig tomt det forekom mig efter at De havde forladt os, jeg savnede Dem overalt; ja Alle, vare vi enige om at vi havde mistet en kjer, elskværdig og høist behagelig Gjest. - De har en høi Stjerne hos Fru Emilie og hendes nydelige Tvillinger; den "Nye" var bedrøvet over at hun kun saa kort Tid havde været sammen med Dem og sagde hun "mein Gott, wie ist er doch fabelhaft liebenswürdig" hvilket strax, som et Echo blev gjentaget af den "Gamle". For Øieblikket ere de at træffe paa Crocket-Plainen, hvor Alt, tiltrods for den tidlige Morgenstund er i fuld Activitet og hører jeg afvexlende deres klokkerene ungdommelige Latter og Køllernes monotone Slag mod Kuglerne.

Da jeg i Mandags havde fulgt Dem til Stationen kjørte jeg de unge Piger til Byen, aflagde et kort Besøg hos min ældste Søster og tog derfra hjem. Om Tirsdag Morgen fik jeg Besøg af de unge Forlovede fra Teglgaarden, som bleve og spiste Frokost med os i Haven. Den unge Herr Oppenheim, gjorde et ganske godt Indtryk paa mig, han har en net Figur, snarere høi end lille, er meget blond, dog er han ikke fri for at være temmelig styg, men det seer man ikke saa grant, naar man har en stor Formue at skjule det med. Idag reiser Familien hjem til Altona. Om Tirsdag Eftermiddag faldt her en meget stærk Regn ledsaget af en vedvarende Tordenveir. Alle mine Gjester og mine unge Piger vare paa Teglgaarden og glædede jeg mig ikke lidet over at være blevet hjemme, da jeg ligesom trængte til at være lidt alene. Det var mig en Tilfredsstillelse at kunne være om mine smaa Patienter, nemlig lille William, som jeg har tilsagt Husly, for at han kan nyde den friske Luft herude; og lille Thea, som har Gulsoet i høi Grad; hun føler sig meget mat, men vil Lægen dog gjerne have at hun skal være i Luften. - Igaar vare vi alle i Byen for at gratulere den gamle Oldemoder, der blev 78 Aar. Da jeg kom hjem havde Fru Block været her for at bringe en Kurv tilbage, som jeg havde sendt hende med Artichoques Frugt og Blomster. Til Middag venter jeg hende og hendes Mand, og kommer her to hollandske Herrer, som have Anbefaling fra Professor van Herwerden, en Professor Oosterman med sin Søn fra Utrecht, envidere komme Johanne og hendes Mand, Professor Melchiors Sønner og "Amor" med sin Kone. - Det vilde være yndigt om De kom, som De har lovet, i Sommerfugle Skikkelse, thi da var jeg jo vis paa at vi fik Solskin, som der for Øieblikket kun er lidt Haab, da det begynder at regne. - Ja min kjere Herr Etatsraad, nu er det forbi med Freden, jeg kan umuligen samle mine Tanker, man synger, man spiller, og her er Ordrer at uddele, til Høire og Venstre. Baade Unge og Gamle Store og Smaa bede mig at overbringe Hilsener, Carl og Emil ei at glemme, de komme allerede fra Byen hvor de have havt Ridetimer. Min Mand sagde mig at han havde skrevet nogle Linier til Dem igaar, dem har De vel faaet og ligeledes Grev Moltkes Brev. Undskyld mit uinteressante Brev, men jeg vilde ikke undlade at sende Dem en Hilsen; De vil imidlertid vel ikke tage det saa nøie med mine Epistler, som jeg i denne Tid jeg har saa mange Gjester, kun daarlig ret faar Tid til at skrive, men vil jeg til enhver Tid inderlig glæde mig, over at høre hvorledes det gaaer Dem.

Med Høiagtelse og Venskab

D. Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad